Medicinske nyheder

Magnesiumsulfat halverer risikoen for cerebral parese hos børn

> N Engl J Med

Prænatalt magnesiumsulfat til kvinder, der har risiko for præterm fødsel, halverer risikoen for cerebral parese hos deres børn, viser en artikel publiceret i august i New England Journal of Medicine.

Ifølge førsteforfatteren Dwight Rouse fra University of Alabama i Birmingham er cirka en tredjedel af tilfældene af cerebral parese forbundet med for tidlig fødsel. Magnesium kan have en beskyttende effekt, »fordi den kan reducere den vaskulære instabilitet og forebygge hypoksiske skader«, skriver han.

I studiet rekrutteredes 2.241 kvinder, der havde risiko for for tidlig fødsel. De var i gennemsnit i 28. gestationsuge og 26 år gamle. De blev randomiseret til placebo eller intravenøs magnesiumsulfat (seks gram som bolus efterfulgt af infusion med to gram i timen).

Der var ingen forskel på det kombinerede primære effektmål, som inkluderede mortalitet, og moderat til svær cerebral parese i barnets andet år (11,3 vs. 11,7%).

I en prædefineret sekundært effektmål-analyse var der signifikant færre børn med moderat til svær cerebral parese i magnesiumsulfatgruppen (1,9% vs. 3,5%, relativ risiko 0,55). Ingen kvinder oplevede livstruende bivirkninger.

Niels Jørgen Secher, Gynækologisk-obstetrisk Afdeling, Hvidovre Hospital, kommenterer: »Undersøgelsen bekræfter et tidligere Cochrane-review hvor en metaanalyse viste en signifikant reduktion på middelsvær og svær cerebral parese efter prænatal magnesiumsulfat. Det bør overvejes, om denne behandling skal tilrådes i Danmark, eller der først skal foretages yderlige metaanalyser med individuelle patientdata og længere opfølgningstid af børnene.«

Rouse DJ, Hirtz DG, Thom E et al. A randomized, controlled trial of magnesium sulfate for the prevention of cerebral palsy. N Engl J Med 2008;359:895-905.

Atazanavir en gang dagligt er et effektivt alternativ mod hiv

> Lancet

Behandling med proteasehæmmeren atazanavir sammen med ritonavir en gang dagligt er lige så effektivt som behandlingen med lopinavir og ritonavir to gange dagligt hos hiv-inficerede personer, konkluderer man i en prospektiv og randomiseret undersøgelse publiceret i august i Lancet.

Jean-Michel Molina fra Hopital Saint-Louis 1 i Paris og kollegaer bag det internationale CASTLE-studie rekrutterede 883 hiv-inficerede patienter i 29 lande. De blev randomiseret til enten atazanavir/ritonavir en gang dagligt eller lopinavir/ritonavir to gange dagligt. Patienter, som var behandlingsnaive ved randomiseringen, blev også behandlet med tenovir/emtricitabin en gang dagligt.

Efter 48 uger havde 78% af patienterne i atazanavir/ritonavir-gruppen nået en viral load under 50 kopier per ml (primære effektmål), mod 76% i lopinavir/ritonavir-gruppen (konfidensinterval -3,8-7,1).

Patienterne i atazanavir/ritonavir-gruppen oplevede mindre gastrointestinal toksicitet (diare og kvalme), men hyppigere tilfælde af hyperbilirubinæmi.

Jan Gerstoft, Infektionsmedicinsk Afdeling, Rigshospitalet, kommenterer: »Resultaterne fra studiet vil ikke have betydning for hiv-behandlingen i Danmark, idet resultaterne har været foruddiskonteret, og atazanavir/ritonavir er allerede den hyppigst anvendte proteasehæmmerbehandling. Det er en svaghed ved studiet at der bruges en »tablettung« gammel formulering af lopinavir/ritonavir, hvilket giver nogen usikkerhed om specielt de gastrointestinale bivirkninger og i øvrigt var baggrunden for, at studiet blev fravalgt i Danmark«.

Interessekonflikter

Jan Gerstoft har modtaget forskningsstøtte fra Abbott og sidder i Advisory board for BMS.

Molina J, Andrade-Villanueva J, Echevarria J et al. Once-daily atazanavir/ritonavir versus twice-daily lopinavir/ritonavir, each in combination with tenofovir and emtricitabine, for management of antiretroviral-naive HIV-1-infected patients. Lancet 2008;372:646-55.

