Sundhedsvæsenet bevæger sig i et tusmørke, hvor kure mod multiresistente bakterier som MRSA bliver svagere, giftigere og meget dyrere, forudser flere eksperter.
Et tusmørke, hvor læger må opgive at behandle stadig flere sygdomme, som antibiotikaresistente bakterier indgår i. Hvor de sidste behandlinger bliver endnu giftigere og svagere, og hvor MRSA-stafylokokker og andre resistente baktier udmatter sundhedsvæsenet økonomisk.
Sådan beskriver Hans Jørn Kolmos, professor i klinisk mikrobiologi ved Syddansk Universitet, situationen. Han betegner svine-MRSA – methicillinresistente Staphylococcus aureus – og andre resistente bakterier som en tikkende bombe.
»Vi rammer ikke en mur, men vi er på vej ind i et tusmørke, hvor behandlinger virker dårligere og bliver giftigere og meget dyrere. Alene medicinen mod MRSA koster let over 1.000 kroner i døgnet eller ti gange så meget som almindelig antibiotika, og vi må sprøjte det ind i store mængder på patienter, som det er dyrt at isolere. Svine-MRSA vil belaste sundhedsvæsenet voldsomt, hvis det fortsætter med at sprede sig i befolkningen«, siger Hans Jørn Kolmos.
Tal fra Statens Serum Institut viser, at MRSA af typen CC398 spreder sig fra jyske og fynske landbrugsområder og nu også dukker op blandt danskere, som ikke har kontakt med svin. I perioden 2007-2013 modtog instituttet 8.375 anmeldelser om MRSA, og CC398’s andel af dem voksede i samme periode fra to til 31 procent.
»Udviklingen er yderligere accelereret siden 2013, og vi kan se, at svine-MRSA ekspanderer ude i samfundet. Det er ude af kontrol, og det er farligt«, siger Hans Jørn Kolmos, der sammen med andre eksperter har skønnet, at op mod 12.000 danskere er raske smittebærere uden at vide det.
Kolmos glæder sig dog over, at antallet af hospitalserhvervede MRSA-tilfælde ligger stabilt lavt på ca. 50 om året. Det samme gør Søren Brostrøm, Sundhedsstyrelsens enhedschef for sygehuse og beredskab. Han er dog meget bekymret for, om hospitalerne fortsat kan holde MRSA-smitten ude, lige som han frygter flere syge og døde som følge af MRSA. Og væsentligt øgede sygehusudgifter.
»Vi skal screene et stort antal patienter for MRSA, og de positive skal isoleres. Det kræver ekstra personale, flere værnemidler og særlige hensyn ved tilrettelæggelse af operationsprogrammer. Dertil kommer afledte udgifter i form af ekstra prøver og udstyr«, siger Søren Brostrøm, der forklarer, at hospitalerne kan ramme en grænse, hvis antallet af MRSA-smittede fortsætter med at stige i den nuværende takt.
»Hver gang en patient skal isoleres, blokerer det jo en enestue, og det kan presse sygehusenes sengekapacitet«, siger Søren Brostrøm og oplyser, at Sundhedsstyrelsen er med til at udarbejde en ny risikovurdering for MRSA.
På Hvidovre Hospital opridser Henrik Westh dystre udsigter. Han er professor i klinisk mikrobiologi og leder Region Hovedstadens MRSA VidenCenter.
»Den største udfordring får vi, når fremtidens MRSA-patienter får kræft og kommer i behandling, så deres immunforsvar svækkes. De MRSA-smittede vil få svært behandlelige infektioner, og antallet af MRSA-relaterede dødsfald vil stige markant. Og dødeligheden hos MRSA-smittede er dobbelt så høj ved blodforgiftning. Det piller virkelig de uheldige ud«, siger Henrik Westh.
Han peger på, at WHO kalder den globale antibiotikaresistens et af sundhedsvæsenets største problemer, og at den øverste leder af det britiske sundhedsvæsen, professor Sally Davies, taler om en katastrofal trussel, som kræver, at regeringer og organisationer som WHO og G8-landene handler hurtigt.
