Content area

|

Lisbeth Knudsen: ”Vi har brug for, at lægerne deltager i debatten”

Medierne har et medansvar for ringe sundhedsdækning. Men lægerne har et stort ansvar for at deltage i sundhedsdebatten, sagde Mandag Morgens chefredaktør på konference om patientsikkerhed.

Lisbeth Knudsen er direktør og ansvarshavende chefredaktør for Mandag Morgen, tidligere nyhedsdirektør for DR og chefredaktør for Berlingske. Foto: Mandag Morgen
Af
Anne-Laura Hedegaard, alh@dadl.dk

Har medierne et medansvar for patientsikkerheden?

Ja, mener Mandag Morgens direktør og chefredaktør, Lisbeth Knudsen. Men det er med tryk på ”med’et” i medansvar.

”Hvis det bare var medierne, vi skulle gøre noget ved, var det måske mere enkelt. Men det er det ikke. Rigtig mange interessenter bliver nødt til at arbejde sammen om at højne niveauet i sundhedsdækningen,” sagde hun på Dansk Selskab for Patientsikkerheds konference om patientsikkerhed mandag.

Nuancer og detaljer mangler

Hvorfor skal niveauet højnes?

Det skal det, fordi en ud af 20 googlesøgninger handler om sundhed. Og det, man finder via en googlesøgning, er ikke altid velbalanceret eller kvalificeret.

”I en hektisk 24 timers nyhedsformidling ryger mange nuancer og mange detaljer,” sagde Lisbeth Knudsen, da hun på storskærmene viste eksempler på overskrifter fra forskellige medier. Blandt andet denne fra Politiken:

”»Det mest solide studie til dato«: P-piller øger risiko for brystkræft med 20 procent”

Overskriftens indhold er ikke forkert. Men stigningen på de 20 procent er fra en årlig risiko på 0,055 procent til en årlig risiko på 0,068 procent. Så overskriften havde også været korrekt – men mindre sensationel – hvis den havde lydt ”P-piller øger den årlige risiko for brystkræft med 0,013 procentpoint”.

”Det bliver serveret på en måde, så det skræmmer mere end det nytter,” sagde Lisbeth Knudsen.

”Læger får et hav af opringninger fra en masse bekymrede mennesker om, hvorvidt de kan blive ved med at tage deres p-piller. Vi er forvirrede på et højt plan.”

”Vi er også blevet skeptiske”

På storskærmen viste hun også forskellige analyser, Mandag Morgen har lavet på vegne af TrygFonden, som peger i retning af forvirring blandt danskerne, når det kommer til sundhedsområdet.

I en analyse var svarpersonerne blevet spurgt, om de var enige eller uenige i udsagnet:”Jeg synes, det er svært at finde rundt i, hvad der er sundt og usundt.” I 2011 var hver fjerde enig. I 2016 var hver tredje enig. Og året efter svarede 44 procent, at de var enige i, at det var svært at blive klog på, hvad der er sundt og usundt.

En anden analyse viste, at 53 procent af danskerne mener, at ”man som patient er nødt til selv at insistere for at få de rette behandlinger og undersøgelser i sundhedsvæsenet.”

”Det, synes jeg, er alarmerende tal i forhold til tilstanden i vores sundhedsvæsen,” sagde Lisbeth Knudsen om den sidste analyse.

”Vi er ikke kun forvirrede. Vi er også blevet skeptiske.”

Folkestemning er svær at trænge igennem

Lægeforeningens formand, Andreas Rudkjøbing, som også er næstformand i Dansk Selskab for Patientsikkerhed, nævnte medicinsk cannabis som eksempel på sundhedsdækning, som kører af sporet.

”Medieverdenen har været ekstremt biased i deres tilgang til det her spørgsmål,” sagde han.

