Mænd - en truet art?

»For ti år siden ville jeg ikke have stået her og holdt et oplæg om ,Mænds Helbred` - begrebet fandtes simpelt hen ikke. Derimod fandtes der tonsvis af bøger om kvinders helbred, om graviditet og fødsel, om kvinders sygdomme, om overvægt osv. De eneste bøger, der strejfede noget om mænds funktioner, handlede om sex.«

Ordene er Ian Banks', praktiserende læge fra Belfast og præsident for European Men's Health Forum. En organisation, der i de seneste år har fået aflæggere i flere lande, og nu også i Danmark, i form af Selskab for Mænds Sundhed.

I forbindelse med Men's Health Week i juni stod selskabet bag weekendkonferencen om »Mænds Sundhed og Sygdomme« på H:S Rigshospitalet, hvor Ian Banks holdt et af hovedoplæggene.

Da patienten fik et køn

Af en eller anden grund var der flest kvinder blandt de godt 50 tilmeldte deltagere. »Sådan er det altid, når det er noget om køn«, siger Svend Aage Madsen, chefpsykolog på Rigshospitalet og formand for Selskab for Mænds Sundhed, der stod bag konferencen.

Hverken mandlige eller kvindelige deltagere var dog i tvivl om, at æren for, at et emne som mænds sundhed efterhånden er ved at glide ind i mainstream, tilfalder feminismen, der for 30 år siden begyndte at sætte fokus på, at »patienten« ikke var et kønsløst væsen. Patienten var en kvinde, med særlige sygdomme og særlige behov, der skulle tages højde for og forskes i. Dette synspunkt blev snart en selvfølge, ingen løftede et øjenbryn i den anledning. Den mandlige vinkel var der derimod, indtil for relativt nylig, ingen, der bekymrede sig om. Mændene var der jo altid blevet taget hensyn til.

Ian Banks var i nogle år lægelig redaktør ved det amerikanske magasin Men's Health, der i ni år er udkommet i flere lande, skønt det ved sin lancering blev spået en meget kort levetid. »Mænd interesserer sig da ikke for sundhed«, lød den præmature dom.

»Men det er en af de største myter, vi står over for i dag. Faktisk er mænd interesseret i sundhed. I deres egen, i deres børns, og i kvinders helbred. Men det meste af den information, der henvender sig til mænd, kan man ikke bruge til ret meget, og det er, hvad vi vil beskæftige os med her«, lovede Ian Banks.

Han vil væk fra det stereotype mandebillede, der altid hales frem, når talen er om mænds sundhed, og som fokuserer på det macho-agtigt muskuløse. Da British Medical Journal i november 2001 viede et nummer til mænds sundhed, var det en stor dag for Ian Banks og hans Men's Health Forum. Men hvorfor skulle det seriøse blad absolut placere en testosterondryppende football-spiller med krigsmaling i det fortrukne ansigt på forsiden?

»Jeg spurgte redaktøren, som jeg kender godt, hvad meningen var. Havde det nu handlet om kvinder og sundhed, og forsidebilledet havde været en babe i lårkort og høje hæle, med en stegepande i hånden, der ventede på at manden kom hjem, ville kvindesundhedslobbyen være gået amok. Men denne forside - hvor meget mere stereotypisk kan man præsentere mandekønnet? Og så i en lægepublikation? Man kan godt være maskulin uden machismo. Vi skal ikke gøre mænd til kvinder, men fremdrage det bedste ved maskuliniteten, uden at blive stereotype.«

Rigtige mænd bliver ikke syge

Ian Banks peger på en række mandlige karakteristika. Deres risikovillighed er f.eks. langt større end kvinders, hvad statistikken over arbejds- og trafikulykker demonstrerer med al tydelighed.

Kvinder lever længere end mænd. Det mønster ses i alle lande, med undtagelse af Bangladesh og Somalia. I Glasgow i Skotland lever mænd i gennemsnit 63 år. I Sydengland kan de vente at blive 80.

»Der er altså også enorme forskelle i middellevetiden blandt mænd i det samme land. Det må formentlig forklares ud fra det miljø, mændene befinder sig i. Vi kan se, at for alle kræftsygdomme, på nær melanom og kræft i skjoldbruskkirtlen, gælder at mænd får dem oftere end kvinder. Endnu vigtigere: I Storbritannien er sandsynligheden for, at en mand dør af sin kræftsygdom, dobbelt så stor som for kvinder. Forklaringen er enkel: Hvis man f.eks. opdager et melanom tidligt, er man næsten sikker på at overleve. Opdager man det sent, er du næsten sikker på at dø. Kvinder får oftere melanom end mænd i alle de 17 europæiske lande, vi har undersøgt. Alligevel er der i samtlige lande flere mænd end kvinder, der dør af melanom. Det er der kun én forklaring på: Mænd går senere til lægen - især i Danmark, i øvrigt.«

At mænd går senere til lægen, skyldes til dels deres opdragelse: Det er ikke far, men mor, der går til lægen med de små drenge. Ikke storebror eller onkel, men søster, tante eller bedstemor. Drengen fanger hurtigt budskabet: Sundhed er kvindernes, ikke mændenes, anliggende.

