Lockouten på sygehusområdet er så omfattende, at lægernes organisationer tvivler på, om et nødberedskab – selv med den bedste vilje – kan være på plads inden en eventuel konflikt.
Danske Regioners lockout-varsel på sygehusområdet er så omfattende, at der nu rejses tvivl om, hvorvidt der er tid til at stable et forsvarligt nødberedskab på benene. Formændene for Yngre Læger (YL) og Foreningen af Speciallæger (FAS) undrer sig.
Foreløbig drøfter organisationerne sammen med arbejdsgiverne i Danske Regioner en rammeaftale for nødberedskaberne. Først når den er på plads, kan de lokale nødberedskaber forberedes.
Yngre Lægers formand, Camilla Rathcke, ”regner bestemt med”, at man vil nå frem til en rammeaftale. Men en sådan aftale skal følges op af lokale tiltag – og her kan tiden hurtigt rinde ud:
”Når man ser en lockout, der er så omfattende, inklusiv de store universitetshospitaler, og som kun undtager ganske små hjørner, klinger det hult, at man garanterer akut behandling af bl.a. kræftpatienter”, siger Camilla Rathcke.
”Hvad med børn, ældre medicinske patienter og ikke mindst akutafdelingerne? Hvis man er klippefast på, at disse patienter nok skal få behandling, så skal man da ikke varsle lockout for disse områder. Dem har vi bevidst navigeret direkte uden om med vores strejkevarsel”, siger YL-formanden.
Camilla Rathcke finder det ”dybt besynderligt”, når Danske Regioner varsler lockout for blandt andet akutmodtagelser som kræftafdelinger – og samtidig lover, at der nok skal komme et nødberedskab i stand.
”Selvfølgelig er vi interesserede i at bistå med et nødberedskab – selv om vi ikke som sygeplejerskerne er forpligtede til det gennem vores hovedaftale”, siger hun.
”Vi har varslet strejke for de to specialer (røntgen og anæstesi, red.), og vi ved, at der er behov for at etablere nødberedskaber. Og det er vi selvfølgelig interesserede i, så vi ikke lader patienterne i stikken”, siger Camilla Rathcke.
”Regionerne sætter først og fremmest sig selv under pres”, siger hun.
”Vi har da som læger en interesse i, at vi kommer i mål. Men rent fysisk, logistisk, planlægningsmæssigt, er deres lockout så omfattende, at det næsten bliver et benspænd for dem selv”.
Bortset fra det rent tidsmæssige, vil det til gengæld ikke være raketvidenskab at etablere de konkrete, lokale nødberedskaber, mener FAS’ formand, Lisbeth Lintz:
”Vi er vant til at tænke i vagtplaner og arbejdsplaner: Hvem udfører hvilke funktioner, og hvornår. Når v i finder ud af, hvad det er relevant at opretholde under en eventuel konflikt, kan bemandingen foregå på samme måde som f.eks. i en påskeferie. Rent praktisk må vi se på, hvilke funktioner, den enkelte røntgen- eller anæstesiafdeling har”.
Lisbeth Lintz medgiver, at det vil være en stor og tidkrævende opgave. ”Men før vi varslede strejke har vi jo tænkt det igennem”, siger hun.
- Så I kan godt tage ansvaret for nødberedskabet på de områder, hvor I har varslet strejke. Men hvad sker der på det langt større område, hvor der er varslet lockout?
”Principielt er det det samme. Men da vi valgte de steder, hvor vi vil strejke, gik vi bevidst uden om f.eks. kræftafdelingerne. Vi mener ikke, det er fagligt forsvarligt at udtage en kræftafdeling, og derfor ser vi med stor undren på, at arbejdsgiversiden åbenbart finder det ligegyldigt”.
- De siger omvendt, at jeres strejke er designet til også at lamme akutmodtagelser og kræftafdelinger.
”Og det er noget sludder. Men vi har som læger langt bedre forudsætninger for at vide, hvad konsekvenserne af nogle detaljerede planer vil være. Vi har vores hverdag i det sygehusvæsen, vi snakker om”, siger Lisbeth Lintz.
