Mobilt akutteam og dets succeskriterier

Mobilt akutteam (MAT) blev introduceret til den danske hospitalsscene for 5-6 år siden. Heldigvis var man fra politisk hold og på visse hospitaler hurtige til at se en mulighed for at få optimeret behandlingen af mange af hospitalernes dårligste patienter. MAT-konceptet spredtes, og ingen kan vel i dag forestille sig at fjerne MAT igen.

Frydshou & Gillesbergs artikel i dette nummer af Ugeskrift for Læger beskriver et par års erfaringer med MAT på Herlev Hospital, hvor data udhentes fra en lokal database [1]. Frydshou & Gillesberg konkluderer bl.a., at der kaldes for sjældent i forhold til, hvad der kunne forventes. Forfatterne leder efter grunde til dette og kommer frem til flere. Man kan dog spørge til, om valget af succeskriterier for MAT er korrekt.

Et succeskriterium bør ikke være at opnå så mange MAT-kald som muligt eller en jævn årlig stigning i MAT-kald. En markant reduktion i antallet af hjertestop på et enkelt hospital var der vel heller ingen, som havde forestillet sig med det patientantal, de enkelte hospitaler i Danmark har. I stedet burde succeskriterierne for MAT være, at hospitalets øvrige personale er blevet dygtigere pga. akut kvalificeret hjælp fra intensivpersonalet inkl. aktiv bedside -vidensdeling. Endvidere er antallet af indlæggelser på intensivafdelinger tilsyneladende ikke steget, på trods af at patientklientellet er blevet væsentligt dårligere på de store akuthospitaler som følge af strukturændringer hospitalerne imellem. Og antallet af patienter, der er i live ved udskrivelse fra hospitalet, er steget med 10% [1].

For at opnå en fremtidig valid vurdering af MAT skal der måles på relevante kvalitetsindikatorer, som passer til danske hospitalers organisation. Forsøg på ekstrapolation fra andre landes resultater og deres tolkning af succes for MAT vil ofte ikke kunne bruges i vurdering af en eventuel dansk succes. F.eks. beskrives der i litteraturen fald i antal hjertestop og lavere mortalitet som følge af MAT [2-4], men organisationsforhold, overvågningsstandarder, patientantal, sygdomskategorier m.m. er ofte forskellige landene imellem. For at blive klogere på danske forhold mangler vi, som i så mange andre tilfælde i det danske hospitalsvæsen, en database, hvor konsekvent indsamling af standardiserede relevante data giver mulighed for videnøgning. Muligvis har Region Hovedstaden vist vejen med tanken om oprettelse af en kvalitetsdatabase for MAT-data.

I begyndelsen af den danske MAT-æra viste det sig, at man rundt om på hospitalerne ikke opdagede, hvor syge patienterne var. Dermed var det svært at kalde kvalificeret hjælp. Indførelse af et standardiseret scoringssystem for patienternes status (EWS, ViEWS osv.) er med til at sikre, at patienterne tilses regelmæssigt, og at der handles på udvikling i patienternes tilstand. Der foregår en uvurderlig faglig bedside -diskussion og vidensdeling imellem stamafdelingens personale og MAT.

Naturligvis findes der intet scoringssystem, som er 100% sikkert, og som ved en simpel additionsskala overflødiggør sundhedspersonalets sunde fornuft og brug af deres viden. Dette demonstrerer Christiansen et al's kasuistik [5] i dette nummer af Ugeskrift for Læger tydeligt. Man kan fundere over, om et ultralydapparat havde været løsningen, men forfatternes konklusion er god, simpel og uhyre vigtig. Patient-overvågning skal differentieres mht. monitoreringsapparatur, personalets antal, hvilket vil sige normeringer, og personalets kompetencer. Et simpelt scoringssystem gør det ikke alene.

Det kan fortsat diskuteres, hvem MAT skal bestå af. Resurserne kan nok udnyttes bedre, end ved at både en læge og en sygeplejerske løber af sted ved MAT-kald. Kerneopgaven for MAT bør formentlig tænkes igennem igen, hvis man f.eks. forventer, at MAT pludselig skal tage stilling til eventuel livsforlængende behandling af en patient. Sådanne beslutninger bør normalt være truffet i forvejen af stamafdelingens medarbejdere. Det må konstateres, at MAT er forskelligt opbygget hospitalerne imellem.

Sikring af yderligere fremtidig succes for MAT beror på tilvejebringelse af valide data. De skal hjælpe os alle til at blive klogere på effekten af MAT og på længere sigt dokumentere MAT's positive effekt ved observation og behandling af de dårligste patienter på hospitalerne.

KORRESPONDANCE: Claus Lund , Anæstesiologisk Afdeling, Hvidovre og Amager Hospital, Kettegård Alle 30,2650 Hvidovre. E-mail: claus.lund@regionh.dk

INTERESSEKONFLIKTER: Ingen