»Og i lægens venteværelse ser man meget få tilbud til mænd: Der er tilbud om mammascreening og smeartest, men ikke ét tilbud om screening for mænd. Mænd bruger simpelt hen ikke sundhedssystemet nær så meget. Og hvad er resultatet?«

Det er kvinder, der bruger lægen

Ian Banks fremdrager tal over mænds og kvinders brug af praktiserende læger, som fik politikerne i EU-Kommissionen til at spidse ører: I alle aldre er kvindernes lægebesøg ret konstante, med en stigning i alderdommen. Kurven for mænd begynder lavt og stiger så småt, indtil den springer i vejret »omkring den alder, hvor prostata begynder at vokse.«

Hvad der især fangede politikernes interesse, var forskellen i brug af hospitalsindlæggelser. Kurven for kvinder har en top i de fertile år, da langt de fleste føder på hospitalet. Bortset fra det er der en stabil stigning, til kurven topper for de ældre kvinder.

For mænd ligger kurven lavere end for kvinder, indtil den pludselig stiger stejlt i pensionistalderen.

»Og de år er dyre. Derfor var politikerne så interesserede: Ude i samfundet kan man give manden en pille og sende ham på arbejde, det koster intet. Så snart han ligger vandret i hospitalssengen, bliver det meget dyrt. Man skal gøre en stor indsats her«, siger Ian Banks.

»Problemet er den sene diagnose.

De kommer sent med diabetes og skal have amputationer. Sent med hjertesygdom og skal have ballonudvidelser. Sent med højt blodtryk, så de får blodpropper.«

Mænd synes, det er noget pjat at beskæftige sig med deres helbred. Hvis de synes, bilen lyder underligt, skynder de sig hen til værkstedet. Men hvis der sker noget med deres krop, er det sikkert ikke noget. Ian Banks har taget konsekvensen og udgivet en række bøger om krop og helbred, henvendt til mænd, på forlaget Haynes, der udgiver de letgenkendelige værkstedsmanualer, som mange (mandlige) ejere af bil eller motorcykel er så fortrolige med. Det blev en stor succes. På kort tid solgte »Man: An Owner's Manual« 180.000 eksemplarer. Ikke overraskende påpeger han, at de mest succesrige sundhedsinitiativer rettet mod mænd har involveret deres arbejdssted.

Store kønsforskelle i sundhed

Speciallæge Karin Helweg Larsen præsenterede resultater fra den rapport, hun for nylig var med til at lave for ligestillingsministeren med titlen: »Kønsforskelle i sygdom og sundhed.«

Hun pegede på, hvad flere havde noteret: Kvinder er samlet set mere hospitalsindlagte end mænd. Men renser man tallene for graviditet, fødsel og biologisk betingede sygdomme, ser det nærmest ens ud for de to køn.

Der er dog forskel på, hvad der rammer kvinder og mænd, eller i det mindste: i hvilket omfang.

»F.eks. er det kendt, at mænd hyppigere rammes af iskæmiske hjertesygdomme, at de rammes i en yngre alder, og at risikoen stiger markant, jo ældre de bliver. Kvinder derimod rammes efter klimakteriet, og hyppigheden stiger relativt lidt med alderen.«

De præcise årsager er der mange bud på, men ikke så megen eksakt viden. En grund kan være, at kvindelige kønshormoner beskytter mod åreforkalkning; til gengæld har hormontilskud efter menopausen vist sig at være en risikofaktor i udvikling af hjerte-kar-sygdomme.

Karin Helweg Larsen pegede på flere forskelle i de to køns sygdomsmønstre: Flere mænd end kvinder får kræft i mave-tarm-kanalen. Kønsforskellen er mindst for tyktarmskræft og kræft i spiserøret - det sidste måske fordi mænd hyppigere er storforbrugere af stærk spiritus. Til gengæld er der ingen bud på kønsfordelingen i en række andre kræftformer.

Autoimmune lidelser som morbus Crohn og colitis ulcerosa, leddegigt, struma rammer langt flere kvinder end mænd. Årligt indlægges dobbelt så mange kvinder som mænd med disse sygdomme. Hvad disse store kønsforskelle skyldes, findes der ingen entydige svar på.

Kvinder og mænd indlægges stort set lige hyppigt på psykiatriske afdelinger, men årsagerne er vidt forskellige. En overvægt af mandlige indlæggelser skyldes misbrug, mens kvinder oftere indlægges med depressioner, maniodepressive psykoser og nervøse lidelser. Her er årsagerne bedre belyst.

Mænd lider af »dyrere« sygdomme end kvinder. Hjertesygdomme er f.eks. blandt de kostbare sygdomsgrupper. Desuden er mænds sygdomme ofte mere fremskredne end kvindernes, når behandlingen begynder. En forklaring kan være, at mænd venter længere end kvinder med at reagere på deres symptomer.

Karin Helweg Larsens hovedkonklusion var, at der er ganske store sundhedsmæssige forskelle på mænd og kvinder.

»Der er biologisk, socialt, kulturelt bestemte kønsforskelle i sundhed. Men det er stadig uafklaret, hvordan biologi, ydre risikofaktorer for sygdomsudvikling og indbyrdes reaktion på sygdom spiller sammen. Specielt vedrørende autoimmune lidelser, hvor der er langt flere spørgsmål end svar.

Vi ved ikke, hvor meget biologien betyder. Vi ved heller ikke helt, hvor meget de tillærte kønsmønstre og de sociale forskelle betyder. Alt sammen viden, som er meget vigtig for at forebygge sygdomme«, sagde Karin Helweg Larsen.