Listeria-bakterier er overalt, og udbrud er umulige at forebygge. Men rolig nu, siger infektionsmediciner. For udbrud er til gengæld sjældne, rammer ikke raske, yngre mennesker, og de kan hurtigt bringes under kontrol
12 dødsfald, som angiveligt skyldes Listeria-inficeret pålæg, har på dramatisk vis skabt opmærksomhed om et problem, de færreste skænker mange tanker i det daglige: Fødevaresikkerhed.
Under det nuværende udbrud er der registreret 20 tilfælde af listeriose – 11 kvinder og ni mænd i alderen 43-89 år. De 20 tilfælde er registreret siden september 2013, men 15 af tilfældene er ophobet siden juni i år.
Dødsfaldene er sket på hospitaler, og som ved tidligere udbrud havde alle 12 patienter alvorlig underliggende sygdom. Fødevarestyrelsen har sporet udbruddet til pålægsfabrikken ”Jørn A. Rullepølser”, som bl.a. er leverandør til hospitaler og plejehjem, men formentlig også til butikskæder, kantiner, restauranter og børneinstitutioner.
Bakterien Listeria monocytogenes er meget udbredt i naturen og forekommer også jævnligt i almindelige fødevarer, siger ledende overlæge på Hvidovre Hospitals infektionsmedicinske afdeling, Bjarne Ørskov Lindhardt.
Ingen undgår at spise bakterien ind imellem, men der er ingen grund til panik, understreger han. Yngre, raske mennesker vil sjældent opdage det – end ikke, hvis de får en lettere omgang listeriose, der nemt kan forveksles med influenza.
Lægehåndbogens opslag om listeriose på sundhed.dk (LINK)
”Hvis man dyrkede tusind menneskers afføringsprøver, kunne man formentlig finde listeria hos en del. Men man ser det jo netop kun, når folk bliver indlagt med alvorlig sygdom – oftest blodforgiftning eller meningitis”, siger Bjarne Ørskov Lindhardt.
Praktiserende læger behøver ikke at forholde sig til listeriose. Diagnosen stilles først, når en patient er så syg, at vedkommende indlægges – som regel med sepsis eller meningitis. Så undersøges blod eller spinalvæske af mikrobiologerne, og diagnosen stilles.
Men det er kun i særlige risikogrupper, at listeria-bakterien fører til alvorlig sygdom. Det gælder f.eks. gravide, der risikerer abort eller dødfødsel. Også nyfødte er sårbare.
Ellers rammer sygdommen fortrinsvis ældre og personer med svækket eller supprimeret immunitet som f.eks. organtransplanterede, kræftsyge og patienter med bindevævssygdomme. Også patienter med f.eks. diabetes mellitus eller alkoholisme er udsatte. Er man i en af risikogrupperne, er dødeligheden ved en listeria-infektion cirka 25 pct.
”Hos en patient med sepsis eller meningitis, som er de almindeligste manifestationer hos ikke-gravide risikogrupper, behandler man altid med antibiotika, der også dækker listeria”, siger Bjarne Ørskov Lindhardt.
For at forebygge flere tilfælde, rådes en eventuel ægtefælle til at gå hjem og rydde køleskabet.
”I 1990’erne oplevede man en epidemi, hvor bakteriekilden var nogle schweiziske oste. Der var åbenbart sket en ophobning et sted i produktionsprocessen. Som regel findes der en fællesnævnet et eller andet sted – lige som den pålægsfabrik, Fødevarestyrelsen har fundet frem til ved dette udbrud”, siger Bjarne Ørskov Lindhardt.
Antallet af listeriose-tilfælde i Danmark ligger stabilt omkring 30-40 tilfælde om året. Disse tilfælde forekommer forskellige steder i landet, og smittekilden vil i disse tilfælde være svær at spore. Ikke mindst, fordi der kan gå flere uger, før de første symptomer melder sig.
Derfor tror Bjarne Ørskov Lindhardt ikke, det er realistisk helt at forebygge udbruddene, som der heldigvis går flere år imellem. Det sidste var for fem år siden, i 2009.
Det aktuelle udbrud begyndte faktisk i september 2013, men af de 20 kendte tilfælde, som det omfatter, er de 15 ophobet siden juni i år. Og der er næppe mange ukendte tilfælde:
”Jeg kan ikke udelukke, at der et sted på et plejehjem har ligget en meget syg, gammel person, som man har besluttet sig for, ikke skulle på sygehuset. Men almindeligvis bliver man så syg, at man bliver indlagt, og så bliver diagnosen stillet”, siger Bjarne Ørskov Lindhardt.
