Nordjyske paramedicinere intuberer

Siden foråret 2010 har paramedicinere i Region Nordjylland intuberet patienter med hjertestop, når de er truffet på dem i det virkelige liv.

Intubationen foregår dog ikke med det laryngoskop, som anæstesilæger bruger inde på hospitalerne, men med et nyudviklet engangsinstrument ved navn Airtraq.

Ikke desto mindre er projektet, som regionen gennemfører sammen med Falck, et opgør med den hævdvundne praksis, at intubation er noget, som hører anæstesilæger og -sygeplejersker til, og som altså ligger uden for paramedicineres kompetence.

Alle 48 paramedicinere i regionen har lært teknikken på Center for Medicinsk Simulation på Aalborg Sygehus og har siden brugt deres kunnen i praksis. Efter et år er det så blevet checket, om de har kunnet holde deres kompetence ved lige, og den proces har 36 af dem nu været igennem. Med succes.

"Der var nogen, som ikke klarede recertifikationen så godt, men det kunne vi klare med ekstra træning. Ingen er dumpet", siger lægefaglig leder af simulationscentret i regionen, overlæge Per Lambert.

Per Lambert er selv anæstesilæge og kører også selv ud med regionens eneste akutlægebil, som er stationeret i Aalborg. Det er ham, som er ophavsmand til ideen.

For hans vedkommende er det ikke selve overdragelsen af kompetencer fra i dette tilfælde læger og sygeplejersker til paramedicinere, der er det interessant ved projektet. Han ville finde ud af, om det er muligt at vedligeholde en kompetence i det virkelige liv, som man har erhvervet i et simulationscenter.

Det har vist sig at kunne lade sig gøre, også selv om der er meget stor forskel på, hvor mange hjertestoppatienter, den enkelte paramediciner har intuberet i løbet af året.

Ifølge den præhospitale leder i Region Nordjylland, Poul Anders Hansen - der også er anæstesilæge - er der ca. 350 hjertestop om året i regionen, som indtræffer uden for et hospital, og han vurderer, at hver af paramedicinerne har haft mulighed for at Airtraq-intubere en patient måske tre gange om året. Men det er gennemsnitstal - det kan variere meget fra paramediciner til paramediciner.

Kun hjertestoppatienter

Det er ikke alle patienter, som paramedicinerne må intubere. Ifølge Poul Anders Hansen har paramedicinerne kun intuberet hjertestoppatienter.

Det har at gøre med, at de patienter ikke behøver at blive bedøvet for at blive intuberet - noget, paramedicinerne ikke er uddannet til.

"Alle de andre patienter skal man kunne bedøve for at kunne intubere - og det skal paramedicinerne ikke lære", siger Poul Anders Hansen.

Der skal også altid være tre reddere til stede ved intubation - det sikrer, at intubationen kan foregå under pågående hjertemassage. Kravet om tre til stede opfyldes normalt via de to reddere i ambulancen plus den ene paramediciner i paramedicinerbilen. Dem er der seks af i Region Nordjylland.

Kontroversielt

Det siger sig selv, at det vil effektivisere indsatsen, hvis en hjertestoppatient kan intuberes af en paramediciner uden at behøve at skulle vente på at tilses af anæstesilægen i akutbilen eller en tilsvarende kompetence på et hospital.

Det åbner for muligheden for f.eks. at prioritere anæstesilægen til andre opgaver.

Men nordjyderne betragter ikke nødvendigvis paramedicinernes evner til at klare Airtraq intubation som et argument for at reducere anæstesilægernes indsats på det præhospitale område.

"Der er mange vigtige præhospitale funktioner, som ikke nødvendigvis har at gøre med at komme en tube i halsen på folk. Det kan være vurdering, visitation, at sørge for, at der bliver truffet gode beslutninger, og behandling på det rigtige tidspunkt. Det er meget kompliceret", siger simulationscentrets lægefaglige leder Per Lambert.

"Det kan også have at gøre med, hvilken behandling der skal gives, og om en udsigtsløs behandling skal indstilles", siger han.

Ikke desto mindre er det nordjyske projekt med at lære paramedicinere at intubere kontroversielt blandt fagfolk.

"Jeg synes, det er en dårlig ide", siger Ole Nørregaard, formand for DASAIM (Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intern Medicin).

"Der er to problemstillinger. For det første at paramedicinerne ikke har den samme uddannelse som vi andre. Og for det andet - selv om man så skulle være så heldig at oplære dem via et dedikeret uddannelsesforløb, så får de ikke rutinen. Anæstesiologerne får rutinen fra det daglige arbejde på hospitalerne. Det er to helt centrale ting", siger han.

"Det kan undre, at nordjyderne gør dette her, for de må jo være bekendt med den litteratur, der foreligger", siger han og henviser til en leder i den seneste udgave af European Journal of Anaesthesiology, som opremser hele tyve videnskabelige studier og sammenfatter, at anæstesiologer i den præhospitale indsats udgør "en win-win situation".