Nu skal private speciallæger selv forsikre sig

Klaus Larsen kll@dadl.dk

Praktiserende speciallæger må til lommerne. Fra 1. juli skal de selv tegne en lovpligtig forsikring for skader, der sker i forbindelse med aktivitet, der ikke er dækket af den offentlige sygesikring.

Ifølge et brev fra Sundhedsministeriet til private sygehuse, klinikker og speciallægepraksis drejer det sig om undersøgelser og behandling, som betales af borgeren selv eller af en privat sundhedsforsikring, men også om undersøgelser og behandling, der vedrører det udvidede frie sygehusvalg.

Brevet fra ministeriet er udløst af, at loven om klage- og erstatningsadgang ændres, så det ikke længere er de offentlige kasser, der skal udrede erstatning til patienter, hvis en skade er opstået andre steder end i det offentlige sundhedsvæsen.

Loven betyder, at man ikke må behandle patienter i henhold til reglerne om udvidet frit sygehusvalg, foretage behandlinger eller undersøgelser, som betales af en sundhedsforsikring eller af patienten selv, med mindre man har tegnet en særlig forsikring.

Den nye regel gælder privatpraktiserende speciallæger, der foretager behandlinger udenfor ydernummeret, samt læger med selvstændigt virke, som driver en klinik med behandlinger uden for overenskomst med regionen, dvs. ved privat betaling fra patienter og behandling efter private sundhedsforsikringer. Almen praksis og udfærdigelse af attester er ikke omfattet af den nye forsikringspligt.

Foreningen af Praktiserende Speciallæger, FAPS, har allerede orienteret sine medlemmer og har desuden sammen med Forsikring & Pension undersøgt omfanget af medlemmernes aktiviteter ”uden for ydernummer”, dvs. i ikke-offentligt regi.

FAPS og Lægeforeningen arbejder på en orientering til medlemmerne om tilbud fra et eller flere forsikringsselskaber, og FAS har indgået aftale med en uafhængig forsikringsmægler, der kan hjælpe medlemmerne med at vælge det tilbud, der passer bedst til deres individuelle behov.

Der vil formentlig blive stor forskel på størrelsen af de forsikringspræmier, der skal betales, idet risikoen i forbindelse med behandlingerne og den potentielle størrelse af erstatningerne er større i nogle specialer end andre.