Lederakademi for topledere

I Platons akademi i antikkens Grækenland mødtes mænd med særlige kundskaber og diskuterede, udvekslede tanker og dygtiggjorde sig. Det var en livslang proces, hvor akademiets medlemmer mødte op, når de havde behov for det. Med tiden udviklede akademiet sig fra at være et sted for uddannelse til også at være et fællesskab af arbejdende forskere. I Rafaels berømte værk »Skolen i Athen« er alle antikkens store tænkere samlet.

Centralt i billedet står Platon og peger mod himlen, mens Aristoteles peger ud i billedet. Derved forenes det himmelske og det jordiske i mennesket, og mennesket bliver alvidende i sit eget mikrokosmos.

Grundelementerne i akademiet ligger fast. Det er at opbygge en kultur omkring ledelsesopgaven og ledelsesbehovet i sygehusvæsenet, at etablere et »selvlærende miljø«, at fokusere på ledelses- og kompetenceudvikling, strategi- og målformulering samt at bidrage med netværksdannelse for toplederne i sygehusvæsenet.

Behov for et akademi

Det er Amtsrådsforeningen og Hovedstadens Sygehusfællesskab, der står bag etableringen af TOP-leder-akademiet. Ideen er udsprunget af et behov for et samlet tilbud, der kan fylde uddannelsesbehovet ud for lederne på topposterne i sundhedssektoren, og ud fra et ønske om at understøtte »best practices« inden for ledelsesadfærd og organisationsudvikling. Allerede i Sygehuskommissionens rapport fra 1996 blev behovet for et toplederakademi understreget, og rapporten anbefalede, at der blev iværksat initiativer til forskning i ledelse og udvikling inden for sygehusvæsenet. Toplederakademiets målgruppe er de 250-300 topchefer, der er ansat i sygehusledelserne og som sygehusdirektører, områdechefer, centerchefer samt amtssundhedsdirektører.

»Det kan så godt være, at vi en dag breder tilbudene ud til andre ledere end toplederne. Det er en af vores visioner«, siger Steen Friberg Nielsen, der tiltrådte stillingen, som direktør i TOP-lederakademiet, den 1. februar i år.

Akademiets hovedstrøg

Akademiet tilbyder læring inden for tre overordnede elementer:

• Organisatorisk forståelse, forandringsevne og udvikling

• Personlig udvikling og lederegenskaber

• Værktøjer til generel ledelse og styring.

Ifølge Steen Friberg Nielsen skal et sundhedsvæsen, der er underlagt politisk ledelse, være indstillet på at forandre sig i takt med nye politiske dagsordener. Det kræver fleksibilitet og omstillingsevne af både lederne og organisationen. I takt med den eksplosive teknologiske udvikling, der bl.a. vil give bedre billeddiagnostiske muligheder, øge brugen af telemedicin og robotkirurgi, og i takt med de udviklingsperspektiver, der ligger i kortlægningen af det menneskelige genom, bliver det svært for økonomien at følge med udviklingen.

Det er et ledelsesansvar at prioritere, time og planlægge indførelse af et nyt behandlingstilbud, ligesom det er en ledelsesopgave at finde balancen mellem behovet for uddannelse og mulighederne for at give denne i en stor moderne organisation som sundhedsvæsenet.

»Dette er ikke en jammersang men en beskrivelse af de udfordringer, som toplederne står over for. TOP-lederakademiet giver os mulighed for at fastholde de gode ledere, vi allerede har, samt sikre at ledelsen også bliver endnu bedre. Til gavn for både systemet og for den enkelte«, siger Steen Friberg Nielsen.

De stigende krav til den enkeltes lederegenskaber gør, at akademiet også vil tilbyde kurser i personlig udvikling.

»De vil føre til, at nogle ledere vil erfare, at de har et større potentiale, end det de troede, og at andre finder ud af, at der er opgaver, som de ikke skal varetage i fremtiden«, siger Steen Friberg Nielsen, og fortsætter:

»Lederen i sundhedsvæsenet skal i dag forholde sig til en ny økonomi baseret på DRG-systemet. Det giver nye og store udfordringer til sundhedsvæsenet ikke mindst i en tid, hvor sundhedsvæsenet også skal tilstræbe patienternes frie valg. Et valg hvor patienten og det offentlige vil vælge ud fra kvalitet og pris.

Akademiet vil også forholde sig til patientlogistik, for rationel håndtering af patientlogistik bliver et af de vigtigste styringsredskaber i fremtiden. Det rummer meget store muligheder for effektivisering og rationalisering at kunne se det optimale patientforløb, planlægge det og tænke det igennem.

»Det er igen ikke en jammerklage. Vi skal vide, hvad det koster, og hvad man får for pengene. Der er i dag en politisk vilje til at sikre, at patienterne får nogle grundlæggende rettigheder. Det vil i en tid stresse det offentlige system - men hvis man ikke kan levere varen, så vil patienten søge andre steder hen. Det vil føre til organisatoriske forandringer«, siger Steen Friberg Nielsen.

Human resource development er endnu et satsningsområde for akademiet. I dag vil de unge have fleksibilitet på arbejdsområdet, de vil have udfordringer og vil ikke binde sig til en fastlagt løbebane.

»Vi er nødt til at indrette os efter de unges værdier, så vi også kan få fat i de unge, der ser sig selv som fremtidige ledere i sundhedsvæsenet«, siger Steen Friberg Nielsen.

Akademiet i praksis

Steen Friberg Nielsen er p.t. ved at indsamle ønsker og behov hos målgruppen, så akademiet afspejler de aktuelle behov og kan være på forkant og udfordre organisationen. Akademiet vil tilbyde individuelt tilpassede forløb, hvor de enkelte dele kan indgå efter behov og tilpasses de enkelte toplederes baggrund og forudsætninger. Akademiet skal supplere de eksisterende lederuddannelser og skal således ikke være i konkurrence med dem eller de eksisterende masteruddannelser.

»TOP-lederakademiet skal være et kerneprodukt inden for den helhedstænkning, som sygehusvæsenets ledere skal fungere under, og være med til at bidrage med nogle gode resultater og sikre begejstringen hos lederne«, siger Steen Friberg Nielsen.

Ved Amtsrådsforeningens generalforsamling her i marts måned bliver bestyrelsen endelig sammensat. Endvidere etableres en følgegruppe, der skal give toplederakademiet gode råd og sikre, at det har føling med det praktiske liv.

Ambitionsniveauet er højt. Der vil blive etableret kontakter til både nationale og internationale kursusudbydere, konsulenter, forskningsinstitutioner og det organisatoriske og politiske beslutningsniveau. Kursusforløbene omfatter projekter/analyser, kurser, seminarer, diskussionsgrupper, it-understøttet læring, studieophold og studierejser til kendte business-schools som f.eks. INSEAD i Frankrig eller videnskabelige og forskningsbaserede institutter, som f.eks. Health Servi ce Management Center, University of Birmingham.

»Vi åbner vinduet til de globale erfaringer, så vi kan lære fra erfaringer og ikke gentage deres fejl. Inden for de næste 10 år skal vi sikre generationsskiftet i sygehusledelserne. Her kan TOP-lederakademiet måske være med til at tegne den profil, som bliver fremtidens leder i sundhedsvæsenet. Men det er fremtidstanker. Nu skal vi først have akademiet i gang, og jeg glæder mig til en dag at blive vurderet på resultaterne«, siger Steen Friberg Nielsen.