Nu er det tid til nye guidelines til behandling af galdeblærepolypper

En galdeblærepolyp er en forandring, der fra væggen i galdeblæren vokser ind i dennes lumen. Patoanatomisk kan man skelne mellem pseudotumorer (f.eks. kolesterolpolypper), benigne tumorer (f.eks. adenomer) og maligne tumorer (galdeblærecancer). Fraset smerter findes der ikke nogen kliniske symptomer, der kan relateres til galdeblærepolypper. Langt de fleste patienter med galdeblærepolypper har således fået opdaget disse tilfældigt i forbindelse med, at der er udført billeddiagnostiske undersøgelser af anden årsag.

Problemet med galdeblærepolypper er, at de i sjældne tilfælde kan udvikle sig i malign retning, hvis de ikke allerede på diagnosetidspunktet skyldes en galdeblærecancer. Da denne sygdom har en meget ringe prognose, har holdningen til behandlingen af galdeblærepolypper derfor tidligere været præget af stor forsigtighed, idet man ikke har ønsket at overse en malign tumor i galdeblæren. En typisk anbefaling har således været at foretage kolecystektomi, hvis polypperne har været > 10 mm i diameter, eller hvis patienten har haft smerter, idet man i disse tilfælde har vurderet polypperne til at have høj malignitetsrisiko, mens rekommandationen hos patienter med mindre polypper har været hyppige kontrolundersøgelser over et par år og kolecystektomi i tilfælde af vækst af polypperne [1].

Ca. 5% af den voksne befolkning har galdeblærepolypper. Med den stigende anvendelse af billeddiagnostiske undersøgelser i forbindelse med diagnostiske pakkeforløb må man formode, at mange patienter fremover får konstateret galdeblærepolypper, og man bør have en optimal plan for behandlingen af disse. I en undersøgelse fra Vejle Sygehus fandt man, at 70% af de ultralyddiagnosticerede galdeblærepolypper var < 6 mm i diameter [2], og det er i en stor amerikansk undersøgelse påvist, at ingen af disse små polypper udviklede sig i malign retning [3]. Det synes derfor at være meget resursekrævende at skulle kontrollere alle disse patienter med små galdeblærepolypper, som ikke har malignitetspotentiale. I undersøgelsen fra Vejle påviste man da også, at kun var 15% af patienterne gennemførte det på daværende tidspunkt anbefalede kontrolregime med halvårlige ultralydundersøgelser i to år [2].

Bør man så i stedet for den traditionelle grænse på 10 mm i diameter sænke skæringspunktet for behandlingen af galdeblærepolypper til 6 mm i diameter, således at behandlingen af patienter med polypper, der er < end 6 mm i diameter, kan afsluttes umiddelbart, og de øvrige patienter kan tilbydes kolecystektomi? For denne strategi taler, at der findes enkelte maligne tumorer, hvor polypdiameteren ved ultralyd bedømmes til at være 6-9 mm [4]. Omvendt ved man også, at nogle galdeblærepolypper er forsvundet igen, når patienterne kommer til kontrolundersøgelser. Måske har disse polypper i virkeligheden været galdeblæresten, idet man i disse tilfælde ved kolecystektomi har fundet galdesten, men ingen polypper i galdeblærevæggen [2-4]. En liberal anvendelse af kolecystektomi vil medføre mange operationer, som retrospektivt vil vise sig at være overflødige.

I en nyligt publiceret oversigtsartikel har man søgt at gennemgå litteraturen om galdeblærepolypper [5], og forfatternes rekommandationer synes at være lette at arbejde med. Der skelnes mellem tre grupper. Yngre patienter (< 60 år) med polypper, der er < 6 mm i diameter, behøver ikke videre kontrol, og behandlingen kan afsluttes. Patienter med polypper på 6-9 mm i diameter bør kontrolleres igen med ultralyd efter et halvt år og ved uændret polypstørrelser igen efter et år, hvorefter man kan afslutte kontrollen. Hvis polypperne vokser, initialt er > 10 mm, patienten er > 60 år, eller der i øvrigt er mistanke om malignitet, bør der umiddelbart foretages en supplerende computertomografi, og generelt anbefales kolecystektomi hos disse patienter.

Galdeblærepolypper er et fænomen, der forekommer relativt hyppigt, og problematikken er rimelig velafgrænset. Det synes således at være oplagt, at de relevante videnskabelige selskaber udarbejder nye danske kliniske retningslinjer, så behandlingen af galdeblærepolypper kan optimeres.

KORRESPONDANCE: Alan Patrick Ainsworth, Kirurgisk Afdeling A, Odense Universitetshospital, Sdr. Boulevard 29, 5000 Odense C. E-mail: alan.ainsworth@dadlnet.dk

Interessekonflikter: ingen