”Når en patient bliver blå om læberne, venter jeg ikke med handle, fordi jeg lige skal journalføre, hvad vi aftalte om den forrige patient. Det vil simpelthen være i strid med lægeløftet. Jeg prioriterer patienternes ve og vel og løber dermed risikoen for at blive straffet for ikke at dokumentere tilstrækkeligt,” forklarede han.
”Jeg stoler 100 procent på mine sygeplejersker, det bliver jeg nødt til for at få arbejdet til at fungere. Det er ok for mig, jeg er en erfaren læge, jeg tør godt prioritere at redde patientens luftveje frem for min egen ryg. Men mange af de yngre læger tør efterhånden næsten ikke arbejde af frygt for, at det skal gå dem ligesom lægen i Svendborgsagen. Det er meget uheldigt, at vi er havnet i en bebrejdelses-kultur, hvor lægerne føler sig mistænkeliggjort. Det spænder ben for den tryghed, der skal til, for at de kan lære,” tilføjede han.
At det er et stort problem for lægerne sås af det talstærke fremmøde. Mange yngre læger stod i grupper udenfor lokalet og diskuterede. De var mødt op for at vise deres opbakning til Kristian Rørbæk Madsens initiativ.
”Det fylder enormt meget især for os yngre læger. Vi snakker om det hele tiden,” sagde Joachim Hoffmann-Petersen, som er fællestillidsrepræsentant for de Yngre Læger på OUH og formand for Dansk Selskab for Anæstesi og Intensiv Medicin, DASAIM.