Skip to main content

Nært og dækkende sundhedsvæsen

To store emner blev til ét på Lægemødet, hvor lægedækningen i det nære sundhedsvæsen blev diskuteret

Foto: Palle Peter Skov
Foto: Palle Peter Skov

Alexander Tange, ata@dadl.dk

16. apr. 2016
3 min.

LÆGEMØDET Lørdag på lægemødet skulle lægerne diskutere, hvordan de får spredt sig ud og dækker hele landet, samt flere sider af sagen om det nære sundhedsvæsen. Fem spørgsmål om emnerne skulle besvares, og svarene gives som konkrete anbefalinger til Lægeforeningens politiske arbejde i Lægedækningsudvalget og interessentgruppen for udvalget om det nære sundhedsvæsen.

Faktaboks

Fakta

Andreas Rudkjøbing satte baggrunden for dagens spørgsmål, og lægerne begyndte kort efter at summe ved de små borde, hvor de sad blandet på tværs af de tre søjler og diskuterede.

Efter diskussionen skulle en repræsentant fra hver af de 14 grupper opsummere et svar på 140 tegn, som vil blive taget videre til Lægeforeningens arbejdsgrupper

Flere grupper var enige om, at der skulle flere praktiserende læger til, for at få Danmarks lægebehov dækket. En anden gruppe foreslog at lægelivet uden for sygehusene skal fylde mere på uddannelsen

Der var også masser af forslag, til hvordan lægerne kommer tættere på deres patienter i det nære sundhedsvæsen.

Den diskussion springer ud af en undersøgelse der viste, at 80 pct. af de adspurgte har set patienter blive genindlagt, fordi de ikke har fået nødvendig pleje eller rehabilitering. Det viste sig også at 30 pct. af dem ofte har beholdt en patient på afdelingen, fordi de ikke mener, at der er de nødvendige tilbud om pleje og rehabilitering.

”Der er ingen tvivl om, at der er behov for at de kommunale sundhedstilbud skal blive bedre. Der skal skabes en højere og mere ensartet kvalitet i tilbuddene. Kommunerne skal blive bedre til at tage patienterne hjem og sikre at de ikke genindlægges i det omfang, som vi ser i dag,” sagde Andreas Rudkjøbing.

Her foreslog grupperne blandt andet at der skal være en minimumstandard for kommunale tilbud, at speciallægerne også skal i front ved udskrivelsen, flere ønskede bedre kommunikation og dataudveksling mellem sektorerne. F.eks med automatisk besked til både kommune og pr.læge med det samme når en patient udskrives.

Det fik også par læger på talestolen. Blandt andet næstformanden i PLO, Niels Ulrik Holm, der oplever, at epikrise-kommunikationen mellem de praktiserende læger og sygehuset ikke bliver fulgt op på, og at en epikrise ikke tager hensyn til patienten eller den praktiserende læge.

”Det er svært at være tovholder for en patient, hvis ingen holder i torvet. Jeg syntes de praktiserende læger skal have en henvisning, så jeg kan kvittere på, at jeg også får gjort det, patienten har behov for,” sagde Niels Ulrik Holm.