FOLKEMØDE: Lægeforeningen kastede sig ud i debatten om social ulighed i sundhedsvæsnet og mænds helbred på folkemødet, hvor formanden selv indrømmede, at han han ikke er god til at gå til læge.
En mand i 50'erne går ind på din smerteklinik. Han har kronisk ondt i ryggen, og han har ikke været til fysioterapeut, som du forslog ham sidst. Det har han ikke råd til, siger han, så du skal finde en anden behandling til ham. Du udskriver ham smertestillende medicin, og han kigger dig i øjnene, efter han har nærstuderet recepten.
”Jamen så bliver jeg nødt til at skære ned på smøgerne. Jeg har ikke råd til begge dele,” siger han.
Eksemplet kommer fra en læge blandt publikum og viser en af de patienter, der er svære at nå for lægerne – især i de tyndere befolkede dele af Danmark – og peger ind i en af Lægeforeningens debatter på årets folkemøde.
Diskussionen går på, hvordan man sikrer lige forebyggelses og sundhedsmuligheder på tværs af geografi, køn og sociale klasser, og kommer efter DR har fortalt, at rige danskere lever 10 år længere end de fattigste. Ryge- og alkoholvaner tager en stor del af skylden, men geografi og køn er også en faktor.
”I har jo fået en lang uddannelse af samfundet. Så må i saftsuseme også være forpligtede til, at jeres medlemmer dækker hele landet,” Bente Helms.
Tal fra Danske Regioner viser, at mænd er dårligere end kvinder til at gå til læge, og det er debattens første emne. Svend Aage Madsen er formand for Selskab for Mænds Sundhed og kan godt genkende eksemplet med smertepatienten. Hans organisation forsøger at forbedre mænds kontakt til sundhedsvæsnet, og han hører fra de mænd, han har talt med, at deres kommunikationen med læger er mangelfuld. Det kan Andreas Rudkjøbing genkende.
”De mandlige patienter har et meget kort handlingsvindue, så det handler om at gribe dem, når de endelig har fået slæbt sig til lægen. På trods af, at jeg er ressourcestærk, er jeg ikke ret god til at passe på mig selv. Jeg har noget med ryggen, og det var min familie og venner, der bookede mig en tid til en scanning, ikke mig selv. Så det er et generelt problem for mænd,” siger Lægeforeningens formand Andreas Rudkjøbing.
De to står i et stort hvidt telt i Allinge, og diskuterer, hvordan man forbedrer sundheden for mænd i udkantsdanmark sammen med Bente Klarlund som er næstformand i Vidensråd for Forebyggelse og Bente Helms, der er formand for social og sundhedsudvalget i Bornholms Regionskommune.
Selskab for Mænds Sundheds har allerede lavet aftaler med bl.a. PLO om, at undervise læger og andet sundhedspersonale i bedre dialog med mænd, og håber på, at alt sundhedspersonale kan få undervisning i emnet næste år, men det nytter ikke noget at skabe bedre kontakt til patienter, hvis de tyndt befolkede byer ikke har læger nok.
”Den lette tilgængelighed til en læge er helt afgørende for uligheden. Vi ved at både tid og afstand til lægen er vigtig, og det er en stor og væsentlig udfordring, når vi har områder med lægemangel,” siger Andreas Rudkjøbing.
Bente Helms bryder ind, mens Andreas Rudkjøbing snakker om, at han savner en bred rekrutteringsindsats.
”I har jo fået en lang uddannelse af samfundet. Så må i saftsuseme også være forpligtede til, at jeres medlemmer dækker hele landet,” siger Bente Helms.
”Vi skal lære af positive eksempler på, hvordan man motiverer folk til at flytte ud, men jeg vil lige minde om, at lægerne er den absolut mest mobile akademikergruppe, så det skal man lige have med i perspektivet,” svarer Andreas Rudkjøbing.
”Det absolut vigtigste for mig er forebyggelsesdagsordenen, og at vi har en stærk, veludbygget og let tilgængelig primær sektor med almen praksis, praktiserende speciallæger og kommunale tilbud. Det er først når det er der, at man for alvor kan tage fat på uligheden i sundhed,” siger Andreas Rudkjøbing og lukker debatten.
