Langtidssygdom og udstødning fra arbejdsmarkedet

Det sikreste resultat af langtidssygdom er udstødning fra arbejdsmarkedet. Halvdelen af dem, der er væk fra arbejdspladsen i et halvt år på grund af dårlig ryg, kommer aldrig tilbage på arbejdsmarkedet. Hvis fraværet varer et helt år, er det fire ud af fem, der ikke kommer tilbage, og lidelser i bevægeapparatet er årsag til halvdelen af alle langtidssygemeldinger. Dette sammen med det faktum, at langtidssygdom blandt danskerne er i vækst, udgør et stærkt incitament for at gøre noget ved udstødningen fra arbejdsmarkedet. En temadag, som Lægeforeningens Attestudvalg og Sundhedskomiteen holdt på H:S Rigshospitalet i denne uge, viste, at arbejdsgiverne, arbejdstagerne, politikerne og lægerne er prisværdigt enige på dette punkt. Overskriften for temadagen var: »Lægers sygemeldinger - hvordan forebygges udstødning fra arbejdsmarkedet«. Fokus var altså på lægens rolle som pennefører på den attest, der kan have stor eller afgørende indflydelse på en sygesag. På den ene side kommer lægen let i et dilemma, når en patient mener, at han eller hun bør sygemeldes, og lægen ikke mener, at der er basis for en sygemelding. På den anden side har læger oplevet at blive presset fra flere sider for at afgive erklæringer om forhold, som læger ikke har nogen viden om. Lægeforeningen er derfor gået aktivt ind i arbejdet om forbedring af lægeerklæringer.

Tallene viser, at vi har at gøre med et stort og voksende problem. I 2000 var 16.000 personer sygemeldt i over 52 uger. Samme år svarede sygemeldingerne til 150.000 helårspersoner eller fem procent af den danske arbejdsstyrke. Udgifterne til sygedagpenge var sidste år 10,5 mia. kroner, og en helt frisk undersøgelse foretaget for LO's nyhedsbrev A4 viser, at udgifterne til sygedagpenge og især langtidssygdom vokser. Bare i de tre første kvartaler i år var udgifterne 8,5 mia. Hvad der er mest ildevarslende er, at der er færre personer på sygedagpenge i denne periode, men den gennemsnitlige sygdomsperiode er vokset med ti procent. Mere end 43.000 danskere havde i de tre første kvartaler sygdomsforløb på over 40 uger. Den gruppe, der er truet af udstødning fra arbejdsmarkedet, vokser på trods af alle gode viljer.

Regeringens handlingsplan fra december 2003 inddrager på en række punkter lægerne, og der udtrykkes bl.a. ønske om mere operationelle lægeerklæringer med oplysninger om sygemeldtes arbejdsevne og øget brug af delvis syge/raskmeldinger. Der har i den forbindelse været nedsat to arbejdsgrupper, hvor Lægeforeningen har medvirket. Det vil udmønte sig i ny lovgivning, der skulle være trådt i kraft fra nytår, men formentlig først er klar den 1. april. Den indebærer, at der indføres en række nye lægeerklæringer, bl.a. til virksomheden, altså arbejdsgiveren, med funktionsoplysninger, til kommunen med mere fokus på arbejdsfastholdelse. Det er desuden tanken, at der skal ske en bedre kommunal koordinering og et øget samarbejde mellem læger og kommuner. Der skal ske en bedre opfølgning på sygemeldinger med fokus på risikogrupper, dvs. de grupper, der er i risikozonen for udstødning, og endelig vil der blive mere fokus på delvise syge/raskmeldinger.

Det sidste punkt er tænkt som et middel til at sluse syge tilbage på arbejdsmarkedet, før udstødningen sætter ind, men det er fortsat problematisk, fordi det åbner en ladeport for skøn, og skøn har en tendens til at udløse konflikter. Desuden er der et helt specielt problem med syge arbejdsløses stilling. Bliver de erklæret delvist syge, er de ikke til rådighed for arbejdsmarkedet og mister i princippet understøttelse. Derfor er der muligvis behov for nogle præciseringer på dette punkt. Se i øvrigt reportagen fra temadagen i dette nummer af Ugeskriftet.