Misbrug af antibiotika i svineproduktionen er et problem for sundhedsvæsenet

Moderne industriel fødevareproduktion foregår under brug af store mængder antibiotika. I dansk svineproduktion bruges der mere end dobbelt så store mængder antibiotika som i hele det samlede sundhedsvæsen, og forbruget pr. produceret svin er steget støt over en årrække [1]. Det fører til selektion af resistente bakterier. Som anført af Aarestrup & Frimodt- Møller i dette nummer af Ugeskrift for Læger kan nogle af disse resistente bakterier overføres til mennesker og give anledning til infektioner, som er yderst vanskelige at behandle [2]. Landbrugets antibiotikaforbrug har dermed udviklet sig til et sundhedsproblem, som man bliver nødt til at tage alvorligt.

Lad det være sagt med det samme: De fleste resistente bakterier hos patienter skyldes stadig ordination af antibiotika i sundhedsvæsenet. Vi kan altså ikke løse vores resistensproblemer ved alene at stille krav til landbruget. Men omvendt kan de heller ikke løses ved snævert at se på sundhedsvæsenets eget forbrug af antibiotika. Vi har traditionelt opfattet dyrs og menneskers bakteriefloraer som to separate økosystemer. Det billede har ændret sig markant i de senere år. Ny forskning viser, at vi får overført mange flere bakterier fra husdyr end hidtil antaget, og flere af disse er multiresistente [2]. Eksempler på sådanne problembakterier er extended spectrum beta-lactamase (ESBL)-producerende Escherichia coli og methicillinresistente Staphylococcus aureus (MRSA) af typen CC398. Begge kan overføres fra svin.

Det store antibiotikaforbrug i svineproduktionen er en konsekvens af produktionsformen: store åbne staldsystemer, trange pladsforhold og tidlig fravænning af pattegrise er eksempler på forhold, som disponerer til infektion. Man producerer derfor under en paraply af antibiotika, og syge og raske dyr medicineres i flæng ved tilsætning af antibiotika til foder og vand. Sat på spidsen kan man sige, at hvor vi i sundhedsvæsenet opfatter antibiotika som antimikrobielle lægemidler, som ordineres til den enkelte patient på veldefinerede indikationer, opfatter man i svineproduktionen snarere antibiotika som en slags tilsætningsstoffer, der er nødvendige for at sikre produktionsøkonomien. Denne holdning illustreres måske bedst af veterinærforliget, som har reduceret dyrlægernes indflydelse, så det i vid udstrækning nu er landmændene selv, der ordinerer antibiotika [3]. De infektionsproblemer, som i dag holdes nede med antibiotika, kunne løses mere rationelt ved omlægning af driftsformen, men motivationen kan ligge på et lille sted, fordi antibiotika er billige, og fordi de resistente bakterier, som opstår i besætningerne, i regelen ikke gør dyrene syge. Man høster gevinsten ved antibiotikabrug og eksporterer problemerne til sundhedsvæsenet i form af resistente bakterier. Det er ikke nogen holdbar situation. Forbruget af antibiotika i svineproduktionen skal ned. Spørgsmålet er: hvordan?

Regeringen har spillet ud med »gult kort-ordningen« [3], og der er nedsat et nationalt tværsektorielt antibiotikaråd med repræsentanter fra fødevaresektoren og sundhedsvæsenet. Det er en god start, men der skal mere til. Der skal en fundamental holdningsændring til hos dem, som arbejder med industriel fødevareproduktion: Vi skal have gjort op med forestillingen om, at antibiotika er tilsætningsstoffer, man bare kan bruge løs af uden skelen til konsekvenserne. Vi skal have genskabt respekten for antibiotika som det, de er: værdifulde lægemidler, der ordineres på veldefinerede indikationer af fagpersonale, som er uddannet til opgaven.

Derfor skal veterinærforliget laves om: Beslut-ningen om ordinering af antibiotika skal gives tilbage til dyrlægerne, og der skal opstilles klare mål for reducering af antibiotikaforbruget. Samtidig skal der forskes i alternativer til antibiotika, herunder ændrede produktionsformer. Her er der inspiration at hente hos økologerne. De har for længst vist, at det er muligt at producere fødevarer uden nævneværdigt brug af antibiotika, men deres metoder skal produktudvikles for at kunne anvendes i stor skala. Det er en politisk opgave at sikre rammerne for denne forskning.

Korrespondance: Hans Jørn J. Kolmos, Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Odense Universitetshospital, J.B. Winsløwsvej 21, 5000 Odense C.

E-mail: Hans.Joern.Kolmos@ouh.regionsyddanmark.dk

Interessekonflikter: ingen