Mindre vigtigt hvor penge kommer fra

Alle skal have ret til en hurtig behandling, både somatiske og psykiatriske patienter. Og så finder sundhedsminister Jakob Axel Nielsen det mindre vigtigt, hvor pengene kommer fra:

»Der er blandt satspuljepartierne tradition for at betragte psykisk syge som en udsat gruppe, derfor er partierne enige om, at en betragtelig del af de midler, der er til rådighed, skal gå til indsatsen mod psykisk sygdom. Mange af de initiativer, der iværksættes for satspuljemidler, bliver i øvrigt siden gjort permante«.

Det er netop midler fra satspuljen, der har sikret udvidede patientrettigheder i psykiatrien. Psykisk syge børn og unge fik fra januar i år ret til hurtig undersøgelse og behandling inden for to måneder. Fra januar 2010 udvides behandlingsretten til voksne psykiatriske patienter. »De nye patientrettigheder betyder, at regionerne fra 2012 tilføres i alt 627 mio. kr. ekstra årligt«, fortæller Jakob Axel Nielsen.

Flere somatiske sygdomme har allerede deres egen »plan« f.eks. i form af en kræftplan og en hjerteplan. Og der er nu bred opbakning til at give de psykisk syge det samme i form af en samlet hand-lingsplan.

»Den almene forståelse for, at psykisk sygdom er en regulær sygdom på linje med diabetes, gigt, hjertesygdom m.m. er heldigvis blevet større«, siger Jakob Axel Nielsen. »Men der er behov for at gøre op med de tabuer, der stadig eksisterer. Og det kan bl.a. ske ved at gøre vores indsats mod psykisk sygdom synlig i det offentlige rum«.

Ifølge ministeren er det helt bevidst, at den ny plan er udarbejdet i samarbejde med socialministeren: De psykisk syge og deres pårørende skal opleve ét system uanset sektor- og faggrænser.

Handlingsplanen skal styrke både det psykiatriske behandlingstilbud i regionerne og den kommunale socialpsykiatri. Flere psykiatriske patienter behandles i dag ambulant, og det kræver en koordineret opsøgende indsats med bl.a. hjemmebesøg.

Den nye psykiatriindsats har tre overordnede temaer: forebyggelse, tilgængelighed og sammenhæng.

»Vi skal først og fremmest nedbringe sværhedsgraden og omfanget af psykiske lidelser. Det betyder, at vi bl.a. skal have flere udgående og opsøgende psykoteam og øget fokus på selvmordstruede personer«, siger Jakob Axel Nielsen.

»Samtidig skal vi styrke den akutte indsats, så den psykisk syge aldrig møder en lukket dør. Bedre tilgængelighed kan fremme, at patienter henvender sig i tide, og det kan skabe tryghed for den enkelte patient. Med andre ord sige: bedre åbningstider og bedre bemanding. De nye patientrettigheder betyder øget pres på de psykiatriske afdelinger, samtidig med at flere psykisk syge vil blive behandlet ambulant. Derfor vil der blive øget behov for en sammenhængende indsats på tværs af psykiatri, kommune og almen praksis«.

Satspuljer

Grundbevillinger til driften af både somatiske og psykiatriske afdelinger gives over finansloven. Ekstrabevillinger til nye initiativer på psykiatriområdet figurerer derimod ikke på finansloven, men forhandles hvert år mellem folketingets satspuljepartier (samtlige partier minus Enhedslisten). Midlerne hentes fra den årlige regulering af overførselsindkomster. Her går en lille procentdel til en satspulje, som er øremærket initiativer for særligt udsatte grupper.