Monopol på gendiagnostik?

Den 10. oktober 2001 foretog Dansk Selskab for Medicinsk Genetik (DSMG) et usædvanligt skridt, idet selskabet indsendte en indsigelse mod patent nr. EPO699754 til det europæiske patentkontor (EPO) i München.

Nedenstående redegørelse for baggrunden for dette skridt burde bære præg af, at undertegnede er kyndig inden for molekylærgenetik og genetisk diagnostik, men den viser muligvis også, at dette ikke gælder i samme grad inden for patentlovgivning. Sagens forløb tydeliggør, at det er et problem, at der her i landet kun findes ganske få (om nogen) personer med speciel indsigt på begge disse områder.

EPO699754 har titlen »Method for diagnosing a predisposition for breast and ovarian cancer« og omfatter patent på genet BRCA1 og metoder til diagnostik af medfødte og erhvervede mutationer i dette gen med henblik på vurdering af sygdomsrisici og prognoser. Patentet blev indsendt af det amerikanske firma Myriad Genetics for over fem år siden, det blev ansøgt sidste år og bevilget af EPO den 10. januar 2001 med en nimånedersindsigelsesfrist. Den 10. oktober indgav DSMG en fælles indsigelse med de tilsvarende selskaber i Holland, Belgien, Tyskland og England. Der kom også indsigelser fra Curieinstituttet i Paris, det franske sundhedsministerium og vistnok også fra instanser i Italien.

Genpatentloven vedtages i Folketinget

For at forstå DSMG's rolle i sagen skal vi ca. to år tilbage til marts 2000, hvor en journalist kontaktede undertegnede vedrørende nogle udtalelser fra Bill Clinton og Tony Blair om åben adgang til resultaterne fra det humane genomprojekt og nærmest tilfældigt ved samme lejlighed spurgte til forslag til »Lov om ændring af patentloven, varemærkeloven, lov om brugsmodeller m.v., lov om mønstre og lov om plantenyheder (L66)«, et EU-direktiv, som var under implementering i det danske folketing, og på det tidspunkt havde gennemgået andenbehandling og forventedes endeligt vedtaget ved tredjebehandlingen to uger senere. Da jeg ikke havde særlig kendskab til direktivet, måtte jeg med hjælp fra journalisten først have fremskaffet lovteksten. Her står bl.a.: »fremgangsmåder til ... diagnosticering ... anses ikke som opfindelser«, hvilket formentlig af visse sundhedsmyndigheder blev fortolket som sikring mod patentering og dermed monopolisering af fx gendiagnostik. Men der fortsættes med, »dette er ikke til hinder for, at der meddeles patent på produkter, herunder stoffer (læs: fx gener) og stofblandinger til brug i disse fremgangsmåder«, og et andet sted »en sekvens af et gen kan udgøre en patenterbar opfindelse«. Kombinationen af disse to paragraffer tillader patentering (og dermed monopolisering) af gendiagnostik, hvilket både etisk og klinisk er helt uacceptabelt. Det er her vigtigt at påpege, at gendiagnostiske undersøgelser typisk ikke er simple entydige test, der kan udføres og fortolkes ens i alle befolkninger, men ofte vil kræve supplerende og lokalt tilpassede undersøgelser. Selv om forskning ikke direkte rammes af et patent, vil lokalt baseret metodeudvikling og optimering af metoder næsten umuliggøres, hvis alle kliniske analyser foretages standardiseret, centralt af en patenthaver. Den lokale faglige kompetence, som er afgørende for kvalificeret risikovurdering i og rådgivning af berørte familier, vil svækkes betydeligt, hvorfor et monopol her som de fleste andre steder vil være kvalitetsforringende og fordyrende.

Disse holdninger blev efterfølgende refereret i flere dagblade og blev starten på flere måneders diskussion om direktivets konsekvenser dels generelt, dels specifikt omkring gendiagnostik, bl.a. i Ugeskrift for Læger (1). I denne periode fik daværende erhvervsminister, Pia Gjellerup, stillet 30-40 nye spørgsmål fra erhvervsudvalget og tredjebehandlingen blev udsat. Tre måneder senere fik ministeren alligevel loven vedtaget, Danmark havde endnu engang opført sig pænt i EU, og ministeren havde da også gentagne gange i sine svar på de mange spørgsmål henvist til, at ændringer jo ville stride mod direktivet.

Ministerens svar på spørgsmål

Når jeg alligevel går tilbage til en beskrivelse af forløbet op til vedtagelsen af loven, er det for at vise dels, hvor tilfældigt det var, at der fremkom en omfattende diskussion på det tidspunkt, hvor det ikke var myndighederne, der var initiativtagere, dels at DMSG allerede på det tidspunkt gennem en direkte henvendelse til erhvervsudvalget forsøgte at påvirke loven, og dels for at referere et par interessante svar, som ministeren gav i april/maj 2000:

1. Lovens konsekvenser for gendiagnostik havde ikke været behandlet under udarbejdelsen af direktivet!!!

2. Forslaget havde ikke været sendt til høring hos Sundhedsministeriet, amterne, sygehusene, de relevante faglige selskaber eller forskningsmiljøerne!!!

