Skip to main content

Miljøet skader dansk sæd og vækst

Dansk brystmælk indeholder større mængder kemikalier end finsk, og danske drenge har hyppigere misdannede kønsorganer. Det hænger sammen med nedsat sædkvalitet, og hormonforstyrrende stoffer får skylden af klinisk professor.
Anders Juul er klinikchef for Klinik for Vækst og Reproduktion, der består af kemikere, laboranter, biologer og læger. Foto: Claus Boesen
Anders Juul er klinikchef for Klinik for Vækst og Reproduktion, der består af kemikere, laboranter, biologer og læger. Foto: Claus Boesen

Ditte Damsgaard, dd@dadl.dk

4. jan. 2019
15 min.

Danske drenge har hyppigere misdannede kønsorganer i form af hypospadi og kryptorkisme, og de har mindre testikler end finske drenge. 

Det er nogle af konklusionerne fra et årelangt forskningsprojekt på Klinik for Vækst og Reproduktion på Rigshospitalet, hvor forskere siden 1997 har samarbejdet med Finland om en kohorte på i alt 2.500 drengebørn. 

Forskerne har undersøgt mødre, fra de blev gravide, og deres børn, fra de blev født og voksede op. Siden 2004 har projektet kastet en hel del resultater af sig i talrige ph.d.-projekter. 

F.eks. var der større mængder kemikalier med hormonforstyrrende virkning i dansk brystmælk end i finsk. Og da de danske babyer fyldte tre måneder og gik ind i den såkaldte minipubertet, hvor testosteronniveauet kortvarigt kommer på højde med en voksen mands, havde de et lavere niveau af reproduktionshormonet inhibin B end de finske drenge. Inhibin B bliver dannet i testiklerne i Sertolicellerne, som er støtteceller til det, der en dag skal blive sædceller. 

Nu er de danske drenge, som indgik i projektet, blevet voksne, og projektet starter en ny fase, hvor sædkvalitet, testikler og hårvækst systematisk skal måles og igen sammenlignes med de finske resultater. 

Den internationale dimension af forskningen på Klinik for Vækst og Reproduktion blev belønnet og styrket, da Rigshospitalets internationale KFJ-pris i efteråret blev tildelt Jorma Toppari, som er leder af den finske del af forskningssamarbejdet og professor i fysiologi ved Turkus Universitet.

»Der er i stigende grad beviser, der peger på, at miljøpåvirkninger fra fædre til sønner og videre til børnebørn er medieret af epigenetisk ændring af sædceller. Ved at sammenligne epigenomet fra fædre og sønner kan vi blive klogere på disse mekanismer«, siger Jorma Toppari i en pressemeddelelse fra Rigshospitalet. 

Hvorfor er alle de her hormonafhængige tilstande i stigning? Det kan ikke være tilfældigt. Det må være noget ikkegenetisk, altså ændringer i livsstil og i miljøet. Anders Juul, klinikchef og klinisk professor. 


Stor forskel på Danmark og Finland 

Overlæge og professor i pædiatri, Katharina Main, er ansvarlig for den danske del af det dansk-finske forskningsprojekt. 

Hun har forsket med finnerne siden 90’erne, og hypotesen var til at begynde med, at de finske nyfødte ville have et mindre antal misdannelser som hypospadi og kryptorkisme end de danske, siger hun.

»Grunden til den hypotese var, at sædkvaliteten var betydelig bedre i Finland end i Danmark. Testikelkræft var desuden hyppigere i Danmark end i Finland. Vi gik ud fra, at man måtte kunne se noget på de nyfødte. Forskellen var betydeligt større, end vi havde regnet med«, siger Katharina Main. Hun var med til at starte projektet i 1997 og var med til at finde mødrene og skabe de første resultater i 2004, der viste, at danske drenge havde hyppigere kryptorkisme og hypospadi. 

Katharina Main forklarer, at hvor dansk sædkvalitet i de senere år har ligget stabilt dårligt, daler finsk sædkvalitet og er snart på niveau med Danmark. 

»Når det går så hurtigt nedad med den finske sædkvalitet, er det ikke genetisk bestemt. Der er en påvirkning udefra. Finland har været senere med industriudvikling i forhold til Danmark. Så hypotesen er, at dette bidrager til, at sædkvaliteten nu daler«, siger Katharina Main. 

Hormonforstyrrende stoffer påvirker ifølge Katharina Main kønsudviklingen på flere lag. Nogle stoffer, f.eks. ftalater, der bl.a. bruges i legetøj, påvirker dannelsen af steroidhormoner, siger hun. 