Lisbeth Knudsen fortalte, at Mandag Morgens faktasite TjekDet i december tog fat på cannabis-emnet. TjekDet undersøgte – og afviste – at Lægemiddelstyrelsen ikke vil godkende medicinsk cannabis, som foreningen Legalize Nature ifølge TjekDet har påstået. Og her oplevede Mandag Morgen, hvor svær folkestemningen kan være at trænge igennem.

”Vi er blevet svinet til på sociale medier af dem, som rigtig gerne vil have cannabis. Det er svært at gå op imod. Hvis vi skal ændre på det, er vi, der prøver at skabe klarhed, nødt til at arbejde sammen og rykke hurtigt. I bliver nødt til at støtte op om os og hjælpe med at faktaudredde, når debatter kører af sporet,” sagde hun.

  • Lægerne har et stort ansvar for at deltage i sundhedsdebatten på de sociale medier og aflive nogle af de vildfarende missiler.

Lisbeth Knudsen, direktør og chefredaktør på Mandag Morgen

Myndigheder og læger skal på banen

Med ”I” mente Lisbeth Knudsen blandt andet myndigheder som Sundhedsstyrelsen, som hun efterlyste mere offensivitet fra.

”Sundhedsstyrelsen måtte gerne gå på banen hurtigere og mere offensivt i den offentlige debat og rydde op i forkerte antagelser eller udokumenterede forskningsresultater og sygehistorier på de sociale medier og i de professionelle medier,” sagde hun.

Men lægerne skal også på banen.

”Lægerne har et stort ansvar for at deltage i sundhedsdebatten på de sociale medier og aflive nogle af de vildfarende missiler, som ikke har nogen som helst form for basis, men som får mange likes. Jeg ved godt, at det tager tid, og vi synes alle sammen, at lægerne skal bruge det meste af deres tid på patienter. Men vi har brug for, at lægerne deltager i debatten.”

Modsig dine kolleger

Har man ikke mod på at kaste sig ud i Facebookdebatter, er der fortsat rigelige muligheder for at gøre sit for at hæve niveauet i sundhedsdækningen.

Man kan være mere åbenmundet og modsige kolleger, hvis forskningsresultaterne ikke holder – eller er blevet formidlet forkert.

”Der er ofte en logementalitet imellem forskere, som gør, at forskningsresultater ikke bliver modsagt, når de kommer frem i medierne. Det kan godt være, at de bliver modsagt i peer-reviewdelen, men det er ikke nødvendigvis noget, der kører i medierne. Og så får vi ikke en bredere debat,” sagde Lisbeth Knudsen.

Og så kan man være næsten irriterende pædagogisk, når man får en journalist i røret.

”Medierne har ikke fagmedarbejdere i særlig stor grad. De er afhængige af den information, de får, og når journalisterne ikke beskæftiger sig med jeres fag til daglig, kræver det en forklaring ud over det sædvanlige,” sagde Lisbeth Knudsen.

Hvad kan læger og fagfolk konkret gøre, når de får en journalist i røret, som ikke arbejder med stofområdet hver dag?

”Man må gå ud fra, at den, man har i røret, ikke nødvendigvis sidder med samme baggrundsviden eller faglighed. Faglige termer for, hvornår et forskningsprojekt er på et stadie, hvor det nærmer sig noget, der kan have en evidens; kriterierne for godkendelse af et medicinsk forsøg. Alle de processer ved journalister ikke noget om i al almindelighed, og man skal ikke nødvendigvis regne med, at der bliver spurgt ind til det. Så man er nødt til at være irriterende pædagogisk.”

💬 0 Kommentarer

Right side

af Klaus Larsen | 18/04
2 kommentarer
af Elo Aagaard Rasmussen | 17/04
5 kommentarer
af Jan Peter Baark | 15/04
3 kommentarer
af Mogens Stubkjær Hüttel | 15/04
2 kommentarer
af Tem Salkvist Jørgensen | 13/04
1 Kommentar
af Peter Kristiansen | 10/04
2 kommentarer