Magtkampen i Cochrane afgjort - for nu

EDINBURGH – Over tusind delegerede myldrede ind i den store sal i Edinburghs internationale konferencecenter, da generalforsamlingen i Cochrane samarbejdet begyndte kl. 16 i går mandag. Der var i realiteten kun et, stort spørgsmål at diskutere – konflikten i bestyrelsen, som ugeskriftet.dk beskrev i går, der førte til eksklusion af Peter Gøtzsche, fire medlemmers tilbagetrækning i protest og yderligere tilbagetrækning af to bestyrelsesmedlemmer af administrative hensyn.

Sprængfarligt stof, skulle man mene. Og der var da også både buhråb og klapsalver til begge lejre. Alligevel var spørgsmål-og-svar sceancen sært tam. Nogle mente, at Peter Gøtzsche havde skadet organisationen. Andre mente tværtimod, at det var ledelsen. Andre igen, at selve konflikten var skadelig. Så spørge- og kommentarlysten var der, men trods alt til at overse. Noget oprør var der ikke tale om.

Og på mødet var der ingen opbakning til et forslag om et mistillidsvotum til bestyrelsen for det internationale forskersamarbejde, efter at den for nylig stemte lederen af det Nordiske Cochrane Center, Peter Gøtzsche, ud.

”Jeg er fuldstændig målløs. Adskillige mennesker har planlagt at styrte bestyrelsen og planlagt at sige noget. Det var ikke mig, der kom med forslaget om at vælte bestyrelsen, men da ingen sagde noget, blev jeg nødt til det”, sagde han efter generalforsamlingen.

Derimod fik forsamlingen en redegørelse, der også blev offentliggjort, fra ledelsen om udsmidningen af Gøtzsche (se også faktaboks). Den var der nogle spørgsmål til, men resultatet blev en vent-og-se proces, som vil føre til, at der kommer flere oplysninger frem i løbet af de kommende dage. Peter Gøtzsche har en uge til at appellere sin eksklusion, dvs. til torsdag. En appel skal i givet fald rettes til selvsamme bestyrelse, som ekskluderede ham.

Næste step i striden mellem Gøtzsche og ledelsen, især direktøren Mark Wilson, vil formentlig udspille sig i medierne. Ledelsen vil i løbet af ret kort tid frigive mere baggrundsmateriale, men der bliver af juridiske årsager og af fortrolighedshensyn over for de implicerede ikke tale om fuld offentliggørelse af den advokatgennemgang af striden, der lå forud for eksklusionen. Det forklarede en af de to formænd for bestyrelsen, Martin Burton, på generalforsamlingen.

Peter Gøtzsche har selv forfattet en lang redegørelse til advokatfirmaet. Den kan muligvis også blive offentliggjort.

Uafklaret situation for det nordiske center

Til gengæld er det sikkert, at der kommer nyvalg til bestyrelsen. Den er på 13 medlemmer, men består p.t. af kun seks mennesker. Egentlig syv, for Peter Gøtzsche er først endeligt ekskluderet på torsdag, når hans appelfrist på en uge udløber.

Peter Gøtzsche siger til ugeskriftet.dk, at han ”godt kunne finde på” at stille op igen. Men rejser også spørgsmålet, om han kan.

”Hvis jeg er ekskluderet fra partiet, kan jeg jo ikke stille op”, som han siger med henvisning til, at han er ekskluderet af ikke bare bestyrelsen men af selve samarbejdet.

Hvilket rejser flere spørgsmål for det Nordiske Cochrane Center, som han leder.

”Det er absurd”, siger han.

”Jeg har f.eks. en række ansatte, som er med i Cochrane. Og jeg er fortsat leder af centret”.

Dets situation er p.t. uafklaret.

”Vi er ikke kommet så langt - der er så mange ubekendte”, siger centrets vicedirektør Karsten Juhl Jørgensen.

”Men det er klart, at vi må have en afklaring af Peters rolle og internt inden for kort tid”.

Hvem stiller op?

Ved det kommende valg vil folkedybet i Cochrane – medlemmerne – få lejlighed til at give deres besyv med. Få har formentlig glemt, at Peter Gøtzsche blev valgt ved afstemningen i december 2016/januar 2017 på en udtalt modstand mod den kurs, den nuværende ledelse er slået ind på. Nærmere betegnet en modstand mod en mere kommerciel, strømlinet, centraliseret og styret tilgang fra den centrale ledelses side og dens efter hans mening velvilje over for medicinalindustrien.

Spørgsmålet er, om hans meningsfæller lader sig skræmme fra at stille op efter at have konstateret, hvad der skete for ham, eller at de måske ikke mener, at det nytter. Den mulighed foreligger også, at de gør et forsøg ud fra den devise, at det kan lade sig gøre at få indflydelse ved at benytte en mere diplomatisk, kompromissøgende facon end den, Peter Gøtzsche er kendt for.

Det kan i den sammenhæng blive et problem, at stemmeprocenten ofte er lav ved disse valg. Ved valget 2016/2017 blev der f.eks. afgivet 1.223 stemmer ud af 44.387 stemmeberettigede. Det fremgår af en rapport om valget fra Cochrane selv.

I øjeblikket er de holdninger, som Peter Gøtzsche indtager, i realiteten ikke repræsenteret i den nuværende, decimerede bestyrelse. Fortalerne er enten ekskluderet eller har forladt bestyrelsen selv.