Sally Davies forudser, at vi om 20 år risikerer at dø af infektioner, når vi skal på hospitalet for at få lavet rutineoperationer som nye knæ eller hofter. Medmindre medicinalindustrien hurtigt udvikler nye lægemidler.
Westh er enig og forudser, at lægerne bliver magtesløse over for andre infektioner med bakterier som E. coli og klebsiella.
»Fremtiden vil kræve en kombination af dygtige kirurger og held, og der bliver mange ubehandlede infektioner, som patienterne om 20-30 år bare må leve med. Det gælder allerede en del urinvejsinfektioner. I dag tror jeg ikke længere på, at der er antibiotika til mine børnebørn. Ikke medmindre vi gør noget nu«, siger Henrik Westh.
Årsagerne, til at svine-MRSA spreder sig, var ganske forudsigelige, mener Hans Jørn Kolmos. Han minder om, at Danmark led under en hospitalsepidemi med MRSA i 1960’erne og 1970’erne.
Hospitalerne behandlede den gang patienterne rundhåndet med antibiotika som erythromycin og tetracyklin. Det sidstnævnte bliver i dag kaldt »det gule pulver« af svineavlere, som medicinerer hele besætninger af svin med det.
»Vi advarede allerede for 5-6 år siden om det. Svinestaldene minder om danske hospitaler i 1960’erne. Da havde vi verdensrekord i hospitalserhvervet MRSA, og først i 1980’erne fik vi bugt med epidemien ved at reducere forbruget af tetracyklin markant, lige som vi forbedrede infektionshygiejnen og diagnostikken med nye klinisk mikrobiologiske afdelinger. Landbruget burde lære af det. Vi gik fra verdensrekord til bundrekord, men det tog 20 år«, siger Hans Jørn Kolmos.
Eksperterne er enige om, at lægers udskrivning af antibiotika til mennesker også bærer en stor del af skylden for resistensproblemet. Importeret MRSA fra udlandet udgør to tredjedele af alle nye MRSA-tilfælde i Danmark, og det skyldes især vores øgede rejseaktivitet, hvor vi medbringer bakterierne fra Asien, Afrika, Sydeuropa og USA. Her er forbruget af bredspektret antibiotika markant højere end i Danmark. Alligevel mener Lægeforeningens formand Mads Koch Hansen, at danske læger skal bruge mindre antibiotika.
»Forbruget er meget større i andre lande, men vi har også brugt alt for meget, både på human- og dyresiden. Primærsektoren står for 90 procent af forbruget, og vi skal blive bedre til at stille diagnoser og bruge antibiotika rigtigt«, siger Mads Koch Hansen.
Når det kommer til løsninger, er lægerne dog enige med Søren Brostrøm fra Sundhedsstyrelsen om, at bolden især ligger hos landbruget. Fødevareminister Dan Jørgensen har lanceret en fempunktsplan, der skal forbedre hygiejnen i staldene, reducere antibiotikaforbruget og undgå flokmedicinering.
Men derudover peger Hans Jørn Kolmos på to andre nødvendige tiltag: search and destroy og forskning i nye behandlinger.
Ved search and destroy opsporer hospitalspersonalet smitten og fjerner den, og MRSA VidenCenter på Hvidovre Hospital har udviklet en ret unik metode med gensekventering.
Henrik Westh viser rundt på Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, hvor et anlæg, der ligner et lufthavnsbagageanlæg i miniature, fragter petriskåle rundt på små gummibånd.
En robot pipetterer grønligt, gulligt og rødligt pus fra patienters bylder over i petriskålene, som udstyres med stregkoder. De giver besked til varmeskabe nede ad båndet om, hvor længe bakterierne skal dyrkes. Undervejs stempler bioanalytikere seks forskellige antibiotika ned på skålenes overflader i form af hvide, runde skiver, der ligner papir fra en hulmaskine. Det sker for at teste bakteriernes resistens.
I de fleste skåle slår antibiotikaskiverne bakterierne ihjel, men i en skål, som Henrik Westh viser frem, har de fleste af de hvide skiver ingen virkning. Prøven indeholder MRSA, forklarer Henrik Westh og beskriver, hvordan personalet sender laserlys mod bakterien og får den til at eksplodere.