»Barnet bliver ikke sygt, men kører suboptimalt i forhold til, hvad hormonbalancen burde have været. Det kan have konsekvenser for sygdomme, der relaterer sig til en let nedsat testosteronmængde. Her taler vi om fedme, knogleskørhed, hjerte-kar-sygdomme«, siger Katharina Main. 

Samtidig ved forskerne også, at misdannede kønsorganer som hypospadi og kryptorkisme hænger sammen med dårlig sædkvalitet, siger hun. 

Kemikalier i dansk brystmælk

Katharina Main og hendes forskerkolleger har desuden kigget på forskelle i mødrenes kemiske eksponering. Resultaterne viste, at de danske kvinder var betydeligt mere udsat for kemikalier, også gamle kemikalier, end de finske.

Resultaterne viste også, at der var større mængder kemikalier i dansk brystmælk end i finsk. F.eks. ses det svært nedbrydelige sprøjtemiddel DDT, som ellers blev forbudt i slutningen af 1970erne, stadig og »går i arv« fra generation til generation. 

»Nogle kemikalier bliver hængende. De helt persisterende, som vores bedstemødre blev udsat for, har vi stadigvæk i kroppen. Dem har vi fået via vores mor. Efter Anden Verdenskrig var der en stor udvikling på industriel og privat brug af kemikalier, og man vidste ikke, at nogle kunne være reprotoksiske. Man var glade for dem, fordi de løste de mange praktiske problemstillinger, ligesom DDT stadig bruges til at bekæmpe malaria«, siger Katharina Main. 

Er det så lige meget at begynde at bruge økologiske produkter, når man bliver gravid?

»Nej, det er ikke lige meget. En gravid kan mindske eksponeringen her og nu og kan gøre noget ved sin cocktaileffekt. Hun kan ikke derved fjerne kemikalier, der er persisterende og hænger i kroppen i 50 år. På dyr kan man lave studier, hvor man laver en eksponering for flere stoffer samtidig for at se, om effekten bare er additiv, eller om effekten bliver større. Noget forskning viser, at effekten kan blive større, når du er eksponeret for flere stoffer samtidig«, siger Katharina Main. 

Går dårlig sædkvalitet i arv?

Næste del af forskningsprojektet skal vise, om sædkvalitet går i arv, siger ph.d-studerende Louise Scheutz Henriksen, der siden 1. juni 2018 har stået for den danske del af kohortestudiet.

»Vi inviterer fædrene til at være med i studiet. De skal have lavet den samme undersøgelse. Her vil vi se, hvor meget miljøpåvirkningerne og dårlig sædkvalitet går i arv. Det ved vi ikke, om vi kan, for det er der ingen, der har prøvet«, siger hun.

Louise Scheutz Henriksen skal bl.a. undersøge, om den mængde testosteron, en baby har i minipuberteten, kan sige noget om den mængde testosteron, man har som voksen. Og hvis en baby ligger i bunden eller i toppen, har man så en forskellig kropssammensætning som voksen i forhold til muskelfordeling og knoglesundhed?

»Måske kan vi fange nogle tidligt og måske intervenere med forebyggelse hos dem, der ligger i de laveste 10 pct.«, siger Louise Scheutz Henriksen.

Overlæge og professor Katharina Main (forrest), og læge og ph.d.-studerende Louise Scheutz Henriksen. Foto: Claus Boesen

Ny forskning skal forebygge

Netop forebyggelse af sygdomme og yderligere komplikationer ved hormonforstyrrende stoffer er ifølge Katharina Main central på Klinik for Vækst og Reproduktion. 

Her har kombinationen af pædiatrisk og andrologisk viden på afdelingen bidraget til forbedring af patientbehandling og inspireret forskningen.   

»Når jeg skal behandle en dreng med svær kryptorkisme og hypospadi, så nytter det, at jeg kender til konsekvenserne af misdannelsen og dens behandling om 20-30 år. Og det nytter at kende til, hvilke sundhedsmæssige konsekvenser der ellers kan være for sådan en dreng, der måske har nedsat testosteron«, siger hun og fortsætter: 

»Når vi leder hos nyfødte, er det for at se, om der er nogle, der kræver mere forebyggelse end andre. Hos nogle nyfødte kan man på testikelstørrelsen finde et dårligt udgangspunkt, som du ikke kan rette op på. Men du kan måske forebygge, at der kommer yderligere skadelige faktorer senere i livet«, siger Katharina Main.  

