Reservelæge Simon Mølstrøm er halvvejs i sin hoveduddannelse i anæstesiologi. Det er torsdag på hans arbejdsplads: Anæstesi- og intensivafdelingen på Odense Universitetshospital – Danmarks største af sin slags.
6.15 Lægeboligerne ligger lige ved sygehuset, men der er alligevel et vist morgenræs med tre børn, der skal fodres af, i tøjet og afleveres på diverse institutioner.
7.45 Morgenkonference på anæstesi- og intensivafdeling, hvor 50-60 af afdelingens i alt cirka 110 læger deltager – vi er en stor afdeling. Ti minutters opdatering af, hvad der er sket i vagten, fordeling af opgaver plus fem minutters undervisning.
8.00 På øre-næse-hals- og plastikkirurgisk (EFZ) operationsgang mødes vi kort og planlægger dagens program. Derfra skynder vi os ud på operationsstuerne for at sætte dem i gang. Der er ni-ti stuer – to-tre stuer pr anæstesilæge – så der er lidt run på for at få gang i hjulene.
8.30 Stuerne er i gang. Monitorering er sat op, patienterne bedøvet og kirurgerne kan tage fat. Nu er der lige tid til en kop kaffe. Man siger jo, at der er blod på kirurgernes bukser og kaffepletter på anæstesilægens. Vi har typisk 25-30 operationer på en dag på afsnittet plus som regel 15-20 anæstesitilsyn.
9.45 En af dagens patienter er en ellers rask kvinde, cirka 30 år, skal have fjernet en halv skjoldbruskkirtel. Det viser sig, at hun har en uventet vanskelig luftvej og er meget svær at intubere. Det udløser lidt adrenalinkick, men vi får et videolaryngoskop ind på stuen og kan så intubere glat.
11.00 Vi får en melding fra akutmodtagelsen om synkestop på en 90-årig kvinde. Det er en potentiel alvorlig tilstand der kan medføre perforation af spiserøret. Det er formentlig et fremmedlegeme, et stykke rugbrød, som er på tværs, og som har siddet der i over et døgn. Inden det kan fjernes, skal hun bedøves med akut indledning for at minimere aspirations-risikoen. Men man bedøver ikke bare en 90-årig kvinde, som man bedøver en ung, rask kvinde på 20. Hun tager en del medicin, er hjertesyg, har forhøjet blodtryk og nogle elektrolytproblemer, som vi skal tage stilling til, før vi bedøver.
11.30 Det tog lidt tid, for brødstykket havde siddet der længe og var godt opløst. Så var der også noget helt ude i bronkietræet, der skulle hentes op – ud over det stykke, der sad på tværs i spiserøret og blokerede for, at hun kunne synke.
12.00 Frokost. Jeg spiser nærmest i løb op til professoren for at snakke om en forsøgsprotokol til et studie, jeg skal lave på afdelingen.
12.45 Et akutkald fra thoraxkirurgisk operationsgang. En traumepatient med dobbeltsidig hæmothorax, som har fået anlagt dræn, men som skal have lavet en thoracotomi pga ukontrollabel blødning fra thorax. Vores EFZ-anæstesioverlæger er specialister i luftvejshåndtering, og da patienten har stiv halskrave på og hævninger omkring halsen, vil også luftrøret være påvirket. Luftvejen vil være mindre, og det kan sammen med den fikserede nakke gøre ham meget vanskelig at intubere. Han er ganske vist allerede intuberet, men den tube ventilerer begge lunger. Så han skal have tuben udskiftet med en dobbeltløbet. Derved kan man isolere den ene lunge, så han kun trækker vejret på den ene, mens man tømmer den anden. Undervejs går der hul på cuff’en – en lille ballon rundt om spidsen af tuben, som skal sikre, at patienten ikke aspirerer blod ned i lungerne. Så tuben skal skiftes igen. Ikke helt ukompliceret.
15.30 Fyraften. Så går den vilde jagt efter at hente børn. Vi skal til juleklip i 3. b, og alle medbringer en ret mad. 25 børn og et tilsvarende forældre socialiserer og klippeklistrer et par timer.
20.00 Jeg er så heldig at få ”tilladelse” til at gå ud og få en øl med gutterne på Christian Firtal, hvor klokken hurtigt bliver 23 – og man skal hjem, for der er en vagt igen i morgen.
