Ny akutpolitik gav genlyd

»Et spændende oplæg på det rigtige tidspunkt«, kaldte indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V) Lægeforeningens oplæg om Fremtidens Akutbetjening.

Oplægget, som ministeren henviste til i sin tale ved Lægemødets åbning, er det akutudspil, som efter lang tids forberedelse skulle diskuteres på Lægemødet, og som i de foregående dage havde stjålet avisernes forsider - i fx Berlingske Tidende, som dagen forinden havde forsidehistorien »Læger vil af med dårlige skadestuer«, og Morgenavisen Jyllands-Posten, der på samme fremtrædende plads forkyndte, at »Læger vil afskaffe de åbne skadestuer«.

Og her kommenterede formanden for Amternes sundhedsudvalg, Bent Hansen (S), at »Forslaget er yderst fornuftigt. Det sikrer, at de rette patienter får den rette behandling, og dermed undgås ressourcespild. Når forslaget kommer fra den lægelige verden i kor, skal det på den politiske dagsorden«.

Og som et ekko lød det ved Lægemødeåbningen fra ministeren, at »det er et modigt og offensivt udspil, som er timet vældig godt, og som vil komme til at indgå i de kommende forhandlinger«.

Begge politikere bekræftede således samtidig sandheden i et andet af Lægemødets politikpapir - »om Fremtidens Lægeforening« - der understreger vigtigheden af, at Lægeforeningen »taler med én stemme«.

Oplægget

Oplægget, der kommer fra Lægeforeningens kvalitetsudvalg, foreslår at nedlægge alle åbne skadestuer og lade en lægelig telefonvisitator frasortere alle henvendelser om småskavanker og til gengæld sikre akut syge hurtig adgang til den bedste behandling.

Oplægget, som skulle diskuteres, bygger på tre grundelementer:

Akutte patienter skal altid kunne komme i kontakt med en læge på specialistniveau.

Patienter med en akut sygdom får hurtig og effektiv rådgivning og behandling.

Sammenhængende patientforløb med ensartet høj kvalitet.

Forslaget indebærer, at patienterne får én primær indgang til sundhedsvæsenet: Egen læge og lægevagt, som - med teknologisk udstyr, som endnu er under udvikling - skal kunne træffes via samme telefonnummer, suppleret med alarmcentral 112 med lægelig rådgivning til akutte livstruende tilfælde. De åbne skadestuer erstattes af akutmodtagelser, der udelukkende modtager visiterede patienter og 112-patienter.

Visiteringen skal ske i et »enstrenget« system, hvor det i døgnets 24 timer er en læge - og altid en læge - der besvarer alle akutte henvendelser. Der skal ifølge oplægget etableres en koordineret og kvalitetsforbedret akutmodtagelse på sygehusene - dvs. på de noget færre sygehuse, der skal have en akutmodtagelse. De færre akutmodtagelser vil til gengæld være større enheder, som med det store hospital i ryggen vil være bemandet med speciallæger og uddannelsessøgende læger inden for alle specialer.

Det er især hensigtserklæringen om at nedlægge et uspecificeret antal mindre akutberedskaber, der kvalificerede akutoplægget til den fremtrædende plads på de store dagblades forsider, fik hjerter til at smelte hos realpolitiske praktikere som Lars Løkke Rasmussen og Bent Hansen - og ordfører Birthe Skaarup (DF) til forfærdet at påkalde »fru Hansen fra fjerde klitrække« - mens det fik sygeplejerskernes formand Connie Kruckow til at forudse folkelig utilfredshed med at blive frataget nærtliggende behandlingsmuligheder.

Lægeforeningens akutoplæg sætter ikke tal på, hvor mange akutberedskaber, der skal nedlægges og evt. afløses af et andet, lokalt tilbud. Men i interviews har Lægeforeningens formand Jesper Poulsen nævnt, at der blandt de nuværende godt 50 akutte modtagelser formentlig højst er 15, der råder over »den fulde pakke« - dvs. det udbud af specialer, som er nødvendigt for at udgøre et kvalificeret akutberedskab.