Vækst og sædkvalitet hænger sammen

Det dansk-finske projekt er et af de største og ældste på Klinik for Vækst og Reproduktion, men forskningsprojektet er blot et blandt mange, hvor hormonforstyrrende stoffers indflydelse på vækst og sædkvalitet har været undersøgt. Afdelingen har f.eks. overvåget unge mænds sædkvalitet siden 1996, og det projekt inkluderer mere end 6.000 18-19-årige mænd.

Klinik for Vækst og Reproduktion består af kemikere, laboranter, biologer og læger. Faktisk er lægerne i undertal, siger klinikchef og klinisk professor Anders Juul. 

»Vi undersøger både børn, unge og voksne mænd med hormonsygdomme. Derfor er både speciallæger i pædiatrisk endokrinologi, medicinsk endokrinologi, klinisk genetik og klinisk biokemi ansat i en og samme afdeling«, siger Anders Juul. 

Sammenblandingen af fagligheder besætter afdelingens laboratorier, kontorer og gange, der er proppet med frysere og præcise informationer om, hvilken kohorte der befolker de endeløse frosthylder og bidrager med væv og sæd til forskningen. 

Det særlige ved afdelingen er ifølge Anders Juul deres tilgang til patienterne, som går ud på at se på livscyklus, fra drengen fødes, vokser op og selv skal have børn. 

Lægerne behandler dagligt børn og unge med komplicerede vækst og pubertetsforstyrrelser, mænd med dårlig sædkvalitet og andre testikelsygdomme og sjældne endokrine sygdomme.

Kombinationen skyldes, at vækst og reproduktion hænger sammen, siger Anders Juul, der er uddannet både pædiater og androlog. Væksthormon, østrogen og testosteron spiller en rolle både for fostertilværelsen, for væksten i barndommen, for hvornår man går i pubertet og for testikelfunktionen hos voksne, siger han. 

Gangene er proppet med frysere og præcise informationer om, hvilken kohorte der befolker de endeløse frosthylder og bidrager med væv og sæd til forskningen. Foto: Claus Boesen

Ingen tvivl om hormonpåvirkning 

Anders Juul undrer sig dagligt over, hvorfor afdelingen ser så mange med kryptorkisme og hypospadi, hvorfor de ser så mange med pubertetsforstyrrelser, og hvorfor danske mænd har verdensrekord i forekomsten af testikelkræft. 

»Hvorfor er alle de her hormonafhængige tilstande i stigning? Det kan ikke være tilfældigt. Vi undersøger hormoner og gener i blodprøver, vævet fra testikelbiopsier, vi undersøger DNA i sædprøver, og herfra ved vi, at arv spiller en hovedrolle. Men det kan ikke forklare, hvorfor vi har så kraftige stigninger i forekomsten af hormonafhængige sygdomme. Det kan ikke være noget genetisk betinget, for så ville det ikke ændre sig så hurtigt. Det må være noget ikkegenetisk, altså ændringer i livsstil og i miljøet«, fastslår han. 

I en rapport fra 2016 konkluderer flere læger, at der kun er begrænset evidens for effekten af hormonforstyrrende stoffer hos mennesker. Men du virker ret sikker?

»Vi er som læger opflasket med, at før et medicinsk præparat skal virke hos et menneske, skal vi lave randomiserede kliniske undersøgelser, og vi skal lave metaanalyser. Det er evidensbaseret medicin. Men det kan du ikke lave med vores studier af mulige humane effekter af hormonforstyrrende stoffer. Vi kan ikke udsætte patienter for kemikalier, vi har ingen kontrolgrupper, så vi kan højst vise sammenhænge«, siger han. 

Nogle af de sammenhænge er f.eks. fundet hos 1.000 københavnske skolebørn, forklarer Anders Juul. Klinikken har målt ftalater i deres urin, og den fjerdedel af børnene, der havde flest ftalater i deres urin, fik kønsbehåring et år senere end dem, der havde mindst – det gælder både drenge og piger, siger overlægen.

Ftalater virker nemlig som et antitestosteronpræparat, og ftalater forsinker kønsbehåring, fordi kønsbehåring kræver testosteron, siger Anders Juul. 

»Vores fund er ikke noget ultimativt bevis for, at ftalater forsinker puberteten – der er bare en sammenhæng. Vi ved altså ikke med sikkerhed, at det er ftalater, der er problemet. Det ved vi til gengæld fra dyrestudier. Udsætter vi dyrene for hormonforstyrrende stoffer, får vi symptomer, der minder om de symptomer, vi ser hos mennesker. Men vi har altså ingen evidens, og det får du mig aldrig til at sige, for så udvander jeg min egen faglighed. Men jeg har nok resultater med sammenhænge til, at jeg med almindelig sund fornuft kan sige, at vi som samfund bør have et forsigtighedsprincip, særligt når det drejer sig om følsomme befolkningsgrupper som gravide samt børn i vækst og pubertet«, siger Anders Juul. 

