Manuskriptvejledning for Ugeskrift for Læger, Videnskab og praksis

I det følgende bringes en oversigt over reglerne for manuskripters udarbejdelse til Videnskab og praksis. Oversigten tager udgangspunkt i Vancouver-gruppens anbefalinger, som senest er opdateret i oktober 2001 (www.icmje.org).

Fremsendelse af manuskripter

Manuskriptet sendes til: Ugeskrift for Læger, Videnskab og praksis, Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø.

Fremsendelsen skal bestå af fire dele:

I. Forfatterskabserklæring

II. Følgebrev

III. Diskette eller cd-rom

IV. Manuskript i papirversion - fremsendes i to eksemplarer

inkl. tabeller og figurer

I. Forfatterskabserklæring

Enhver forfatter skal have deltaget i arbejdet i en sådan udstrækning, at vedkommende kan påtage sig et offentligt ansvar for indholdet. Forfatterskabet skal baseres på væsentlige bidrag til alle nedenstående tre kriterier:

Idé, planlægning og udformning eller analyse og indsamling eller fortolkning af data.
Udarbejdelse eller kritisk indholdsmæssig revision af manuskriptet.
Godkendelse af det endelige manuskript.

Forfatterskabserklæringen skal være underskrevet af samtlige forfattere og det skal beskrives, hvad hver enkelt forfatter har bidraget med.

En eller flere af forfatterne skal tage ansvaret for det samlede arbejde. Rækkefølgen af forfattere på artiklen bør være en fælles beslutning blandt alle medforfattere (www.icmje.org).

Ved multicenterstudier, der tilskrives en gruppe, skal alle, der fremstår som forfattere, også opfylde ovennævnte forfatterskabskriterier. Gruppemedlemmer, der ikke opfylder disse kriterier, skal nævnes under taksigelser eller i et appendiks.

Alle, der har bidraget til arbejdet, og som ikke opfylder forfatterskabskriterierne, skal nævnes under taksigelser (se Del IV, pkt. 4).

Forfatterskabserklæringen skal også indeholde oplysninger om, hvorvidt der er tale om et originalarbejde eller en parallelpublikation , dvs. en artikel, der tidligere er publiceret helt eller delvist i et andet tidsskrift. Er der tale om en parallelpublikation, er det tilstrækkeligt, at den korresponderende forfatter ved sin underskrift bekræfter, at alle forfatterskabserklæringens punkter er opfyldt (se også Del IV, pkt. 3.4).

I forfatterskabserklæringen bekræfter forfatterne tillige, at:

Arbejdet ikke er eller bliver publiceret et andet sted.
Arbejdet ikke refereres i nyhedsmedier før publicering uden forudgående aftale med redaktionen.
Der ikke er økonomiske eller andre interessekonflikter. Hvis en af forfatterne f.eks. har modtaget midler til forskning eller studierejse fra et medicinalfirma med relation til det aktuelle manuskript, skal det anføres her.
De nødvendige tilladelser til benyttelse af patientoplysninger, data mv. foreligger.
Videnskabsetiske regler er fulgt.
Den institution eller afdeling, arbejdet stammer fra, har godkendt manuskriptet i den foreliggende form.

II. Følgebrev

I følgebrevet angives det, hvilken type artikel manuskriptet er, f.eks. status-, oversigts-, originalartikel etc. samt eventuel anden information til redaktionen.

Manuskripter vil blive bedømt med henblik på publikation under forudsætning af, at de fremsendes til ét tidsskrift ad gangen. Dette udelukker ikke optagelse af et manuskript, som er blevet afvist af et andet tidsskrift. Skriv i følgebrevet hvis der er tale om en parallelpublikation (se Del IV, pkt. 3.4), eller hvis dele af manuskriptet indgår i en anden publikation. I så fald medsendes tidligere publikationer.

III. Diskette eller cd-rom

En diskette eller cd-rom med tekst-, tabel- og billedfiler vedlægges manuskriptet. Det skal angives, hvilket styresystem og hvilke formater og programmer, der er anvendt. Billedfiler skal være i tiff- eller jpg-format i min. 300 dpi.

IV. Manuskriptet

Manuskriptet udskrives på hvidt A4-papir med dobbelt linjeafstand og med fortløbende sidenumre.

