Mangelfuldt medicinsk beredskab ved katastrofer

Det medicinske beredskab i tilfælde af katastrofer og terror er i en række amter noget rod og kan i værste fald koste menneskeliv.

Det mener embedslæge Annlize Troest, Vestsjællands Amt, koordinator for embedslægernes beredskabsarbejde.

Trods anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen og biblen om Danmarks katastrofeberedskab, Den Nationale Sårbarhedsudredning, er der stadig amter, som ikke samler koordineringen ét sted, på ét sygehus, i én enhed, med fast personale.

»I nogle amter er der et velfungerende akut medicinsk koordinationssystem, i andre amter fungerer det kun i begrænset omfang, og i enkelte amter har man ikke fulgt retningslinjerne for organiseringen og ledelsen af et katastrofeberedskab. Det er meget vigtigt med én fast akut medicinsk koordinationsenhed. Sådan noget skal ikke skifte fra gang til gang, men placeres ét sted hele tiden, og det skal være de samme mennesker, der bemander den. At være læge i en akut medicinsk koordinationsenhed (amk) er en meget vanskelig opgave. Derfor er det vigtigt at holde opgaven på få hænder, som er veluddannede til det. Nogle amter har valgt, at det er det sygehus nærmest skadestedet, som skal være amkenhed, i praksis alle amtets sygehuse. Det betyder, at en forfærdelig masse mennesker skal kunne håndtere denne rolle, og det bliver helt uoverskueligt. I praksis fungerer det ikke. Det er faktisk umuligt. Det er noget rod i de amter, der har valgt at gøre det på den måde,« mener Annlize Troest, som beklager, at amterne ikke er forpligtet til at følge de anbefalinger, som kommer fra Sundhedsstyrelsen og Beredskabsstyrelsen.

»Embedslægerne har selv et døgnvagtberedskab. Embedslægerne kan i denne sammenhæng rykke ud for bl.a. at bistå politiet akut, herunder med specifik faglig information til sundhedsvæsenet og til berørte befolkningsgrupper. I den sammenhæng er det af stor betydning, at vagthavende embedslæge og øvrige samarbejdspartnere til sundhedsvæsenet kun har én entydig døgnbemandet indgang til sundhedsvæsenet amtets AMK.

Hvis amtets AMK ikke er fast eet sted, bliver det også uklart hvem man skal kontakte i en beredskabssituation som ikke omfatter et egentligt skadested,« udtaler Annlize Troest.

»Jeg kan godt forstå, at man i en dagligdag med mange problemer nedprioriterer området, men hvis vi pludselig står i en katastrofesituation, er der ikke nogen, der takker en for ikke at have orden i sagerne. Det skal bare være i orden,« tilføjer hun.

Tre enheder i Århus

Århus og Ringkøbing er blandt de amter, som splitter koordineringen af det medicinske katastrofeberedskab op.

I Århus Amt er opgaven fordelt på tre sygehuse - Århus Sygehus, Randers Centralsygehus og Silkeborg Centralsygehus. Hvis en katastrofe, ulykke eller terror sker i Silkeborg, er det således det lokale sygehus, som påtager sig at koordinere hele amtets medicinske indsats.

»Politiet vil henvende sig til det sygehus, som ulykkesstedet hører under. Ledelsen og koordineringen af den medicinske indsats er planlagt til at kunne foregå på tre steder,« oplyser beredskabschef Frank Pedersen.

Han tilføjer, at Århus Amt har planer om på sigt at smelte de tre selvstændige koordinationsenheder om til én.

»Hvis der f.eks. skete to ulykker med et par timers mellemrum, eller samtidig for den sags skyld, kunne man begynde at diskutere, om det var hensigtsmæssigt med tre koordinerende enheder, hvis den ene ulykke var i århusområdet og den anden i Silkeborg. Det er dømt til at mislykkes. Så må man bare håbe, at nogen tager ansvaret og koordinerer det hele ét sted,« udtaler Frank Pedersen.

I Ringkjøbing Amt er der også en stigende forståelse for, at det måske ikke er hensigtsmæssigt at overlade koordineringen af den katastrofemedicinske indsats til to selvstændige hospitaler, i Herning og Holstebro.

»Vi er bevidste om, at de udmeldinger, der kommer fra nationalt niveau i øjeblikket, ikke mindst i Den Nationale Sårbarhedsudredning, lægger op til samling ét sted. Det er helt klart noget, vi vil tage op i vores revurdering af vores beredskab. Lige nu stoler vi på, at det samspil, der er mellem de to enheder i Herning og Holstebro, fungerer - også i en katastrofesituation. Vi har ikke været ude for, at det har været et praktisk problem,« siger Frede Nørgård, sygehusleder, Tarm Sygehus.