Klinik for Vækst og Reproduktion har overvåget unge mænds sædkvalitet siden 1996. Foto: Claus Boesen

Leder af hormonlaboratoriet og ansvarlig for hormonanalyser på afdelingen, biolog Anna-Maria Andersson, er overbevist om, at miljøet forpurrer den danske sæd. 

»Jeg er ikke i tvivl om, at der er kemi i vores miljø, som har en effekt på, hvordan vores egne hormoner virker. Vi ved, at kemikalierne kan binde til en østrogenreceptor eller androgenreceptor og på den måde påvirke kroppen. Det kan vi se i dyreforsøg. Der er nogle tilfælde, hvor mennesket ikke reagerer som en rotte, men overordnet er der ikke den store forskel«, siger Anna-Maria Andersson. 

Hun peger på, at kemikalier fra UV-filtre, legetøj, mad og kosmetik tilsammen påvirker hormonsystemet i en cocktaileffekt. 

»Når vi måler blod, fedt, hår og urin, finder vi mange kemikalier, og for langt hovedparten er koncentrationen af hvert enkelt stof ikke farlig. Det er kombinationen, der er farlig«, siger Anna-Maria Andersson. 

Store samfundsmæssige konsekvenser

Nedsat vækst, tidlig og sen pubertet, misdannede kønsorganer og ultimativt dårlig sædkvalitet har store samfundsmæssige konsekvenser, siger Anders Juul.  

»I Danmark får vi gennemsnitligt 1,7 børn, og vi skulle gerne have 2,1 for at opretholde befolkningstallet. Reagensglasbehandling og indvandring er det, der redder os og kan forsørge ældrepopulationen. At vi ikke får det ønskede antal børn hænger sammen med, at vi venter længe med at få børn. Men det er et større problem at vente i dag, end det var for 100 år siden«, siger Anders Juul. 

Han uddyber, at alder ved første graviditet dengang var den samme, som den er i dag. 

»Ud fra bornholmske kirkebøger kan man se, at for 100 år siden kunne fisker- og bondekoner få flere børn, selvom parrene startede sent, efter de var gift og havde købt deres egen gård som 32-årige. Når man i dag siger, at gennemsnitsalderen for første graviditet stiger, kigger man kun på kurven fra 1970’erne til i dag. Og den er stigende. Men går man længere tilbage, havde kvinder nøjagtigt samme alder ved første graviditet som i dag, og de fik i gennemsnit fire børn«, siger Anders Juul.

Politisk ansvar 

Anders Juul peger på, at myndighederne har et ansvar i forhold til at rydde ud i hormonforstyrrende stoffer. 

I december slog EU-Kommissionen fast, at fire ftalater fra juli 2020 skal forbydes i regntøj, gummistøvler badeforhæng og badebassiner, skriver Miljø- og Fødevareministeriet i en pressemeddelelse. EU-forbuddet er et positivt skridt i den rigtige retning, siger Anders Juul. 

»Regulering af vores kemiske hverdag er en meget kompleks ting – vi mangler meget mere viden, før vi kan underbygge vores rådgivning af politikerne bedre. Derfor må vi nøjes med et forsigtighedsprincip, indtil vi har skaffet den viden«, siger Anders Juul. 

Katharina Main peger på, at en del af ansvaret også ligger hos forbrugerne, der skal tænke over de valg, de træffer. Men det kan de kun, hvis de er helt sikre på, at varedeklareringen stemmer overens med indholdet, siger hun. 

Og de skal også være i stand til at forstå, hvad der står. 

Katharina Main er professor og overlæge i pædiatri. Foto: Claus Boesen

»I virkeligheden ville forbrugerne have en magt, hvis de kunne træffe et valg. Men de har ikke et stort valg. Ved mange produkter står der kun en del af indholdet, fordi producenter ikke er tvunget til at deklarere alt. De farligste stoffer skal fases ud, og det er myndighedernes ansvar. Men de nye stoffer, der kommer som erstatning for gamle skadelige stoffer, skal også testes for reproduktionsskadende effekter«, siger Katharina Main. 

Derfor har myndighederne et stort ansvar, siger hun. Problemet er, at det ikke er nok at forbyde et enkelt kemikalie, fordi cocktaileffekten resulterer i, at ikkeskadelige mængder tilsammen kan have en negativ påvirkning, siger hun. 

Faktaboks

Fakta