Skip to main content

Medicinske nyheder

Redigeret af læge Claudio Csillag, claudio@dadlnet.dk

13. nov. 2006
6 min.

Patienter med psoriasis har højere risiko for myokardieinfarkt

> JAMA

Patienter med psoriasis har en op til tre gange højere risiko for akut myokardieinfarkt (AMI) end personer uden psoriasis. Den relative risiko er højst hos yngre patienter og hos patienter med svær psoriasis.

Dette konkluderer en befolkningsbaseret undersøgelse publiceret i oktober i Journal of American Medical Association. Ifølge Joel Gelfand fra University of Pennsylvania har tidligere sygehusbaserede studier tydet på en association mellem psoriasis og AMI. »Men de var ikke kontrolleret for kardiovaskulære risikofaktorer«, skriver han.

Forfatterne undersøgte data fra 127.000 patienter med mild psoriasis og fra cirka 4.000 patienter med svær psoriasis (defineret som dem, der er i systemisk antiinflammatorisk behandling). Data blev indsamlet af praktiserende læger i UK mellem 1987 og 2002. Som kontrolmateriale blev der indsamlet data vedrørende 557.000 personer uden psoriasis.

Alle patientdata blev kontrolleret for hypertension, diabetes, tidligere AMI, hyperlipidæmi, alder, køn, tobaksrygning samt body mass index. Opfølgningsperioden var i gennemsnit 5,5 år.

I perioden blev der konstateret 2.319 (1,8%) og 112 (2,9%) AMI'er blandt patienterne med henholdsvis mild og svær psoriasis, mens kontrolpersonerne havde 11.194 AMI'er (2.0%).

Den korrigerede relative risiko for AMI blandt patienter med psoriasis var aldersbetinget. En 30-årig patient med mild eller svær psoriasis havde, i forhold til kontrolpersonerne, en relativ risiko for AMI på henholdsvis 1,29 og 3,10. Hos en 60-årig var de tilsvarende tal på 1,08 og 1,36.

Peter Riis Hansen, Kardiologisk Afdeling, Amtssygehuset i Gentofte, kommenterer: »Resultaterne tyder på, at psoriasis giver øget risiko for akut myokardieinfarkt, uafhængigt af klassiske Frammingham risikofaktorer og med størst gennemslagskraft hos yngre patienter med svær psoriasis. Immunmekanismerne ved aterosklerose og psoriasis har lighedspunkter, hvilket i øvrigt også gælder reumatoid artritis, som ligeledes er en risikofaktor for iskæmisk hjertesygdom. De nærmere årsagsforhold kendes ikke, men på denne baggrund bør patienter med psoriasis eller reumatoid artritis i særlig grad søge at holde rygning og andre modificerbare risikofaktorer fra livet.«

Gelfand JM, Neimann AL, Shin DB et al. Risk of myocardial infarction in patients with psoriasis. JAMA 2006;296:1735-41.

HCV-inficerede donorer øger mortalitet ved hjertetransplantation

> AMA

Patienter, som bliver hjertetransplanteret fra en hepatitis C-virus (HCV)-inficeret donor, lever kortere tid end dem, hvis donorer ikke har HCV. Mortaliteten er højere uanset patientens alder, eller om der er HCV i forvejen. Dette konkluderer et studie publiceret i Journal of the American Medical Association i oktober.

Forfatterne identificerede 10.915 hjertetransplantationer, som blev foretaget hos voksne patienter i USA mellem 1994 og 2003. Data stammer fra US Scientific Registry of Transplant Recipients. Blandt disse transplantationer var donorerne HCV-positive i 261 tilfælde.

Mortaliteten var højere blandt de patienter, der fik transplantationer fra disse HCV-inficerede donorer, både efter et år (16,9 vs. 8,2%), fem år (41,8 vs. 18,5%) og ti år (50,6 vs. 24,3%). Den øgede mortalitet skyldes koronar- og leversygdomme (både viral hepatitis og leversvigt).

At modtage et hjerte fra en HCV-inficeret donor var forbundet med en fordobling af risiko for død (hazard ratio = 2,10). Patientens alder havde ingen signifikant indflydelse på denne risiko.

Førsteforfatteren Leanne Gasink fra University of Pennsylvania konkluderer, at man ikke længere kan berettige, at matche HCV-inficerede donorer med patienter, som også er HCV-inficerede.

Jens Ole Nielsen, Infektionsmedicinsk Afdeling, H:S Hvidovre Hospital, kommenterer: »Undersøgelsen viser, at vi i Danmark valgte en rigtig strategi med screening for kroniske virusinfektioner i udvælgelsen af donororganer. I den forbindelse har det været en fordel, at Danmark set med globale øjne er et lavincidensland for disse infektioner.«

Gasink LB, Blumberg EA, Localio AR et al. Hepatitis C virus seropositivity in organ donors and survival in heart transplant recipients. JAMA 2006;296:1843-50.

Protein-microarray identificerer fire biomarkører til diagnostik af tuberkulose ...