3. »Ifølge Torben Kruse er der søgt patent på en genetisk test for bryst- og æggestokkræft. Det er ikke muligt på det foreliggende grundlag at identificere den pågældende ansøgning. Det amerikanske firma Myriad Genetic har indleveret ca. 45 forskellige patentansøgninger, hvoraf mindst fem vedrører de omtalte brystgener (BRCA1 og BRCA2). Danmark har imidlertid ikke modtaget underretning om, hvilke af disse ansøgninger der påtænkes at omfatte Danmark. Ansøgningerne er typisk indsendt til internationale patentmyndigheder, herunder den Europæiske Patentorganisation«. (Note: EPO699754 blev bevilget otte måneder senere).

4. »En test, således som den omtales af Torben Kruse, vil i Danmark og i det øvrige Europa blive betragtet som en metode til diagnosticering af bryst- og æggestokkræft og vil derfor ikke kunne patenteres i Danmark eller i Europa«. (Note: EPO699754 »Method for diagnosing a predisposition for breast and ovarian cancer« blev bevilget af EPO den 10. januar 2001).

5. »Jeg mener derfor, at det er en misforståelse, når Torben Kruse udtaler, at danske blodprøver vedrørende analyser for bryst- og æggestokkræft skal sendes til USA for at blive DNA-testet, hvis L66 vedtages. (Note: det er ikke desto mindre, hvad Myriad Genetics adskillige gange har udtalt vil blive deres politik, hvis de får patentet).

På basis af ovenstående svar, specielt 3, 4 og 5, kunne man måske håbe på, at Erhvervsministeriet og måske Sundhedsministeriet efter lovens vedtagelse aktivt ville følge og eventuelt gøre indsigelse imod patentansøgninger som EPO699754, men det er tilsyneladende ikke sket.

EU-Parlamentet udtaler sig

Den 4. oktober 2001 kom der et udspil fra Europa-Parlamentet, idet det med henvisning til EPO699754 vedtog følgende meget markante tekst:

Europa-Parlamentet:

• opfordrer patentmyndigheden til at tage patenteringen af disse gener op til fornyet overvejelse, og støtter dem der gør indsigelse mod tildelingen af disse patenter ...

• anmoder på ny Rådet, Kommissionen og medlemsstaterne om at vedtage de nødvendige foranstaltninger for a t sikre ... at den medicinske anvendelse af bestemte menneskelige gener ikke hindres af monopoler, der skyldes patenter

• anmoder sine ansvarlige tjenestegrene om straks at udarbejde en indsigelse imod EPO699754 og 705903 og opfordrer de øvrige EU-institutioner og medlemsstaternes regeringer til at gøre det samme.

Denne tekst blev desværre vedtaget mindre end en uge før indsigelsesfristens udløb for EPO699754, hvorfor den ikke medførte yderligere indsigelser, men den vil forhåbentlig have en effekt ved senere patentansøgninger. Det andet patent, der er nævnt i teksten, EPO705903, som også drejer sig om mutationsundersøgelser af BRCA1-genet, blev bevilget den 23. maj 2001, hvorfor indsigelsesfristen er den 23. februar 2002.

DSMG's indsigelse

I teksten udtrykker Europa-Parlamentet endvidere »utilfredshed med at nævnte patenter kan føre til et monopol, som kunne umuliggøre fortsat anvendelse af allerede eksisterende billigere og mere effektive metoder til undersøgelse af BRCA1 og BRCA2, og at en sådan udvikling kunne få uacceptable følger for de berørte kvinder, blive en svær økonomisk belastning for det offentlige sundhedsvæsen og lægge alvorlige hindringer i vejen for udviklingen og udforskningen af nye diagnosemetoder«. Det er alt sammen gode grunde til, at loven aldrig skulle have været vedtaget i dens nuværende form, men en indsigelse må tage udgangspunkt i gældende lovgivning indtil denne lovgivning kan ændres.

Den indsigelse, som DMSG indsendte sammen med andre selskaber for medicinsk genetik, argumenterer for, at patentet er ugyldigt, fordi det bl.a. omhandler en diagnostisk metode (og diagnostiske metoder kan ikke patenteres), fordi sygdomsfremkaldende mutationer i BRCA1, allerede før der blev ansøgt om patent, kunne påvises indirekte ved markørundersøgelser (hvorfor metoden ikke er ny), fordi selve kloningen af genet blev foretaget med alment kendte teknikker og strategier på baggrund af allerede offentliggjort detaljeret kendskab til genregionen (derfor er det ikke en opfindelse).

Skulle EPO afvise indsigelserne, får patentet umiddelbart virkning i Danmark, men det er dog muligt at begære omprøvning hos Patent- og Varemærkestyrelsen. Det er her interessant, at der i den danske tillægsbetænkning står, at »loven vil blive administreret således, at dersom et isoleret gen kun kan bruges i en metode til diagnosticering af en bestemt sygdom, og dersom sygdommen samtidig kun kan diagnosticeres ved brug af dette gen, vil der ikke kunne gives patent på genet«. Det kan være noget svært at forstå, hvad der præcis menes, og hvis begge betingelser skal være til stede for at forhindre et patent, så er denne tilføjelse nærmest værdiløs. Jeg har dog gentagne gange mundtligt fået oplyst fra Patent- og Varemærkestyrelsen, at tilføjelsen vil blive fortolket, så betingelserne hver for sig er tilstrækkelige til at forhindre et patent.

Forhåbentlig kommer det ikke så vidt. Forhåbentlig lykkes det at stoppe EPO699754 og kommende BRCA-patenter på europæisk plan. For at det skal lykkes, ville det være meget positivt, hvis det danske sundhedsministerium og erhvervsministerium aktivt ville støtte kommende indsigelser.

Odense, Torben A. Kruse, cand.scient.