Manuskriptet opbygges efter følgende retningslinjer:

Titelark
Dansk og engelsk resumé
Artikeltekst
Evt. taksigelser
Referencer
Tabeller
Figurer
Figurtekster

1. Titelark

Titelarket skal indeholde:

En kort og informativ titel (<100 tegn).
Forfatternes fulde navne. For læger anføres der hverken titel eller evt. akademisk grad. For ikkelæger anføres der uddannelsesbetegnelse, f.eks. cand.scient.
Institution og afdeling hvorfra arbejdet udgår. Manuskripter, der ikke udgår fra institutioner, påføres i stedet førsteforfatterens adresse. For kommentarer, korrespondancer o.l. anføres normalt ikke institution, men forfatterens adresse.
Navn og adresse for den forfatter, som er ansvarlig for korrespondance.
Navn og adresse for den forfatter, fra hvem eventuelle særtryk kan rekvireres, eller oplysning om at særtryk ikke kan rekvireres.

2. Resumé

(Se omfangsgrænserne i Tabel 1 )

Til originalartikler udarbejdes der både et dansk og et engelsk resumé, som skrives på hver sin side. Det engelske resumé indledes med engelsk titelforslag. Begge resumeer skal være strukturerede, dvs. de skal indeholde følgende afsnit:

introduktion,
materiale og metoder,
resultater og
diskussion.

Til oversigtsartikler udarbejdes der også dansk og engelsk resumé, men de er ikke strukturerede. Statusartikler og kasuistikker skal kun indeholde et engelsk resumé, som heller ikke skal struktureres.

De øvrige artikeltyper indeholder intet resumé.

3. Artikeltekst

(Se omfangsgrænserne i Tabel 1)

Afhængig af artikeltypen opbygges manuskripterne lidt forskelligt:

3.1 Ledere

Ledere betragtes som personlige og veldokumenterede lægefaglige tilkendegivelser. De udtrykker ikke nødvendigvis redaktionens holdninger, men redaktionen er garant for den lægefaglige standard. De fleste lederskribenter er udvalgt af redaktionen, og manuskriptet gennemgår som andre arbejder en grundig faglig vurdering i samarbejde med redaktionskomitéen. Lederne er ofte knyttet til en eller flere artikler i samme nummer af Ugeskriftet.

3.2 Oversigtsartikler, statusartikler og international forskning

Disse artikler har til formål at opdatere læsernes viden inden for væsentlige læge videnskabelige emner.

Oversigtsartiklen er sædvanligvis en systematisk, kritisk gennemgang af den foreliggende litteratur på feltet, hvor forfattere med overblik og indsigt sætter litteraturgennemgangens fund i relation til klinisk og videnskabelig praksis. Oversigtsartikler skal derfor indeholde et metodeafsnit, hvori der redegøres for, hvilken søgestrategi der er benyttet, f.eks. hvilke søgeord og hvilke databaser der er anvendt. Tillige anføres de kriterier, der er benyttet ved inklusion, respektive eksklusion af fundne artikler. Oversigtsartikler må ikke indeholde sygehistorier. Hvis der foreligger et relevant Cochrane-review, skal vurdering af dette inkluderes.

Statusartiklen er typisk en lille oversigtsartikel, der beskriver den nyeste udvikling, status og de praktiske og videnskabelige perspektiver. Statusartiklen forudsætter ikke - som oversigtsartiklen - fuld dokumentation og systematisk, kritisk gennemgang af hele litteraturen på feltet. Artiklen er derfor tilsvarende kortere.

Nogle statusartikler kan være skrevet på baggrund af Cochrane-samarbejdets aktuelle metaanalyser og vil i så fald være mærket med: Evidensbaseret medicin. Disse statusartikler er oftest bestilt og udarbejdet af en specialkyndig inden for området. Et abstrakt af det for undersøgelsen aktuelle Cochrane-review vil blive trykt sammen med artiklen.

International forskning skrives af medlemmerne af Ugeskriftets Videnskabelige Panel og Redaktionskomité evt. i samarbejde med kolleger. Formålet er at delagtiggøre Ugeskriftets læserkreds i aktuel international forskning, baseret på en enkelt ny artikel, hvor resultatet er særdeles vigtigt, eller på et par artikler om samme emne, hvis der på området er sket væsentligt nyt.

For både oversigtsartikler, statusartikler og international forskning gælder det, at der skal være en boks med 2-3 nøglepunkter.

3.3 Originalartikler

Originalartikler kan omhandle sygdomsforekomst, diagnostik, effekt og organisation af behandling, prognostiske forhold, uddannelse, kvalitetsudvikling og forskning.

Introduktion

Beskrivelse af baggrunden for det projekt artiklen omhandler og begrundelsen for, at artiklen er skrevet.

