Leverresektion er den eneste mulige kurative behandling for maligne levertumorer [1, 2].
Medianoverlevelsen for ubehandlede levermetastaser fra kolorektal cancer er ca. ti måneder. Operation for levermetastaser ansås, indtil Adson & van Heerden publicerede deres resultater i 1980, for at være af tvivlsom værdi [1]. Fong et al publicerede i 1999 en artikel om 1.001 leverresektioner og fandt en femårsoverlevelse på 37% [2]. I Danmark opereres der ca. 120 patienter årligt for levermetastaser fra kolorektal cancer, men estimeret burde tallet være 300, hvilket ville betyde, at yderligere 100 patienter ville være i live efter fem år. Indika-tionerne for resektion er, at der ikke er ekstrahepatisk sygdom (undtaget resecerbare lungemetastaser), og at metastaserne kan reseceres radikalt. Der forventes et stærkt stigende antal leverresektioner for metastaser i de kommende år, hvor kendskabet til den mulige kurative behandling bliver udbredt.
Ved moderne billeddiagnostiske metoder kan man bedre end tidligere bedømme operabilitet og udelukke ekstrahepatisk spredning, og den kirurgiske teknik og postoperative behandling er stadig bedret. Leverresektioner inddeles i ikkeanatomiske (kileresektioner) og anatomiske resektioner. Anatomiske resektioner kan inddeles i de klassiske hemihepatektomier og udvidede hemihepatektomier samt i sektorektomier og segmentektomier. De to sidstnævnte resektionstyper udvider muligheden for resektion af bilaterale tumorer. Anatomisk resektion (segmentorienteret kirurgi) giver bedre onkologiske resultater end ikkeanatomiske resektioner [3, 4]. Ved normal levercellefunktion kan 75% af leveren fjernes. Ved nedsat leverfunktion, f.eks. hos patienter med cirrose, kan selv en begrænset leverresektion udløse leversvigt og død. Portalveneembolisering, eventuelt forudgået af ipsilateral arteriel embolisering, kan fremkalde hyperplasi af den ikke-tumorbærende leverdel, så sikker resektion af store tumorer bliver mulig efter 2-4 uger. Nyere dissektionsinstrumenter og koagulationsudstyr, anæstesiprocedurer og specielle leverkirurgiske teknikker med forskellige former for selektiv kontrol eller total hepatisk vaskulær eksklusion kan minimere blødning ved vanskelige eller store resektioner. Denne udvikling betyder, at langt flere patienter end tidligere kan tilbydes intenderet kurativ kirurgisk behandling [5]. En mulig kommende modalitet, som kan få betydning for udvalgte patienter, er laparoskopisk leverkirurgi.
Der er tilkommet nye og lovende lokale behandlingsmetoder som radiofrekvensbehandling, regional kemoterapi, embolisering og stereotaktisk stråleterapi. Ved disse metoder og med kemoterapi og antistofterapi kan inoperable levertumorer i visse tilfælde skrumpe, så efterfølgende resektion bliver mulig.
Planlægning af behandling bør ske på tværfaglige tumorkonferencer med kirurger, hepatologer, onkologer, patologer og interventionsradiologer.
Levertransplantation har en begrænset plads i behandlingen af levercancer, både på grund af tendensen til recidiv og manglen på donorer, men ved særlige tumortyper kan omhyggeligt udvalgte patienter opnå helbredelse.
Korrespondance: Flemming Burcharth, Gastroenheden, Kirurgisk Sektion, Herlev Hospital, DK-2730 Herlev.
E-mail: flbu@heh.regionh.dk
Interessekonflikter: Ingen
Referencer
- Adson MA, van Heerden JA. Major hepatic resection for metastatic colorectal cancer. Ann Surg 1980;191:576-8.
- Fong Y, Fortner J, Sun RL et al. Clinical score for predicting recurrence after hepatic resection for metastatic colorectal cancer. Ann Surg 1999;230:309-21.
- DeMatteo RP, Palese C, Jarnagin WR et al. Anatomical segmental hepatic resection is superior to wedge resection as an oncological operation for colorectal liver metastasis. J Gastrointest Surg 2000;4:178-84.
- Nagakura S, Shirai Y, Yokoyama N et al. Major hepatic resection reduces the probability of intrahepatic recurrences following resection of colorectal carcinoma liver metastasis. Hepatogastroenterology 2003;50:779-83.
- Clavien P-A, Petrowsky H, DeOliveira ML et al. Strategies for safer liver surgery and partiel liver transplantation. N Engl J Med 2007;365:1545-59.