Når klokken er tavs

Centerchef Torben Pedersen når kun lige at sætte sig, så rejser han sig igen. Han griber seneste udgave af Søn-dagsavisen og lægger den foran mig.

»Patienter pjækker i varmen« hedder tophistorien.

»Ja«, konstaterer Torben Pedersen og trækker på skuldrene. Han er en af kilderne til artiklen, ligesom han har været til utallige andre artikler om fænomenet »udeblivelser«.

Søndagsavisens artikel handler om en dag på H:S Rigshospitalets urologiske ambulatorium. Kun en ud af otte patienter dukkede op.

»Jeg synes, at udeblivelser er noget af en belastning«, starter Torben Pedersen.

»Her er det hver 13. patient, som ikke kommer. Det kan godt være, at det ikke lyder af så meget. Men det er da et problem i et sundhedsvæsen, der i den grad er presset«, siger han.

Torben Pedersen, der tidligere var formand for Lægeforeningen, er chef for Elektivt Kirurgisk Center på H:S Frederiksberg Hospital. Derfor er han i særlig grad ramt af udeblivelser. Og han har været med til en del for at få patienterne til at holde aftalerne.

Et af ambulatorierne har prøvet at sende påmindelser ud. Men det kostede meget tid og desuden hjalp det ikke synderligt. Man har også prøvet at ringe hjem til patienterne et par dage i forvejen. Den slags hjælper, men det ko-ster alt for mange ressourcer. Nogle af ambulatorierne har også prøvet at overbooke, så personalet i det mindste hele tiden har patienter i venteværelset.

»Men det duer heller ikke. Man ved jo ikke, om der kommer udeblivelser. Folk kommer til at vente længe. De bliver utilfredse«.

Torben Pedersen forklarer, at alt er sat i stramme tidsplaner på ambulatorierne. Det hele er planlagt. Derfor rammer det hårdt, når folk melder afbud om morgenen eller ikke kommer.

»Hvis en patient bliver væk, så er der nogen, der går og ikke har noget at lave«, konstaterer centerchefen.

Vi har talt i ti minutter. Så læner Torben Pedersen sig tilbage i sin stol og siger nærmest undskyldende:

»Jeg har nok et lidt pessimistisk syn på det her. Jeg er kommet til det punkt, at jeg tænker: Sådan er verden nok«.

Tallet ti

Der findes ingen dækkende centrale opgørelser over udeblivelser i Danmark. Men det er et faktum, at langt flere udebliver fra et besøg på et ambulatorium end fra en planlagt operation.

Der er også patienter, der bliver væk fra planlagte operationer. Særligt når diagnosen ikke er så alvorlig. Men slet ikke i samme størrelsesorden som i ambulatorierne.

Det viser interne notater fra Amts-rådsforeningen og Indenrigs- og Sund-hedsministeriet, samt oplysninger fra administrativt og klinisk sundhedspersonale flere andre steder.

I det interne notat fra Amtsrådsfor-eningen, som stammer fra i år, hedder det: »skønsmæssigt er der ca. 100-300 aflysninger per amt som følge af udeblivelser fra planlagte operationer«. Det tilsvarende tal for ambulatorier er, ifølge notatet, 4.000-10.000 udeblivelser per amt om året.

Det er vanskelige tal at forholde sig til.

Men mange nævner det runde tal »ti«, når man spørger, hvor mange procent, der bliver væk fra en tid i et ambulatorium.

Ligesom der ikke er nogen central registrering af udeblivelser, så er der heller ikke endnu nogen central indsats mod problemet.

I notatet fra Indenrigs- og Sundheds-ministeriet gives en god forklaringen på passiviteten:

»Problemet med udeblivelse fra behandling rammer primært de ambulante besøg. Patienter som udebliver fra ambulant behandling giver ikke umiddelbart sygehusene større ,tab`, idet der under sædvanlig ambulatoriedrift er tilsagt et antal patienter, som kan rykkes frem«.

Med andre ord: Det er ikke noget stort problem.

Meldingerne fra sygehuscheferne i Hovedstadens Sygehusfællesskab (H:S) stemmer dog ikke overens med ministeriets notat. Ifølge sekretariatsleder i H:S, Lars Stenderup, mener sygehuscheferne, at det er et stort problem.

H:S forsøger nu at samle tal og statistikker for udeblivelser og beskrive, hvad der bliver gjort for at bekæmpe problemet. Svarene skal bruges i en politisk drøftelse af situationen. Mere kan Lars Stenderup ikke sige.

Men han henviser blandt andet til H:S Frederiksberg Hospital, som et sted, »hvor der er ret meget styr på tallene«. Måske er det Torben Pedersen, han taler om. Centerchefen har printet to A4-sider ud med overskrifterne »Aflysninger ambulatorier 2001« og »Aflysninger ambulatorier 2002«.