Materiale og metoder

Beskrivelse af undersøgelsens design, herunder den undersøgte population og de anvendte metoder til dataindsamling og dataanalyse. For almindeligt anvendte metoder angives udelukkende litteraturreferencer, mens nye eller mindre kendte metoder tillige beskrives kort. Beskrivelsen skal være så detaljeret, at andre undersøgere får mulighed for at reproducere resultaterne.

Punkterne i Consort-gruppens kriterier for randomiserede studier skal være opfyldt (www.consort-statement.org), inden manuskriptet indsendes.

For kvalitetsudviklingsartikler gælder specielt, at det skal fremgå, hvorvidt problemidentifikationsfasen er baseret på litteraturstudier (teoretisk problemidentifikation) eller er en del af projektet (empirisk problemidentifikation). Af disse artikler skal det også fremgå, om der blev givet feedback til deltagerne, og om analysen gav anledning til kvalitetsforbedrende tiltag i det afrapporterede projekt, eller om dette forventes i senere faser af projektet.

Etiske regler

Undersøgelser, hvori der indgår forsøgspersoner, patienter eller dyr, skal indeholde et afsnit om de etiske aspekter. For studier med mennesker skal det fremgå, om de procedurer, der er fulgt, har været i overensstemmelse med Helsinki-deklaration II fra 1975 med senere tilføjelser, og om undersøgelsen er godkendt af en videnskabsetisk komité. Ved forsøg på dyr skal det nævnes, om de nationale regler for pasning og brug af forsøgsdyr har været fulgt.

Statistik

Sidst i materiale- og metodeafsnittet omtales de anvendte statistiske metoder. Mere avancerede analysemetoder, f.eks. multivariatanalyse, kræver yderligere en beskrivelse af, hvilke statistiske modeller der er opstillet for sammenhænge mellem de indgående variabler. Er der benyttet et computerprogram, angives navn og version samt evt. de anvendte procedurer.

Resultater

Resultaterne præsenteres i en logisk følge i tekst, figurer og tabeller, uden at gentage data fra tabeller eller figurer i teksten. Histologiske beskrivelser, operationsbeskrivelser og autopsifund skal bearbejdes, og kun nødvendige data medtages. Såfremt data fra andre afdelinger eller lignende anvendes, skal tilladelse til offentliggørelse indhentes af forfatteren.

Præsenter data med rimelig præcision, højst tre betydende cifre og procenter i heltal. Angiv sikkerhedsgrænser hvor det er relevant, f.eks. ved præsentation af skønnede middelværdier. Hvis det er muligt, skal resultaterne være underkastet en statistisk analyse, og præsentationen skal gøre det muligt for læseren at vurdere fundenes statistiske signifikans. Dette indebærer, at hvor der kan herske tvivl, bør alle p-værdier anføres sammen med navnet på den pågældende statistiske test (f.eks. χ2 : p<0,05). Detaljerede statistiske analyser, matematiske udledninger o.l. kan evt. præsenteres i et appendiks.

Diskussion

Undersøgelsens vigtigste fund resumeres med vægt på det nye, som undersøgelsen har bidraget med. Gentag ikke resultaterne i detaljer og analogt nævn ikke i diskussionsafsnittet data, som ikke indgår i resultatafsnittet. Omtal betydningen af fundene og sæt observationerne i sammenhæng med andre undersøgelser. Hvis der foreligger et Cochrane-review om emnet, skal dette indgå i diskussionen. Diskussionen skal også komme ind på kvaliteten af egne data, muligheden for bias og andre forhold af betydning for data, for pålidelighed og generaliserbarhed.

Kvalitativ metodik

I artikler baseret på kvalitative metoder skal forskerens forforståelse og en eventuel teoretisk referenceramme fremgå af artiklen. Dette indebærer bl.a. følgende:

Forskerens motivation, specifikke antagelser og/eller hypoteser skal fremgå af introduktionsafsnittets beskrivelse af undersøgelsens baggrund.

Materiale- og metodeafsnittet skal omfatte en redegørelse for strategien bag valg af kilder, dataindsamling og analysemetode(r). Det skal fremgå, i hvilke dele af forskningsprocessen eventuelle teorier er anvendt. Anvendte teorier/teoretisk referenceramme samt anvendte dataindsamlings- og analysemetode(r) angives med reference til litteraturen. Afvigelser fra de beskrevne metoder skitseres kort.

