FOLKEMØDE - Om der er brug for en revolution eller bare en alvorlig opruskning er uvist, men noget drastisk skal der til for at sætte sundhedsvæsenet i stand til at give multisyge en kvalificeret behandling
Det er nærmest reglen, at Parkinsonramte patienter, der bliver indlagt på et hospital med en anden lidelse, i en periode ikke får deres parkinsonmedicin. Det kan være fordi afdelingen ikke er gearet til at give patienter medicin måske otte gange om dagen. Det kan være fordi afdelingen ikke lige kan få fat i neurologen eller der går et par dage før sygehusapoteket kan skaffe medicinen.
Det er et af flere meget konkrete eksempler på at sygehuse ikke er gearet til multisyge patienter. Det kom fra formanden for Parkinsonforeningen på et debatmøde om sundhedsvæsenet og de multisyge. Formanden for Lægeforeningen Andreas Rudkjøbing deltog og kommenterede:
”Det er fuldstændig uacceptabelt.”
Jens Stenbæk, næstformand i Danske Regioner, oplyste, at der er nogle forsøg på vej for at løse lige netop det problem: ”Vi arbejder på det og eksperimenterer fx med, at patienten må have sin egen medicin med på sygehuset”.
Men det er en dråbe i havet – udfordringerne er mange og stikker dybt;
”Sundhedsvæsenet er centraliseret i specialer, sektor- og siloopdelt. Vi ser små forsøg på opblødning. Men der skal en mindre revolution til,” mente Andreas Rudkjøbing.
Også den økonomiske styring er et problem fordi den bremser for den nytænkning, der skal til. Man tænker for meget i økonomi og aktivitet og for lidt på, hvad der er vigtigt for patienten. Løsningen på det sidste hænger blandt andet sammen med aktivitetsstyringen og drg-systemet.
Og her er en løsning på vej, påpegede Jens Stenbæk – hele Region Midtjylland er gået væk fra drg-afregning.
”Sygehusenere har i stedet fået en ramme, og så kan de selv rive siloerne ned,” sagde han.
I andre regioner eksperimenters der med fællesambulatorier og de fælles akutmodtagelser er også et forsøg på at imødekomme det stigende antal multisyge.
Den patientansvarlige læge kan også være en kvalitetsforbedring her.
Men det største problem er stadig, også for den multisyge patient, at sundhedsvæsenet ikke hænger sammen. De multisyge falder fortsat ned mellem stolene, når de skal bevæge sig fra sygehusvæsenet og hjem til kommunen – ligesom de gjorde for ti og 15 år siden.
Problemet anerkendes bredt. En helt ny Gallup bestilt af Lægeforeningen viser, at et flertal af lægerne mener, at sundhedsvæsenet ikke er i stand til at tilbyde det stigende antal multisyge et ordentligt tilbud om behandling og genoptræning.
Formand for Dansk Sygeplejeråd, Grethe Christensen, mener, at der skal være en person – gerne en sygeplejerske, der tager sig af den multisyge borger i kommunalt regie-
”For den multisyge patient er trods alt 80 pct. af tiden hjemme, altså ude i kommenen,” sagde hun.
”Det er en slags forløbskoordinator, der skal gå på tværs af sektorerne – og det er udfordringen. Det ville hjælpe med fælles ledelse og fælles økonomi”, sagde hun og er dermed på linje med Andreas Rudkjøbing.
Han er til gengæld ikke sikker på at en sådan figur er en god ide:
”Jeg er bange for at det ville være endnu en person i patientens indviklede forløb – som mest vil forvirre ligesom for mange kokke. Det er den praktiserende læge, der skal være patientens faste figur her. Og den patientansvarlige læge på hospitalet.”
Kan kommunerne og regionerne knække nødden? På mandag kommer der et udspil om det nære sundhedsvæsen, der forventes at give et bud på en bedre sammenhæng.
.
