Skip to main content

"Myte at patienter forventer antibiotika"

LÆGEDAGE: Undersøgelser viser, at 85 procent af de praktiserende læger føler sig presset til at udskrive antibiotika. Men patienter vil hellere have en grundig undersøgelse end en recept i hånden, mener professor i almen medicin Lars Bjerrum.

Lars Bjerrum: "Hvis vi kan gøre patienterne trygge, vil de meget hellere have en grundig undersøgelse end en recept”.
Lars Bjerrum: "Hvis vi kan gøre patienterne trygge, vil de meget hellere have en grundig undersøgelse end en recept”.

Af Line Felholt

16. nov. 2015
3 min.

Antibiotika er det lægemiddel, læger er mest utilpasse ved at udskrive, viser undersøgelser. ”Formentlig fordi, læger i mange tilfælde udskriver recepterne, selvom de ikke selv vil”, lyder den mulige forklaring fra professor i almen medicin Lars Bjerrum fra Københavns Universitet.

At lægerne er utilpasse ved at udskrive antibiotika giver god mening. 25.000 mennesker dør årligt i Europa af antibiotikaresistente bakterier, og WHO har udnævnt antibiotikaforbruget til en af de største trusler mod moderne medicin.

Når lægerne trods de dystre tal og egen utilpashed alligevel udskriver for meget antibiotika, er det fordi, de føler sig presset af patientens forventninger. Det fortæller hele 85 procent af de praktiserende læger i undersøgelser.

”Patienterne ved det godt”

Men der er tale om en misforståelse, lød det fra Lars Bjerrum under de praktiserende lægers efteruddannelsesdage, Lægedage i Bella Center, fredag.

”Jeg tror ikke, at de bliver presset af patienterne. Men der er behov for, at åbner op for kommunikationen og lytter til patienten”, lyder det fra Lars Bjerrum.

Han understreger, at de praktiserende læger i Danmark generelt gør et godt arbejde i relation til infektionssygdomme. Danmark hører til blandt de lande med lavt antibiotikaforbrug og lavt antal af resistente bakterier.

Han fortæller, at patienter for 20 år siden ganske rigtigt kom til lægen med en forventning om at få en recept på antibiotika, hvis de havde infektion i luftvejene – den hyppigste årsag til henvendelser i almen praksis.

”Hvis ikke de fik en recept, var det en dårlig konsultation”, forklarer Lars Bjerrum.

Men antibiotika er en dårlig behandling af luftvejsinfektioner. Op imod 80 procent af alle luftvejssymptomer skyldes virus, og i de tilfælde har antibiotika ingen effekt.

Det ved patienterne efterhånden godt. Mødre, der for eksempel dukker op med børn, der har ondt i øre, hals eller bihuler, vil ikke fylde dem med medicin, og de ved godt, at man ikke skal have antibiotika hele tiden. Derfor vil mange patienter i dag faktisk helst ikke have en recept, mener professoren.

”Kan ikke gøres på fem minutter”

”De kan godt leve med symptomer et par dage mere”, mener han. Men kun på én meget afgørende betingelse:

”Bare vi kan fortælle dem, at tilstanden ikke er alvorlig. Hvis vi kan gøre dem trygge, vil de meget hellere have en grundig undersøgelse end en recept”, lyder det fra Lars Bjerrum.

Derfor bør praktiserende læger i højere grad spørge ind til patientens forventninger. Dét vil i sig selv nedbringe forbruget af antibiotika i almen praksis.

”Spørg patienten, ’hvad forventer du af mig?’. Få fisken på bordet”, lyder opfordringen fra Lars Bjerrum, der erkender, at fremgangsmåden tager længere tid end den gængse ”hurtige ørekonsultation”:

”Det kan ikke gøres på fem minutter. Det kræver, at man gør mere ud af kommunikationen. Lytter til patienten og undersøger grundigt”.