Nu skal der tænkes langsigtet

De årlige offentlige udgifter til sundhed er de seneste otte år steget med 25 milliarder kroner i rene tal. De udgjorde sidste år næsten 125 milliarder kroner. De samlede udgifter til sundhed nærmer sig 10 procent af det danske bruttonationalprodukt. Det fremgår af Det økonomiske Råds årsrapport, der har et særligt fokus på sundhed. Det er ikke chokerende oplysninger, vismændene leverer, og det er isoleret set glædeligt, at vi er ved at være på niveau med vores nabolande. Det er en helt central del af vores velfærd, og det fremgår, at befolkningen får leveret ydelser for pengene. Men naturligvis har vi respekt for, at økonomien er strammet til og, at samfundet har andre opgaver at løse. Derfor medvirker vi gerne til, at sundhedsudgifterne også i fremtiden ligger i et fornuftigt leje uden, at det går ud over de ydelser, vi leverer.

Desværre er de første reaktioner fra regeringen, såvel skatte- som sundhedsminister, så forudsigelige og perspektivløse, at det næsten gør ondt. Budskabet er, at vi skal effektivisere os ud af de voldsomme stigninger i sundhedsudgifterne, som vismændene varsler. Der skal altså ikke prioriteres, der skal ikke laves fleksible ventetider efter sygdommens alvor, og der skal slet ikke røres ved skattebegunstigelsen af de arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer. Vi får det meget svært i sundhedssektoren, hvis regeringen fastholder disse firkantede udmeldinger. Naturligvis kan der effektiviseres, men op til flere inden- og udenlandske analyser har vist, at vi allerede i dag har et af verdens mest effektive sundhedsvæsener, hvis vi altså måler på produktion. Hvad blev der af løfterne om, at der nu skulle fokus på kvaliteten?

Vismændenes rapport bør være anledningen til, at vi for alvor begynder at tænke langsigtet med planlægningen af det danske sundhedsvæsen. Vi har de seneste år været i en fase med meget fokus på investeringer. Nu må vi se på driften og sammenhængen. Erik Juhl udvalget har vist vejen, og det er for første gang lykkedes at få en national plan for nye sygehuse. Nu skal der sikres tilstrækkelig økonomi til at bygge de nye sygehuse så gode, at vi tjener de store investeringer tilbage på driften. Dernæst skal der laves en sammenhængende plan for det akutte område, så det fungerer mere rationelt og leverer en bedre kvalitet. Statsministerens åbningstale havde en tyk streg under kravet om, at der kommer et løft af akutberedskabet, så der er i det mindste politisk medvind.

Til gengæld skal der gås meget mere til stålet i forebyggelsesindsatsen, end regeringen indtil videre har lagt op til. Det fremgår af vismændenes rapport, at konsekvenserne af aldringen i samfundet ikke har været så markante, som man kunne frygte. Der sker en sund aldring, så de ældre bliver mindre syge og syge senere i livet end tidligere. Denne udvikling er en af nøglerne til at den demografiske udvikling ikke vælter sundhedsbudgetterne.

Vismændene kommer med en række forslag, som vi varmt kan støtte. Det gælder bl.a. stærkere incitamenter til forebyggelse i kommunerne via medfinansieringen af sundhedsvæsenet. Vi er enige i, at incitamenterne skal være langt mere målrettede mod områder, hvor kommunerne kan gøre en mærkbar og synlig indsats for forebyggelse, f.eks. alkoholbehandling, hjælpemidler i hjemmet etc.

Vi støtter også varmt op om forslaget om at fjerne skattebegunstigelsen af arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer. Alle fra OECD's økonomiske eksperter til vismændene har efterhånden peget på det ulogiske og skævvridende ved at opretholde netop dette privilegium. De øvrige forslag om en særlig sundhedsafgift eller -skat overlader vi til politikerne at vurdere.