Et foreløbigt papir

Da Jesper Poulsen præsenterede oplægget på Lægemødet, understregede han dog, at akutpapiret kun indeholder »forslag til principper for akutbetjeningen, men ikke en konkret, gennemarbejdet og endelig model for fremtidens akutbetjening«. Det er et spørgsmål, som Hovedbestyrelsen og kvalitetsudvalget skal arbejde videre med efter Lægemødets godkendelse af oplæggets principper.

Papirets midlertidige karakter gav dog anledning til kritiske bemærkninger fra Overlægeforeningens formand, Erik Kristensen. Det var udmærket, at Lægeforeningen har taget akutberedskabet under behandling - »så langt, så godt«. Papiret rummede en mængde positive udsagn, som man ikke kunne erklære sig uenig i. Han fandt dog papiret »relativt overfladisk i betragtning af emnets vigtighed«, og det bekymrede ham, at det i dén grad havde begejstret de nævnte politikere.

Erik Kristensen efterlyste en dyberegående analyse bag forslagene i papiret og så en risiko for at blive bundet politisk op på et oplæg, som man ikke først har gennemanalyseret konsekvenserne af.

Yves Sales, næstformand i PLO, indskrænkede sig til at omtale akutpapirets første del, der omhandler de praktiserende lægers rolle i papiret, som han nu var med til at diskutere »i 6. eller 8. udgave«.

»I PLO's bestyrelse har vi haft mulighed for undervejs i notatets udvikling at påvirke det med kommentarer, supplementer, og i et vist omfang korrektioner. Derfor vil jeg her indskrænke mig til at diskutere den del af notatet, der omhandler praksissektorens rolle.«

PLO's bestyrelse kunne stå inde

for beskrivelsen af det akutte patientforløb, der handlede om patientens forløb inden ankomsten til hospitalet, og som var stærkt inspireret af PLO's egen akutrapport fra efteråret, sagde Yves Sales.

De praktiserende læger har - i en allerede presset situation - indstillet sig på en ekstra arbejdsbyrde: »Vi har prioriteret hensynet til det sammenhængende patientforløb - og den sammenhængende Lægeforening - frem for vore egne snævre behov for en mere fornuftig arbejdsbyrde«, sagde Yves Sales.

På tide

Debatten var præget af støtte til oplægget og få forbehold - og af den holdning, som Yngre Lægers formand, Mette Worsøe, gav udtryk for: »Der skal gøres noget. Det er på høje tid.«

Arne Cyron, lægekredsforeningsformand i Roskilde Amt, var også glad for papiret. Han opfordrede dog til at udvise »en lille smule ydmyghed« i forhold til de yderområder, man ønsker at ramme med nedlæggelser af akutberedskaber. Evidensen for, at den høje specialisering altid giver den optimale behandling, var trods alt ikke entydig.

Psykiaterne anholdt, at papiret i en fodnote definerer de akutte patienter som »somatiske patienter, der har et behandlingsbehov, som ...« osv. Med den formulering ville man bidrage til at skubbe psykiatrien ud af sundhedssektoren og i retning af socialsektoren.

Jesper Poulsen beroligede med, at fodnoten blot var udtryk for, at tiden ikke havde tilladt en mere indgående beskæftigelse af psykiatrien. Hovedbestyrelsen måtte derfor love at lave et særligt papir om den akut syge psykiatriske patient - og så kunne akutpapiret vedtages.

Fakta

Hver fjerde henvendelse i en åben skadestue kunne behandles hos egen læge, eller med jod og plaster hjemme ved køkkenbordet.

Det viser en opgørelse, som Århus Amt har foretaget gennem to år med telefonisk visitation til skadestuerne i amtet.

Telefonvisitationen i amtet varetages af specialuddannede sygeplejersker, som i 24 procent af tilfældene har skønnet, at de borgere, som ringede, ikke havde behov for skadestuebetjening. De fleste fik råd om at klare problemet på egen hånd, mens et mindretal blev henvist til egen læge eller lægevagten.

For tiden findes der lidt over 50 skadestuer eller skadeklinikker i Danmark.