Diskussionsafsnittet opbygges som for andre artikler. Overvejelser vedrørende forhold, der har påvirket de fremkomne resultater, som eksempelvis undersøgelsens rammer, eventuel teorianvendelse, forholdet mellem interviewer og den interviewede samt betydningen af forskerens tilstedeværelse, skal berøres. Beskrivelserne skal alle være så detaljerede, at læseren kan vurdere undersøgelsens logik, konsistens og stringens på baggrund af oplysningerne i artiklen og de anførte litteraturreferencer.

3.4 Parallelpublikationer

Det er efter Vancouver-reglerne muligt at publicere en artikel i Ugeskriftet på dansk, selv om artiklen primært er antaget og publiceret i et udenlandsk tidsskrift. Artiklen til Ugeskrift for Læger skal være en forkortet og overskuelig udgave af den primære artikel, med vægt på at bibringe Ugeskriftets læsere de vigtigste resultater. Den forkortede version skal troværdigt gengive data og fortolkninger fra den primære version.

Ugeskriftet opfordrer forfattere, der har fået antaget artikler i tidsskrifter som Ann Int Med, BMJ, JAMA, Lancet og N Engl J Med, om at informere redaktionen herom mhp. mulig parallelpublikation.

Der gælder følgende retningslinjer:

Redaktørerne af begge tidsskrifter skal være fuldt informerede.
Redaktøren af Ugeskriftet skal have en fotokopi, et særtryk eller manuskriptet af den primære version.
Forfatterne skal søge om tilladelse til parallelpublikation hos det udenlandske tidsskrift.
Har den primære artikel været publiceret i et tidsskrift med ekstern referentordning (peer-review), vil Ugeskriftet ikke gentage denne proces. Artiklen bliver alene bedømt af redaktionen.
En fodnote på engelsk på titelbladet af Ugeskriftets version skal informere om, at manuskriptet er baseret på tidligere offentliggjorte data. En passende fodnote kan være følgende: This article is based on a study first reported in the (title of journal, with full reference).
Den primære publikations prioritet respekteres gennem et publikationsinterval på mindst en uge. For tidsskrifterne BMJ, JAMA og Lancet kan artiklerne dog bringes samtidig.

Tilsvarende gælder det, at en artikel, som primært er publiceret i Ugeskriftet, efterfølgende kan bringes i et udenlandsk tidsskrift eller i et dansksproget tidsskrift, der henvender sig til en anden læsergruppe end Ugeskriftet.

3.5 Kasuistikker

En kasuistik eller sygehistorie beskriver en enkelt eller nogle få patienters sygehistorie(r). Artiklen indledes med en kort introduktion efterfulgt af en kort diskussion, der fokuserer på det specielle eller lærerige ved netop dette tilfælde. Sygehistorier skrives i datid.

3.6 Småstof

Indsendelse af nedenstående indlæg sker via e-mail eller ved indsendelse af to kopier af indlægget samt en diskette. Se Tabel 1 for omfang.

Månedens billede

Et billede, klinisk eller billeddiagnostisk ledsaget af patienthistorien og en kort konklusion. Historien skal have en pointe, hvori illustrationen spiller en central rolle. Denne rubrik redigeres i samarbejde med en ad hoc-redaktion. Rubrikken fylder højst 150 ord.

Kliniske procedurer

Denne rubrik skrives af eksperter, udvalgt af redaktionen i samarbejde med de videnskabelige selskaber. Rubrikken omfatter en beskrivelse og illustration af udvalgte kliniske procedurer. Rubrikken fylder højst to tryksider (7.500 tegn.)

Test din viden

Denne rubrik skrives i samarbejde med de videnskabelige selskaber og redigeres i samarbejde med en ad hoc-redaktion. Rubrikken omfatter en række multiple-choice-opgaver med maksimalt fem mulige svar og gerne en figur eller et billede. Spørgsmål fylder én trykside. Der udformes begrundede svar, gerne med referencer. Svar fylder en halv trykside.

Debat. Spørgsmål og svar. Memento
Orientering

Bl.a. fra Statens Sundhedsvidenskabelige Forskningsfond og om prisuddelinger.

Autoreferater af akademiske afhandlinger

Et resumé skal indeholde en redegørelse for undersøgelsens formål, art og resultater samt de eventuelle terapeutiske perspektiver og muligheder for fremtidig forskning inden for emnet. Det skal tydeligt fremgå i første linje, hvorvidt det drejer sig om en doktordisputats eller en ph.d.-afhandling, og hvor undersøgelserne er udført. Forfatteren opfordres til at medsende pasfoto (gerne i elektronisk form), der vil blive bragt sammen med referatet. Titlen bør så vidt muligt være på dansk.