”Det er meget overraskende – Cochrane formodes jo at være pluralistisk”, siger en af de nu forhenværende bestyrelsesmedlemmer, David Hammerstein.

Også selve kursen bekymrer ham. Især at Cochrane i hans optik ikke er uafhængig af medicinalindustrien.

”Den eksisterende politik tillader, at op til halvdelen af reviewerne kan have direkte interessekonflikter", siger han.

”Jeg synes, de har mistet troværdighed som et autonomt organ. Jeg ved ikke, hvad der kommer til at ske i Cochrane".

Svaret på det spørgsmål kan måske blive “ingenting”. For Cochrane har været i sådanne situationer før.

“Der var et større sammenstød om funding i Barcelona i 2003, og de har diskuteret det siden 1999. Så spørgsmålet om den farmaceutiske industri og finansiering har været der i tyve år. Årsmødet i 2003 truede også med at sønderrive samarbejdet”, siger journalist og forfatter Alan Cassels, der i 2015 udgav en bog om Cochrane samarbejdets historie.

”Det var ikke så alvorligt dengang som at smide Peter Gøtzsche ud, men der var stærke meninger på begge sider – det var meget smertefuldt. Og organisationen overlevede. Jeg tror, det handler om, at folk er bekymrede for organisationens ry”.

Opfordrer til ro i Cochrane-familien

På generalforsamlingen var der da også opfordringer til nu at samle sig om samarbejdets sag. Ditto udefra. F.eks. skrev et Cochrane medlem, seniorforsker Roy Moynihan, Bond University i Australien, i går en blog på bmj.com, som opfordrede til heling.

”Ulig næsten alt, jeg nogensinde har skrevet, er dette indlæg en desperat personlig opfordring til de mange kløgtige og kølige mennesker i den udvidede Cochrane-familie om at forsøge at bringe ro over denne krise, hele kløfterne og vende denne udfordring til en mulighed for at styrke offentlighedens tillid, ikke sætte den over styr”, skrev han bl.a.

Andre stiller det spørgsmål, om der overhovedet er en ”krise” og mener, at de fundamentale værdier i Cochrane samarbejdet består og har det fint. Det gælder f.eks. professor Trish Greenhalgh, University of Oxford i Storbritannien, som ligeledes i går og ligeledes på bmj.com skrev en blog, hvor hun analyserer de seneste dages hændelser køligt og analytisk. Hun konkluderer:

“På dette stadie i en historie, der udvikler sig hurtigt, er jeg ikke overbevist om, at Cochrane Collaboration oplever en krise af enten moralsk eller demokratisk art. Dets brand står nu som altid for stringens, uafhængighed og en commitment til at bruge videnskab til at opnå patientbehandling af høj kvalitet og social retfærdighed. Vi bør bære over med det, mens det bringer orden i sit hus”.

Cochrane skal brandes som det bedste på markedet

Spørgsmålet er så, hvilken orden. Der findes medlemmer, som øjner en vej.

En af dem er professor, dr. med. Jacob Rosenberg, som også er tidligere videnskabelig redaktør for Ugeskrift for Læger. Siden marts i år har han stået i spidsen for en af de seks Cochrane emnegrupper, som det Nordiske Cochrane Center er hjemsted for.

”Man burde kunne kommercialisere uden at gå på kompromis med uafhængigheden”, siger han.

Han ser noget godt i både de holdninger, den nuværende ledelse står for og dem, medlemmer som bl.a. Peter Gøtzsche forfægter.

”Jeg har f.eks. mærket, at de (Cochrane-ledelsen, red.) laver standardprocedurer, men det er naturligt for mig. Det har været mere græsrodsagtigt, og jeg har det fint med, at det bliver mere fast i strukturerne. At det strømlines lidt mere – professionaliseres mere”, siger han.

Hvad med kommercialiseringen?

”Hvis Cochrane skal overleve, skal det brandes som det bedste på markedet. Det sker jo ikke af sig selv. Man bør acceptere publikationslandskabet, hvor der er konkurrence på læserne, og der bliver man nødt til at skille sig ud. Og kvaliteten skal være outstanding”.

Hvordan kan den være det, når der samtidig er tvivl om uafhængigheden?

”Jeg synes, Peter (Gøtzsche, red.) har fat i noget der. Cochrane skal skille sig ud, så det ikke bare er almindelige systematiske reviews og metaanalyser, der laves. Det skal kunne noget specielt. Og en af tingene er uafhængighed af industrien og gennemskuelighed, opmærksomhed på bias”.

”Så kan man diskutere formen. Han har altså fat i noget, og det er også derfor, han har støtter. Mange reviews med mange forfattere med lange lister med interessekonflikter - det går jo ikke i Cochrane”.

Helt overordnet er der dog behov for en ny rolle, mener Jacob Rosenberg. Der er så mange forskere og organisationer, der laver noget lignende. Så netværket skal skille sig ud.

”Min drøm ville være, at man tager et terapiområde og laver living metaanalyser. In real time – hver gang, der kommer nye data med nye studier skal reviews opdateres og gøres frit tilgængelige. Så bliver Cochrane det sted, man går hen for at få svaret på et klinisk spørgsmål”.

”De eneste, der vil kunne det, er Cochrane, som bl.a. har den statistiske ekspertise – det ville være ekstremt flot, hvis man kunne det. Så ville man være leader i hele verden”.