Antibiotika er årsag til 20 procent af akutte henvendelser på grund af bivirkninger

> Clin Infect Dis

Cirka en femtedel af alle akutte henvendelser til sygehuset på grund af lægemiddelrelaterede bivirkninger skyldes antibiotika. Selv om penicillin er den hyppigste årsag til henvendelser, har sulfonamider og clindamycin de højeste rater af akutte henvendelser. Dette fremgår af en artikel i Clinical Infectious Diseases i september.

»Bivirkninger er en undervurderet følge af antibiotisk behandling«, skriver førsteforfatteren Nadine Shehab fra Centers for Disease Control and Prevention i Atlanta, USA.

Forfatteren fandt retrospektivt 6.614 tilfælde fra en række amerikanske registre. Antibiotisk behandling var årsag til 19,3% af alle akutte henvendelser til sygehuset på grund af bivirkninger, hvoraf de fleste skyldtes allergiske reaktioner (78,7%).

Penicilliner og cefalosporiner var de antibiotika, som var årsag til de fleste henvendelser (36,9 hhv. 12,2%).

Sulfonamider og clindamycin havde de højeste henvendelsesrater (19/10.000 ordinationer hver).

I forhold til de andre antibiotika var derfor sulfonamider en signifikant højere rate af moderate til alvorlige allergiske reaktioner (4,3% vs. 1,9%). Sulfonamider og fluorquinoloner havde endvidere højere rater af neurologiske og psykiatriske bivirkninger (1,4% vs. 0,5%).

Peter Skinhøj, Epidemiklinikken, Rigshospitalet kommenterer: »Undersøgelsen er et alvorligt memento om en undervurderet konsekvens af antibiotikabehandling. Selv om sulfonamider, hovedsynderen, ikke længere anvendes meget herhjemme, tegner penicilliner og quinoloner sig også for høje rater af bivirkninger. Antibiotikaforbruget er i fortsat, unødvendig stigning, og en mere restriktiv anvendelse må indskærpes såvel af hensyn til resistensudvikling som af hensyn til de her anførte bivirkninger«.

Shehab N, Patel PR, Srinivasan A et al. Emergency department visits for antibiotic-associated adverse events. Clin Infect Dis 2008;47:735-43.

Respons efter placebo er større hos børn end hos voksne

> PLoS Med

Børn responderer mere på placebo end voksne gør - i hvert fald angående adjuverende antiepileptiske præparater ved behandlingsrefraktær partiel epilepsi. Dette konkluderes i en metaanalyse publiceret i august i onlinetidsskriftet PLoS Med.

Førsteforfatteren Sylvain Rheims fra Hospices Civils de Lyon i Frankrig fandt 32 randomiserede, kontrollerede undersøgelser, hvor i alt fem antiepileptiske præparater blev vurderet hos både voksne og børn.

Det anvendte kliniske effektmål var en 50% reduktion i anfaldshyppighed.

De børn, der fik placebo, havde en dobbelt så høj responsrate som de voksne patienter, der fik placebo (19% vs. 10%; p < 0,001). På den anden side fandt forskerne ingen signifikant forskel i responsrate på de børn og voksne, der fik aktive behandlinger (37% vs. 30%; p = 0,364).

»Børn responderer mere på placebo i randomiserede forsøg end voksne gør«, konkluderer forfatterne. »Denne forskel bør tages i betragtning i fremtidige undersøgelser.«

Asbjørn Hróbjartsson, Nordic Cochrane Centre, kommenterer: »I studiet sammenligner man ikke placebobehandlede og ubehandlede patienter, det kan derfor ikke tages som indtægt for en større effekt af placebobehandling hos børn end hos voksne . En anden mulig årsag til studiets fund er forskelle i sværhedsgrad af ,refraktær` epilepsi hos de inkluderede børn og voksne. En indsigtsfuld kommentar understreger problemerne med blindt at overføre resultater fra randomiserede forsøg med voksne til børn. Børn er ikke bare små voksne, heller ikke når vi taler om medicinske behandlinger.«

Rheims S, Cucherat M, Arzimanoglou A et al. Greater response to placebo in children than in adults. PLoS Med 5:e166. doi:10.1371/journal.pmed.0050166.