”Men det er jo noget helt andet, når man på forhånd udtager hele akutafdelingen, og bagefter siger at ’vi vil altså ikke ramme de akutte patienter’. Nej, men hvorfor så udtage en akutafdeling, hvor der næsten udelukkende kommer patienter, som har behov for akutbehandling, fordi det enten er tale om noget livstruende eller førlighedstruende? Det er uansvarligt”.
I Danske Regioner vil formanden for lønnings- og takstnævnet (RLTN), Anders Kühnau, ikke anerkende kritikken fra YL og FAS:
”De kritiserer os for at sende lockoutvarsel, inden vi har nødberedskab på plads. Men de har jo gjort nøjagtig det samme. Og i min optik er det helt normalt, først at sende konfliktvarslet. For først da véd vi jo, hvad der skal udtages til nødberedskab”.
- Men stadig: Er det ikke meget dristigt at lockoute så bredt uden at have omridset af et nødberedskab parat?
”Det er ikke mere dristigt end at sende et meget omfattende strejkevarsel, som reelt vil lamme hospitalsdriften”.
- Men I er jo de ”voksne” – i er sygehusejerne med ansvar for, at sundhedsvæsenet bare fungerer ?
”Jo, men vi kan jo ikke lave nødberedskaber, før vi kender omfanget af konfliktvarslerne. Og nu er dialogen i gang. Og jeg har ikke fantasi til at forestille mig, at YL og FAS ikke vil gå med til at lave et nødberedskab. For ellers vil det være deres eget strejkevarsel, der vil ramme alle patienter på hospitalerne”.
Anders Kühnau forsikrer, at Danske Regioner er særdeles opsat på at medvirke til en løsning:
”Selvfølgelig skal der laves nødberedskaber. Ingen er interesseret i, at nogen kommer til at bøde med liv eller førlighed, fordi der er en konflikt. Det er netop derfor, vi ønsker at etablere et nødberedskab for de mennesker, som netop er truet på liv og førlighed”.
- Anders Kühnau, kan I love, at der ikke er patienter, som vil dø eller blive skadet som følge af konflikten?
”Vi vil gøre alt for at sikre, at ingen dør eller kommer voldsomt til skade på grund af konflikten. Og jeg har ingen grund til at tro, at Yngre Læger og FAS ikke vil gøre det samme. Selvfølgelig er vi ”de voksne”. Men de har også et ansvar, da det er deres medlemmer, der skal hjælpe patienterne”.
- Camilla Rathcke, hvis der er patienter, der dør eller bliver skadet pga. en konflikt, har I vel også en del af ansvaret?
”Nej! Vi har ikke noget ansvar for deres lockout. Det her er Danske Regioners ansvar”, siger Yngre Lægers formand.
”Vi vil som læger gerne behandle patienterne. Vi tager ansvaret for vores strejkevarsel. Vi er klar til at forhandle nødberedskaber for de afdelinger, vi har udtaget til strejke. Vi er klar til at indgå i drøftelser om nødberedskab på alle de andre områder og afdelinger, som Danske Regioner nu har varslet lockout på”.
”Men det er deres ansvar, at de har varslet en så omfattende lockout. Og det er deres ansvar, hvis vi ikke når helt i mål, uagtet, hvor meget, vi lægger os i selen”, siger Camilla Rathcke.
Anders Kühnau har ikke noget bud på, hvor længe, en eventuel konflikt vil få lov at løbe:
”De fleste skønner jo, at det kun bliver nogle få dage. Ikke kun på grund af situationen på sundhedsområdet – men også, fordi hele samfundet reelt vil blive lammet. Men det vil jo vise sig”, siger han.
- Regner du med, at der kommer et lovindgreb?
”Det aner jeg ikke. Jeg kan kun konstatere, at de fleste spår en meget kort konflikt. Men det er ude af mine hænder”.
Læs også: YL-formand: Lockout-udspil er et aggressivt skridt
