Nonkomplians - behov for en evidensbaseret indsats

Komplians kan defineres som patientens efterlevelse af lægens anbefalinger for behandlingen [1]. Manglende komplians kan bestå i, at patienten ikke indløser en recept, ikke følger doseringsanvisningerne eller ophører for tidligt med behandlingen, men nonkomplians kan også være anden uhensigtsmæssig lægemiddelanvendelse, herunder overforbrug.

Nonkomplians er hyppigt forekommende ved medicinsk behandling og er en væsentlig årsag til, at behandlingsmål ikke nås med deraf følgende morbiditet og mortalitet. I et dansk studie af komplians ved lipidsænkende behandling ophørte halvdelen af patienterne med behandlingen i løbet af de første fem år, selv om den burde være fortsat livet ud [2]. Ved hypertension anses nonkomplians for at være en væsentlig årsag til terapisvigt, og muligheden for at identificere nonkompliante patienter er derfor særdeles relevant.

I dette nummer af Ugeskriftet præsenterer Dydensborg & Krabbe medicinprofilen, den personlige elektroniske medicinprofil (PEM), på www.sundhed.dk som et værktøj til at få overblik over patientens faktiske medicinbrug og afdække nonkomplians [3]. Det er prisværdigt, at forfatterne har valgt at vurdere PEM som kvalitetsudviklingsværktøj. Generelt søsættes der alt for mange kvalitetsudviklingstiltag, uden at evaluering er indtænkt! Medicinprofilen har nu eksisteret i tre år, men den anvendes sjældent af de praktiserende læger. En væsentlig årsag er givetvis, at anvendelsen er tidskrævende og besværlig.

Det påvises i artiklen, at man tilsyneladende kan få et overblik over regelmæssigheden af den enkelte patients behandling, og ifølge forfatternes kriterier er 95% af hypertensionspatienterne kompliante. Der er formentlig tale om et særdeles optimistisk estimat. Groft sagt siger PEM noget om, hvor meget medicin patienten køber og hvornår, men intet om hvordan medicinen indtages. PEM har derfor kun potentiale til at afdække få aspekter af nonkomplians. Vi mangler undersøgelser, hvori man belyser sammenhængen mellem tilsyneladende nonkomplians målt via PEM og patientens reelle nonkomplians.

Forfatterne har taget udgangspunkt i diagnosen hypertension og derpå screenet alle patienterne for nonkomplians. Hvis blodtrykket er velreguleret, er det principielt af mindre betydning, om patienten tager sin medicin præcis som ordineret. Det er derfor mest hensigtsmæssigt kun at benytte PEM til de patienter, hvis behandlingsmål ikke nås.

At afdække tilsyneladende nonkomplians er måske det mindste problem. Der skal også gøres noget ved det! Det antages ofte, at patientinformation alene kan medvirke til god komplians, men forskningsresultater tyder på, at der skal andet og mere til end traditionel information [1]. Vi mangler viden om årsager til nonkomplians, der kan omsættes til helt konkrete tiltag over for den enkelte patient. Formentlig bør en individuelt tilpasset indsats i langt højere grad tage udgangspunkt i patientens egne erfaringer med behandlingen.

Medicinprofilen er et første skridt mod et effektivt værktøj til at afdække nonkomplians, men der er fortsat behov for udvikling og validering af metoder til såvel identifikation som afhjælpning af kompliansproblemer. Effekten af resursekrævende interventioner over for nonkomplians bør evalueres i større randomiserede, kontrollerede undersøgelser, og ideelt bør der foretages medicinsk teknologivurdering. Skal det offentlige have mere gavn af medicinudgifterne, er det afgørende, at der afsættes flere resurser til forskning på netop dette område.

Korrespondance: Morten Andersen, Forskningsenheden for Almen Praksis i Odense, Syddansk Universitet, DK-5000 Odense C.

E-mail: mandersen@health.sdu.dk

Interessekonflikter: Ingen angivet