LEDER Mads Skipper: I alt for skarpt trav gennem studietiden

Studiefremdriftsreform er den umulige titel på nye regler, som skal sikre, at Danmarks kommende læger kommer gennem studierne i lyntempo. Reformen betyder bl.a., at hvis studerende ved videregående uddannelser ikke fuldfører et semester, så er det bare med at rubbe neglene og fuldføre to på et semesters tid, hvis de fortsat skal kunne få SU.

På Københavns Universitet er man allerede nu ved at udmønte de skrappe krav i reformen. Her bliver det sådan, at studerende simpelthen bliver smidt ud, hvis de ikke lever op til såkaldte studieaktivitetskrav. Det vil ikke længere være muligt at tage orlov uden særlig begrundelse på kandidatdelen af studiet, og mulighederne for at tage et forskningsår, rejse ud og udføre humanitært arbejde eller prøve kræfter med virkeligheden i sundhedsvæsenet som vagt eller vikar svinder også ind.

Det er selvfølgelig fornuftigt at bevæge sig gennem sine studier i et fornuftigt tempo og færdiggøre sin uddannelse. Ingen tvivl om det. Men de nye regler her er alt for rigide. Det kan ikke være rigtigt, at helt unge mennesker ikke må kaste et enkelt blik eller to ud mod den del af tilværelsen, som udspiller sig uden for universitetet.

Som udøvere af et fag, hvor menneskekundskab og indlevelse er vigtige egenskaber, må vi insistere på, at man som lægestuderende kan få nyttige erfaringer på anden vis end ved at sidde bøjet over bøgerne. I en tid, hvor kravene til sundhedsprofessionelles evne til at kommunikere med og inddrage patienterne vokser, er det meget mærkeligt, at kommende læger opfordres til kun at fokusere på pensum.

Det er ikke mit indtryk, at medicinstuderende bruger længere tid på studiet end tidligere – tværtimod. Mange lægestuderende vil uden at blinke kunne leve op til alle krav i den kommende reform. Men ikke alle. Studerende kan f. eks. være nødt til at »trække stikket ud« i en periode på grund af eksempelvis personlige problemer eller alvorlig sygdom i den nærmeste familie. Nogle kan have brug for længere tid end andre, før de føler sig hjemme i et krævende studiemiljø, og det skal der være plads til.

For lægestuderende er effekterne af reformen særlig grelle. Når de står med eksamensbeviset i hånden, venter et nyt urimeligt sæt af regler. Det er naturligvis fireårsreglen, jeg mener. Den båndlægger unge lægers tilværelse og sætter dem under fortsat tidspres i årene frem til starten på hoveduddannelsen.

Alt i alt tegner der sig et billede af, at den planlagte studiefremdriftsreform går alt for håndfast frem. Lægeforeningen vil opfordre folketingspolitikerne bag reformen til at genoverveje den og lytte til de alvorlige bekymringer hos både studerende og Danske Universiteter, som er universiteternes interesseorganisation.

Det er vigtigt at have mulighed for fordybelse og at anerkende andre erfaringer end dem, som er obligatoriske for faget. Det er også klogt at garantere rimelige betingelser for, at folk kan fuldføre deres uddannelse, så de kan bruge den til glæde for patienterne. Derfor vil vi af med fireårsreglen, og derfor kritiserer vi studiefremdriftsreformen.