Boganmeldelser og mødereferater
4. Taksigelser

Alle, der har bidraget til arbejdet, og som ikke opfylder forfatterskabskriterierne, f.eks. ved fondsansøgning, dataindsamling eller generel supervision, nævnes her. Udtryk kun taknemmelighed over for personer, der har støttet undersøgelsen afgørende. Tak vedrørende økonomisk støtte anføres også her - husk evt. bevillingsnummer. Personer eller institutioner mv., der står anført under taksigelser, skal ved deres underskrift godkende dette.

5. Referencer

Litteraturhenvisninger udformes som angivet af Vancouver-gruppen (http://www.icmje.org). Tidsskrifters navne skal forkortes i overensstemmelse med det system, som anvendes i Index Medicus (http://www.nlm.nih.gov).

Nummerer henvisningerne konsekutivt i den rækkefølge, hvori de nævnes første gang i teksten. Henvisninger, som citeres i tabeller eller figurtekster, skal nummereres i overensstemmelse med den pågældende tabels eller figurs første optræden i teksten.

Litteraturhenvisninger i teksten angives ved referencetallet i parentes. Ved flere henvisninger samme sted angives referencetallene adskilt med komma, f.eks. (3, 4, 8); ved mere end to fortløbende referencetal anvendes bindestreg, f.eks. (6-9).

Antallet af litteraturhenvisninger må ikke overstige det antal, der er anført i Tabel 1. Hvis artiklens oprindelige version har mere end det maksimalt tilladte antal referencer, kan forfatteren efter litteraturhenvisningen anføre: »Ovenstående artikel bygger på en større litteraturgennemgang end litteraturlistens x numre. En fuldstændig litteraturliste kan fås ved henvendelse til forfatteren«.

Undgå abstrakter og møde-proceedings som litteraturhenvisninger; upublicerede observationer og personlige meddelelser må ikke anvendes som litteraturhenvisninger. Manuskripter, som er accepteret, men endnu ikke offentliggjort, kan figurere i litteraturlisten. Angiv det pågældende tidsskrift efterfulgt af ordene »i trykken« i parentes. Elektronisk materiale refereres som anden litteratur.

Eksempler på korrekt opstillede referencer:

Tidsskriftsartikel

Alle forfattere indtil tre anføres; er der tale om fire eller flere, anføres kun de første tre, og der tilføjes et al.

Kofoed KF, Hove JD, Freiberg J et al. Variability of insulin-stimulated myocardial glucose uptake in healthy elderly subjects. Eur J Nucl Med Mol Imaging 2002;29:1600-7.

Kapitel i en bog

Cole TJ. Weight-stature indices to measure underweight, overweight, and obesity. I: Hines JH, ed. Anthropometric assessment of nutritional status. New York: Wiley-Liss, 1991:83-111.

Internetreference

www.ncbi.nlm.nih.gov/PubMed/ jan. 2003

Yderligere eksempler kan hentes på http://www.icmje.org

6. Tabeller

Hver tabel udskrives på sit ark papir. Nummerer tabellerne fortløbende i den rækkefølge, hvori de første gang nævnes i teksten. Tabeloverskriften skal indeholde en kort og præcis angivelse af tabellens indhold. Forklar alle ikkestandardforkortelser, som er benyttet i tabellen. Giv hver søjle i tabellen et hoved med en kort betegnelse. Benyt kun vandrette streger, og kun i begrænset omfang.

Engelsk tabeltekst er tilladt, men skal i så fald være konsekvent anvendt for alle tabeller og figurer. I forbindelse med accept af et manuskript kan redaktionen anbefale, at tabeller, som indeholder vigtige baggrundsdata, men som er for omfattende til at blive publiceret, skal kunne gøres tilgængelige på Ugeskriftets web-version. I sådanne tilfælde må information om dette indføjes i teksten. Fremsend sådanne supplerende tabeller til vurdering sammen med manuskriptet.

7. Figurer

Figurer kan være sort-hvide eller i farver og skal være skarpt gengivne med god kontrast. Computerfremstillede figurer f.eks. i PowerPoint medsendes tillige i digitalt format. Digitale billeder fremsendes i tiff- eller jpg-format, min. 300 dpi. Undgå tredimensionelle præsentationer og lagkagediagrammer. Tegninger skal være professionelt tegnede eller fotograferede,