Mennesket mod maskinen

Da det amerikanske Federal Drug Agency for nogle år siden meddelte, at der var menneskelige fejl bag 68 procent af de alvorlige patientskader, som opstod ved brug af en bestemt smertepumpe, blev et forskerhold ved Torontos universitet nysgerrigt. Holdet bestod af »Human Factors Engineers«, HFE, specialister i samspillet mellem menneske og maskine.

De ledte efter et godt forskningsobjekt, som måske kunne påvise en af hovedteserne i HFE: Hovedparten af de utilsigtede hændelser, der opstår ved ovennævnte samspil, skyldes problematisk design - ikke problematiske medarbejdere.

Den overvejende del af de »menneskelige« fejl viste sig at opstå, når sygeplejersker skulle programmere pumpen. Typisk blev maskinen programmeret til at give en forkert koncentration, så patienten blev overdoseret.

Forskerne testede pumpen. Den var vanskelig at betjene, selv under rolige forhold og med en manual ved hånden. På afdelingen blev sygeplejerskerne jo oven i købet hele tiden afbrudt af andre opgaver.

I samspil med sygeplejerskerne blev pumpen redesignet.

På den nye udgave var knapperne grupperet og mærket mere logisk, skærmbeskeder forenklede og holdt i et nørdfrit sprog.

Med den nye pumpe faldt antallet af fejl til det halve. Arbejdsopgaverne med pumpen blev udført 18 procent hurtigere og opfattet som 14 procent mindre belastende.

John Gosbee, leder af centeret for patientsikkerhedsinformations- systemer ved Veteran Affairs National Center for Patient Safety i USA trækker ofte dette eksempel frem, når han er ude på sin »never ending tour« for at promovere brugerinvolvering i designprocessen. I ti år har Gosbee arbejdet for at få dette helt almindelige aspekt af produktudvikling i for eksempel flyindustrien udbredt til sundhedsvæsenet.

Hans lobbyarbejde har blandt andet betydet, at Agency for Healthcare Research and Quality har markeret, at forskerteam bør omfatte en ekspert i HFE, hvis de vil have andel i kontorets bevillingspulje på 50 mio. dollars. Det har foreløbig betydet 5-6 omfattende projekter.

»Human Factors Engineering, som i øvrigt er en europæisk opfindelse, har været etableret i 25 år inden for en række områder, men inden for sundhedsvæsenet er det relativt nyt og har endnu ringe udbredelse. Både inden for design af software og apparatur«, siger Gosbee, som mener, at der er tre årsager:

»I uddannelsen af designere er det langt lettere at arbejde med standardiseret og meget udbredt/billigt udstyr/software end med sundhedsvæsenets ofte meget specialiserede og kostbare apparatur.

Luftfartsvæsenet, kraftværksindustrien m.fl. har arbejdet med HFE i så mange år, at de på et eller andet tidspunkt har haft en stor del af de tekniske universiteters nuværende lærere involveret i forsknings- og udviklingsprojektet. Det er meget naturligt, at lærerne fokuserer på fly og kraftværker i deres undervisning. Det er også der, de nye kandidater i større lande kan få flest job.

Endelig er der ikke tradition for samarbejde mellem tekniske og medicinske fakulteter«.

Men er brugerindflydelse på designet nødvendigt? Kan man ikke bare uddanne folk bedre i at betjene ap-paraturet og ansætte specialister til resten?

»Mange tror, at man kan løse fejlproblematikken ved at uddanne folk og indføre flere computere med mere software. Men da man for eksempel fodrede 307 amerikanske hospitalsapotekers computere med ti recepter fulde af doserings- og præparatfejl, var det kun fire, der fandt dem alle. Computerne var for vanskelige at programmere. Brugerfladen var svær, der var afsat for lidt tid til at bruge og vedligeholde systemerne, og i nogle tilfælde havde hospitaler simpelthen ikke bevilget penge til løbende opdatering.

Et dårligt design udgør en latent fejl. Det nytter ikke kun at gribe fat i de mennesker, der udløser fejlen i den konkrete situation. Så ligger fejlmuligheden og lurer på den næste bruger - og patient«.

Er du maskinstormer?

»Absolut ikke. Jeg mener, at computersystemer har betydet vældig meget for patientsikkerheden. Den elektroniske patientjournal og forskellige støtteprogrammer har hævet kvaliteten i sygehusenes arbejde. Når læger kommer over på et papirbaseret hospital fra et sted, hvor de har været vant til, at patientens prøver og billeder er lige ved hånden, er de fuldstændig fortvivlede. De oplever, at deres arbejdsbetingelser bliver markant ringere og langt mere usikre, fordi de skal løbe rundt for at finde journaler og resultater«.

Egne cirkler

Lektor Ole Broberg, Danmarks Tekniske Universitet, forsker og underviser i sammenhængen mellem arbejdsmiljø og produktudvikling. Han ser hovedproblemet i, at udviklere typisk arbejder i egne cirkler.

»De arbejder ud fra traditioner - og ud fra egne holdninger til, hvordan brugerne burde bruge maskinerne og systemerne. De konfigurerer om man så må sige brugerne - tillægger dem nogle egenskaber, som måske slet ikke er relevante i virkelighedens verden. Designprocessen er for lukket«.

Kravene skal altså komme fra brugerne. Men hvordan skal de kvalificere sig til at stille de rigtige spørgsmål?

»Bedriftssundhedstjenester forsyner virksomheder med det nødvendige værktøj til at stille arbejdsmiljømæssige krav til leverandører, ellers er det ikke mit indtryk, at det er en udbredt disciplin. Men der er grøde i området, og det indgår i flere nye uddannelser, blandt andet på DTU«.

Mange ærgrelser at spare

Mads Clausen, Instituttet for produktinnovation under Syddansk Universitet i Sønderborg, står blandt andet for en toårig it-uddannelse i udvikling af fysiske produkter med udgangspunkt i brugernes behov. Professor Jacob Buur har beskæftiget sig indgående med samspillet mellem menneske og maskine. Som Broberg så han gerne, at brugerinvolvering i designprocessen var mere udbredt og tilskriver ligeledes manglen »traditionel tankegang«. Han mener, at der er store gevinster at hente i brugerinvolvering - og mange utilsigtede hændelser og ærgrelser at spare.

Ifølge professoren mener mange udviklere, at brugerne bare kan og skal følge de procedurer, der fastlægges.

»Brugerne har på deres side en fornemmelse af, at man hellere må lade være med at blande sig aktivt. Det er nok for indviklet. Men de er utrolig glade for at blive spurgt, og det kan gøres relativt koncentreret. I en produktudviklingsperiode på to år taler vi måske om fire dage sammen med ti brugere«, fastslår Jacob Buur.

Litteratur

Aalborg Universitet tilbyder en civilingeniøruddannelse i sundhedsteknologi som omtalt i Ugeskr Læger 2000; 162: 3948-9 http://www.miba.auc.dk/

sundhedsteknologi/

»Do it by design«, retningslinjer fra FDA med gode tips til brugerinvolvering http://www.fda.gov/cdrh/ humfac/doit.html

Marquette University og Medical School of Wisconsins diplomuddannelse: ttp://www.eng.mu.edu/ hctm/index.html