Methicillinresistente Staphylococcus aureus - et problem i Danmark?

I dette nummer af Ugeskrift for Læger beskriver Westh et al [1] en epidemi med methicillinresistente Staphylococcus aureus (MRSA). Infektioner med MRSA har i mange år været et globalt problem, især i relation til infektioner erhvervet på sygehuse (nosokomielle infektioner). MRSA er resistente over for alle β-laktam-antibiotika (penicilliner, cefalosporiner og carbapenemer) og i varierende grad resistente over for mange andre antibiotikagrupper. MRSA er således multiresistente, og ikke sjældent er antibiotika som vancomycin og linezolid de eneste aktive antibiotika. Infektion med MRSA er forbundet med øget mortalitet og er særdeles omkostningskrævende sammenlignet med tilsvarende infektioner med methicillinfølsomme S. aureus (længere indlæggelsestid, isolation og kostbare antibiotika) [2].

Danmark, det øvrige Norden og Holland har adskilt sig fra den øvrige verden ved en meget lav forekomst af MRSA. Dette er tilskrevet flere faktorer: f.eks. lavt forbrug af antibiotika (lille selektionstryk), generel god hygiejne samt isolation og screening af patienter, som har været indlagt på udenlandske sygehuse [2]. Spredning af MRSA uden for sygehuse er derimod indtil for nylig sjældent blevet beskrevet [3].

Indtil 2002 var der under 100 fund af MRSA pr. år i Danmark (<1% af dyrkningsfund med S. aureus). Herefter er der sket en stor stigning, således at der i 2004 blev fundet 550 (Stafylokoklaboratoriet, Statens Serum Institut). Som beskrevet af Westh et al, er der sket en væsentlig ændring af epidemiologien: MRSA spreder sig nu også i primærsektoren. Spredningen foregår globalt og inkluderer også de nordiske lande og Holland. De nye kloner er bl.a. karakteriseret ved, at det genetiske materiale, som koder for antibiotikaresistens (resistenskassetten SSCmectype IV), kun omfatter et mindre, mobilt stykke DNA, som derfor lader sig flytte mellem stafylokokker og giver mulighed for horisontal spredning af resistens over for β-laktam-antibiotika [4]. Spredningen af MRSA i primærsektoren påvirkes ikke af de restriktioner, som tidligere har været så effektive mod spredningen af MRSA på sygehusene. MRSA opfører sig epidemiologisk nu mere som de almindeligt forekommende, methicillinfølsomme S. aureus.

Man kan derfor kun være enig i Westh et al's anbefaling om en generel oprustning af infektionshygiejnen i sundhedsvæsenet, ikke mindst i primærsektoren. Indsatsen skal fokusere på forbedring af håndhygiejne og andre kendte, basale infektionsprofylaktiske tiltag. Dette vil hæve det generelle niveau, men en hurtig og effektiv intervention mod spredning af MRSA forudsætter også mere specifikke indsatsområder. Det er fortsat muligt at intervenere i Danmark. Kommer niveauet af MRSA væsentlig højere op, bliver mulighederne for en effektiv indsats meget begrænset, jf. situationen i Storbritannien, USA, Sydeuropa og mange andre dele af verden, hvor op mod 50% af S. aureus i dyrkninger kan være MRSA [2]. Sundhedsstyrelsen har da også nedsat en ekspertgruppe til belysning af problemet og til at fremkomme med forslag til en løsning af det. Gruppen har afleveret en rapport i juni 2005, og vi venter nu på et udspil fra Sundhedsstyrelsen. Rapporten indeholder konkrete forslag til intervention i såvel primær- som sekundærsektoren, inkl. risikovurdering, isolation af patienter indlagt på sygehus, screeningsprøver, saneringsbehandling og organisering af den samlede infektionshygiejniske indsats mod MRSA.

Den infektionshygiejniske indsats skal oprustes lokalt. Nødvendigheden er tydelig, og i nogle amter har man da også allerede taget konsekvenser heraf, især i relation til sygehusene. Den infektionshygiejniske indsats bør også omfatte en kraftig oprustning af indsatsen i primærsektoren med etablering af et velfungerende netværk, således at vi kan opspore bærere af MRSA og tilbyde saneringsbehandling. Indsatsen skal omfatte information, undervisning, screeningsprogrammer m.m., og - som beskrevet af Westh et al [1] - etablering og anvendelse af effektive typningsmetoder, således at der kan foretages en nødvendig epidemiologisk udredning af eksempelvis MRSA-spredningen. Personligt fremmøde, også i primærsektoren, af personer med særlig infektionshygiejnisk ekspertise i forbindelse med information og rådgivning er en væsentlig faktor.

Gør vi ikke noget effektivt nu, må vi forvente en øget mortalitet ved stafylokokinfektioner på grund af en øget forekomst af MRSA og en kraftig forøgelse af sundhedsudgifterne til behandling og profylakse - udgifter som må skønnes langt at ville overstige de udgifter, som er forbundet med en effektiv forebyggende indsats nu.

Korrespondance: Jens Otto Jarløv, Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Amtssygehuset i Herlev, DK-2730 Herlev.

E-mail: jojar@herlevhosp.kbhamt.dk

Interessekonflikter: Ingen angivet