> Lancet

Et protein-microarray-eksperiment identificerede fire proteiner, som kan diagnosticere tuberkulose fra en serumprøve - uanset om patienten har andre inflammatoriske sygdomme, såsom sarkoidose eller inflammatoriske tarmlidelser. Disse fire markører har en sensitivitet på 82% og en specificitet på 86%.

Resultaterne blev publiceret i september i Lancet.

Førsteforfatteren Dan Agranoff fra University of London undersøgte 179 serumprøver fra patienter med tuberkulose (som blev udtaget inden behandlingsstart), og 170 serumprøver fra kontroller, som indbefattede 21 raske personer samt personer med inflammatoriske sygdomme og sygdomme, som er inkluderet i tuberkulosens differentielle diagnose. Prøverne stammede fra fire lande: Storbritannien, Gambia, Uganda og Angola.

Den anvendte metode var surface-enhanced laser desorption ionisation time of flight mass spectrometry (SELDI-ToF). Denne metode giver et billede af de proteiner, som er til stede i prøven.

I første omgang identificerede forskerne proteomprofilen hos tuberkulosepatienterne. Metoden kunne identificere tuberkulosepatienterne med 94% sikkerhed.

Da protein-microarray er en dyr og kompleks metode, udvalgte forskerne derefter fire af proteinerne, som var forbundet med tuberkuloseprofilen, for at udvikle en classifier: serum amyloid A protein, transthyretin, neopterin og C-reaktivt protein. Disse proteiner blev derefter valideret hos en ny gruppe patienter.

Forfatterne konkluderer, at markører med lav diagnostisk specificitet kan have øget diagnostisk værdi, når de er anvendt i specifikke kombinationer.

Nils Milman, Hjertemedicinsk Klinik B, H:S Rigshospitalet, kommenterer: »Den ikkebakteriologiske diagnostik af infektion med M. tuberculosis har i mange år været baseret på den intrakutane Mantoux- reaktion, som er behæftet med mange potentielle fejlkilder. Nu er molekylærbiologien omsider på vej ind i tuberkulosediagnostikken. Metoden skal dog valideres af andre undersøgere, og da ,SELDI` teknologi er meget omkostningstung, skal metoden enten centraliseres eller transformeres til en billigere teknologi, som kan udføres på et almindeligt laboratorium.«

Agranoff D, Fernandez-Reyes D, Papadopoulos MC et al. Identifi cation of diagnostic markers for tuberculosis by proteomic fingerprinting of serum. Lancet 2006;368:1012-21.

... som kan diagnosticeres hurtigere med nyt assay

> N Engl J Med

Et lille assay, baseret på dyrkning på et flydende medie, er hurtigere, mere sensitivt og mere pålideligt end konventionelle metoder til diagnosticering af tuberkulose, konkluderer en artikel publiceret i oktober i New England Journal of Medicine. Metoden kan også anvendes til hurtig identifikation af multiresistente Mycobacterium tuberculosis.

Hovedprincippet bag assay'et er, at M. tuberculosis vokser hurtigere på et flydende end på et fast medium. Assay'et består a f en plade med 24 huller, hvor ekspektorat lægges i. Til hver prøve anvendes 12 huller: fire til dyrkning uden antibiotika og otte huller med fire forskellige præparater og/eller koncentrationer til bestemmelse af resistens. Prøverne undersøges i mikroskopi (40 gange forstørrelse), dagligt fra dag 4 til dag 15 og derefter med længere mellemrum.

David Moore fra Imperial College, London, og kollegaer fra Peru og USA samlede 3.760 ekspektorater i Peru mellem april 2003 og juli 2004. Prøverne blev undersøgt med tre metoder: det nye assay, kendt som microscopic-observation drug susceptibility (MODS), automatiseret dyrkning (oftest anvendt i industrialiserede lande) og dyrkning på Lowenstein-Jensens medium (mest anvendt i den Tredje Verden).

MODS havde en sensitivitet på 98%, mod 89% og 84% med automatiseret dyrkning henholdsvis Lowenstein-Jensens medium. Det tog henholdsvis 7, 13 og 26 dage til dyrkningsresultat. Resistensbestemmelse tog 7, 22 og 68 dage.

Nils Milman, Hjertemedicinsk Klinik B, H:S Rigshospitalet, kommenterer: »Dyrkningsmetoden for M. tuberculosis ,MODS` har en høj sentitivitet og en kort dyrkningstid. Det er ligeledes en fordel, at resistensbestemmelse samtidig foreligger med dyrkningsresultatet. Metoden har været kendt siden 2000, men har alligevel ikke vundet større udbredelse. Det kan bl.a. skyldes, at MODS-systemet er svært at håndtere sikkerhedsmæssigt. De hyppige kontroller af dyrkningsbrøndene indebærer risiko for kontaminering dels fra omgivelserne, dels fra prøve til prøve. Hvis kontaminationsproblemerne kan løses, vil vejen være banet for en større udbredelse af MODS.«

Moore DAJ, Evans CAW, Gilman RH et al. Microscopic-observation drug-susceptibility assay for the diagnosis of TB. N Engl J Med 2006;355:1539-50.