»Billedet, der dannes, er unikt for hver bakterie, og ud fra det navngiver vi bakterien«, siger Henrik Westh og viser den gensekventeringsmaskine, som afdelingen har taget i brug for at opspore smitteveje.
Ved at kortlægge bakteriens gener kan afdelingen for eksempel vise, at beboerne og bestemte medarbejdere på et plejehjem er smittet af præcis den samme MRSA-klon.
»Gensekventering er stærkt vidensskabende. Og meget overbevisende. For når man viser, at enkelte medarbejdere på et plejehjem er smittet med den samme MRSA, som findes hos de ældre, som de tager sig af, kan de godt se, at de skal gøre noget anderledes«, siger Henrik Westh.
Han forklarer, at afdelingens udgående hygiejnesygeplejersker og læger behandler raske smittebærere med MRSA-kure, der omfatter næsespray og vask med medicinsk sæbe.
Metoderne bør flere benytte sig af, mener lægeformand Mads Koch Hansen.
»Vi mangler en masse viden, og smitteopsporing med gensekventering er en rigtig god måde at få viden på. Men vi bør også forske i nye behandlinger«, siger Mads Koch Hansen.
Det gør lægerne på Hans Jørn Kolmos institut på Syddansk Universitet. Her undersøger de, hvordan de måske kan forbedre antibiotikas virkning.
»Vi rammer bakterierne på flere områder. Vi roder så at sige i værktøjskassen af velkendte lægemidler for at finde noget, der forstærker virkningen. I stedet for en magic bullet afprøver vi flere stoffer sammen med antibiotika«, siger lektor Janne Klitgaard.
Et stof er det gamle psykofarmakum thioridazin, som kan gøre resistente bakterier følsomme igen. Her samarbejder SDU-forskerne med deres tidligere kollega Jette E. Kristiansen, der sammen med to andre forskere har fået patenteret en bestanddel af thioridazin.
»Thioridazin sætter sig i de resistente cellers membran, som har udviklet en evne til at sikre sig, at antibiotika ikke trænger ind i cellen. Men stoffet påvirker proteinerne i cellevæggen og gør den modtagelig igen«, siger Janne Klitgaard, der tester virkningen på resistente bakterier i orme, mus og svin.
Hun fortæller, at forskere også undersøger, hvordan antimikrobielle stoffer i new zealandsk Manuka-honning, grøn te og antihistamin kan forstærke virkningen af antibiotika.
Andre interesserer sig for, hvordan vi mindsker risikoen for udvikling af resistens ved at skifte mellem typer af antibiotika. Den slags forsker professor Morten Sommer i på DTU’s Institut for Systembiologi. Men han kortlægger også med gensekventering, hvordan resistensgener »vandrer« fra bakterier i dyr til bakterier i mennesker via tarmkanalen. Det sker, når f.eks. E. coli-bakterier indgår i en proces, der kaldes konjugation. Her udveksler bakterierne gener, der koder for resistens.
Resistensen kan dermed flyde fra dyr til mennesker ad flere veje, men effekten er den samme – medicinen bliver virkningsløs.
»Vi ser ikke på smitteveje for bakterier, men på udveksling af resistens. Vi skønner, at 10-20 procent af resistensgenerne i landbruget er blevet udvekslet med sygdomsfremkaldende bakterier i mennesker«, siger Morten Sommer.
Det sker for eksempel, når vi spiser kød fra et dyr, der indeholder rester af dna fra resistente bakterier. Morten Sommer og hans kolleger bruger masser af computerkraft til at sammenligne resistensgener i svins afføringsprøver med gener i sygdomsfremkaldende bakterier, som andre forskergrupper har kortlagt. På samme måde undersøger de udvekslinger fra andre husdyr.
»Vi vil f.eks. se, om grise er værre end kyllinger til at overføre resistens, og i sidste ende kan vi måske finde frem til, hvor mange menneskeliv vi kan redde ved bestemte tiltag i landbruget og på slagterierne«, siger Morten Sommer.
Hvad taler det for?
»At det er meget vigtigt at reducere resistensniveauet i landbruget, fordi det flyder over til mennesker. Jeg prioriterer det nu engang højere at kunne behandle mennesker end dyr«.