Ved hjælp af udskrifterne kan man regne ud, at patienterne blev væk eller meldte afbud på selve dagen 3.511 gange i fjor. Alene i de fire ambulatorier, som hører under hans center. Tallet fra 2001 er 3.216. Procentuelt er tallet stabilt. Men det er ikke med personalets gode vilje. Overlæge Jesper Eldrup, der har det administrative ansvar for urologisk ambulatorium, kalder udeblivelserne »et kæmpe problem«.

Intet mønster

»Jamen, det er dødbehageligt for personalet. Vi drikker kaffe, når folk ikke kommer«, siger overlægen tørt.

»Hvis vi har 70 behandlinger på en dag og syv ikke dukker op. Du kan godt se, det er mange«, siger Jesper Eldrup og begynder at lede efter de seneste DRG-tal. Han vil finde ud af, hvor meget et besøg i ambulatoriet plus en cystoskopi koster.

I alt 3.768 kroner, når han frem til.

Jesper Eldrup har tidligere undersøgt, hvem der ikke møder op til aftalerne.

»Men det er ikke bestemte typer. Det er ikke i særlig grad nogen med anden etnisk baggrund, eller i særlig grad ældre. Det er folk med alle typer lidelser. Der er ikke noget mønster. Eller der er måske en ting: Dem, der bliver væk, er mest folk, der ikke mærker til deres lidelser i dagligdagen«.

Vi går ud af hans kontor, gennem urologisk sengeafsnit. Ud af en bygning og ind i en ny. Her tager vi elevatoren op til det urologiske ambulatorium.

I receptionen, som er en åbning i en glasvæg, sidder lægesekretær Birthe Lund. På den ene side har hun en liste over hvilke patienter, der kommer i dag. På den anden side - i lugen - står en klokke, som patienterne kan ringe på.

Det er stadig først på formiddagen og indtil videre har der ikke været nogen udeblivelser.

»Se her«, siger Jesper Eldrup. Han står på gangen uden for et af undersøgelsesrummene og hiver et rødt skema frem.

»Der findes to muligheder, hvis nogen ikke kommer: Enten får de et brev, hvor de bedes kontakte os inden 14 dage. Kontakter de os ikke, så er de ude af systemet. Den anden mulighed er, at vi afslutter sagen«, siger han.

Vent med tålmodighed

For fem år siden gjorde Jesper Eldrup et ihærdigt forsøg på at få antallet af udeblivelser ned. Urologisk Ambulatorium sendte en påmindelse ud til alle patienter. I brevet kunne patienten læse en advarsel om, at hvis hun blev væk, så ville sagen blive afsluttet.

Brevet fik lidt flere til at komme. Men ikke mange. Derfor blev det ikke indført som standard.

Generelt har både Jesper Eldrup og Torben Pedersen svært ved at få øje på nogen rigtig god løsning på det, de begge opfatter som et s tort problem. Ingen af dem tror nemlig på bøder. »For meget bureaukrati«, mener de.

Så måske har Torben Pedersen i sidste ende ret. Måske er verden bare sådan indrettet, at der er nogle patienter, som ikke kommer.

Måske. I så fald er sundhedsvæsenet tvunget til selv at følge den opfordring, der står til patienterne ved siden af klokken på urologisk ambulatorium:

»Vent med tålmodighed - vi kommer«.

Den dag Ugeskrift for Læger besøgte Urologisk Ambulatorium på H:S Frederiksberg Hospital var meget usædvanlig: 57 patienter kom igennem ambulatoriet. Og der var kun én udeblivelse. Dertil kommer de to patienter, der meldte afbud samme morgen.

Regering åbner over for bøde-politik

Efter at have være diskuteret utallige gange, og afvist lige så mange gange, ser det pludselig ud til, at regeringen vil indføre skulkebøder. Patienter, der bare bliver væk fra aftaler, skal betale for besværet.

Det kunne man læse i et enkelt afsnit på side 18 i regeringens supplerende regeringsgrundlag »Vækst, Velfærd og Fornyelse II«, der blev udsendt i slutningen af august:

»Der skal være respekt for andres tid og ressourcer. Borgere, der udebliver fra aftaler med det offentlige, spilder personalets tid og belaster unødigt de offentlige ressourcer. Det er der eksempler på inden for fx sundhedssektoren og retsvæsenet.

Regeringen vil fremlægge forslag om indførelse af betaling for borgere, der udebliver fra en aftale, på de områder, hvor det er rimeligt og praktisk gennemførligt«.

Det var formuleringen. Men hvad det i realiteten kommer til at betyde, ved formodentlig ingen.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet oplyser, at Finansministeriet skal komme med det første konkrete udspil.