Skip to main content

Medicine meets virtual reality-konference

Professor Jens Christian Djurhuus, cheflæge Hans Peder Graversen, cheflæge Morten Noreng, cheflæge Tove Nilsson, e-mail: nilsson@aas.nja.dk & overlæge Ole Thorlacius Ussing

4. nov. 2005
2 min.

For 12. gang blev den årlige konference i Medicine meets virtual reality afholdt på Newport Beach Marriott Hotel i Californien. Konferencens tema Building a better you: the next tools for medical education, diagnosis and care fokuserede på anvendelse af simulation i uddannelse af medicinstuderende, læger og andet sundhedspersonale.

For deltagerne var der gode muligheder for at skaffe sig et overblik over, hvor langt udviklingen var nået med hensyn til fremstilling af robotter og interaktivt computerbaseret udstyr til anvendelse i sundhedsvæsenet. Der blev givet en sober fremstilling af vanskelighederne ved at fremstille udstyr der præcist imiterer in vivo-situationer. En del produkter må da også fortsat opfattes som førstegenerationsudstyr. I de fleste tilfælde var den enkelte simulator udstyret med en feedbackmekanisme og med hands-on kunne deltagerne aflæse egne færdigheder inden for de forskellige discipliner.

På den sideløbende udstilling var der muligheder for, at deltagerne kunne afprøve udviklede produkter. Kirurgen kunne således træne anlæggelse af pleuradræn, laparoskopisk kolecystektomi og adskillige endoskopiske procedurer. Urologen kunne træne transuretral prostatektomi og perkutan nefrostomi. Anæstesilægen kunne træne intubation på et ret vellignende fantom, hvorpå der med sekunders varsel kunne etableres betydelig glotisødem. På samme fantom kunne der øves genoplivning. Øjenlægerne havde mulighed for at træne intraokular kikkertkirurgi. Til brug for psykiateren var der udviklet udstyr til behandling af fobier. Til den praktiserende læge var der udviklet en stuegangsgående robot, ved hjælp af hvilken det var muligt for lægen eksempelvis at se og tale med sin klient på plejehjemmet.

Og hvorfor så anvende simulationstræning i uddannelsesøjemed? Jo, den uddannelsessøgendes konfrontationstimer med praktisk klinisk arbejde er i den vestlige verden reduceret betydeligt. I USA må lægerne således nu »kun« arbejde 80 timer ugentligt (eksklusive ubelastet tjenestetid). Det vil få alvorlige konsekvenser for patienterne, udtalte Richard M. Satava , University of Washington, hvis vi ikke her og nu sætter ind med mere målrettet og effektiv træning. Ajit Sachdeva , American Coll of Surgeons, foreslog kreditering på globalt plan, med udgangspunkt i at man i USA regner med, at op til 70.000 - måske flere - årligt dør af fejlbehandling. Derudover er patienternes tolerance med hensyn til at blive behandlet af en »ikkeekspert« i dag mindre end tidligere.

Efter deltagelse i konferencen kan vi stærkt anbefale, at medicinsk simulation bliver en del af curriculum for de medicinstuderende, de uddannelsessøgende læger og andet sundhedspersonale.

I forhold til de tre uddannelsesregioner vil det være hensigtsmæssigt at udfærdige en plan vedrørende, hvad der bør anskaffes, hvilket udstyr der bør stå hvor (afdeling, sygehus, centre) og en finansieringsplan.