Nu skal du saftsuseme leve sundt

Har vi fået et sundhedstyranni, hvor vi sygeliggør raske mennesker og ser dem som fremtidige patienter, fordi vi ikke synes, de er sunde nok?

Stempler vi vore medmennesker som en økonomisk belastning for sundhedssystemet, om ikke i dag så i hvert fald i morgen?

Og har vi en tendens til at gøre sygdomme til noget selvforskyldt - "Du kunne jo bare have levet noget mere sundt....?"

Formand for Det Etiske Råd, Jacob Birkler, var bevidst provokerende i sine udtalelser, da han mandag stod foran 80 sundhedsfaglige tilhørere på Sygehus Thy-Mors.

Det var professionelle folk fra forskellige faggrupper, og det var tydeligt, at det for dem var en vigtig diskussion:

"Det ligger i luften: "Nu skal du saftsuseme leve sundt, ellers..." Vi synes, at folk skal tage sig sammen, hvis de ikke lever sundt nok, og vi påfører dem skyld og skam: Det er vores egen skyld, hvis vi bliver syge, og det er forbundet med skam at ryge eller motionere for lidt," sagde Jacob Birkler.

Hvad er det egentlig, vi sigter efter?

Han slog flere gange fast, at han mener, forebyggelse er absolut nødvendigt, hvis antallet af livsstilssygdomme skal ned. Men han bryder sig ikke om, hvis forebyggelse får fagpersoner til at gøre sig til dommere over andre menneskers liv og over, hvad det gode liv er. Og så skal vi passe på ikke at sætte hinanden i bås og stigmatisere hinanden:

"Alene den måde, vi uden videre bruger ordet "fedme" på, når vi taler om medmennesker, er etisk problematisk. I forebyggelsen er vi nødt til at spørge os selv: Hvad sigter vi mod? Hvad er det egentlig, vi vil? Skal vi forebygge, for at vi kan leve 10 år længere? Eller handler det om det gode liv, og hvis det gør, kan vi så opstille objektive kriterier for, hvad det er? Eller handler forebyggelse i bund og grund om at spare penge", sagde Jacob Birkler polemisk.

Han opfordrede til, at man i forebyggelse altid tager udgangspunkt i den konkrete situation og i det enkelte menneske.

Konflikt mellem respekten og fagligheden

De værdier, der typisk arbejdes efter i sundhedssystemet, kan let give etiske konflikter, mener Jacob Birkler:

"Hvis patienten ikke vil lægge sin livsstil om, kolliderer det med den professionelles faglighed. Patientens valg skal respekteres, men det er svært, for fagpersonen har en viden og ved, hvad der er bedst for patienten. Hvilke værdier skal prioriteres, respekten eller fagligheden," spurgte han.

Formanden for Det Etiske Råd var ikke i tvivl: Det er vigtigt at give viden, så borgeren kender de mulige konsekvenser af den nuværende livsstil, og det er "tilladt" at påvirke. Men når borgeren herefter har truffet sit valg, skal det respekteres. Til gengæld kan det være en anden situation ved behandlingskrævende sygdom:

"Her kan man efter min mening godt sige, at der findes en behandling, men at det kræver en livsstilsændring. Her behøver man ikke opstille en valgmulighed."

Fakta:

Sygehus Thy-Mors arbejder med KRAM-screening på tredje år med udgangspunkt i "den motiverende samtale" og en sundhedsfremmende tilgang ud fra sociologen Antonovskys tænkning.

Alle patienter tilbydes en KRAM-samtale med følgende. spørgsmål:

BMI. Hvis over 25 tilbydes intervention på sygehus eller i hjemkommune.

Rygning - Hvis ja, tilbydes intervention enten på sygehus eller i hjemkommune.

Alkohol - Sundhedsstyrelsens risiko-grænser - intervention i hjemkommunerne

Motion - Sundhedsstyrelsens anbefaling om 30 min daglig.