En national adfærdskodeks for integritet i dansk forskning, som har været under forberedelse længe, er nu færdig.
En national adfærdskodeks for integritet i dansk forskning, som har været under forberedelse længe, er nu færdig.
Kodeksen – som er affattet på engelsk – skal fremme ”troværdighed, integritet og dermed kvalitet i dansk forskning gennem fælles principper og standarder for god videnskabelig praksis”, som det hedder hos Uddannelses- og Forskningsministeriet.
Hidtil har det været op til den enkelte forskningsinstitution at formulere retningslinjer for ansatte forskere, og de har været forskellige fra institution til institution. Men da forskning i stigende omfang foregår i projekter med deltagere fra forskellige forskningsinstitutioner, tog ministeriet taget initiativ til at udarbejde en adfærdskodeks.
I arbejdsgruppen bag dokumentet sad der repræsentanter fra ministeriet, Forsknings- og innovationsstyrelsen, universiteterne, sektorforskningsinstitutionerne og forskningsrådene.
Trods Penkowa-sagen og deraf afledte sager rangerer dansk forskning meget højt på de internationale ranglister. Det nye kodeks har blandt andet til formål at fastholde det gode omdømme og forhåbentlig udbygge tilliden til dansk forskning.
”Med en kodeks skaber vi gode og trygge rammer for, at forskning udøves i en kultur, der bygger på anerkendte standarder for god videnskabelig praksis. De kommende generationer skal ikke være i tvivl om, at der stilles krav til, at de udøver forskning troværdigt og på højt niveau, siger Sofie Carsten Nielsen i en pressemeddelelse.
Det har formentlig også været motiverende, at det kommende EU-rammeprogram for forskning, Horizon 2020, vil inddrage en vis grad af sikkerhed for forskningens integritet som en del af bevillingsgrundlaget.
Når dokumentet er på engelsk skyldes det hensynet til, at en væsentlig del af forskningen i dag foregår med udenlandske forskere og forskningsinstitutioner og med international finansiering.
Det nye adfærdskodeks er skrevet med henblik på at kunne anvendes inden for alle forskningsområder og er derfor holdt i forholdsvis generelle vendinger.
Der er ikke tale om et forpligtende cirkulære, som institutionerne har at rette sig efter, men et sæt overordnede principper, alle forventes at tilslutte sig.
XxxXxx, XxxXxx,XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, 2012;174:2920-1.
XxxXxx, XxxXxx,XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, 2012;174:2920-1.
XxxXxx, XxxXxx,XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, 2012;174:2920-1.
XxxXxx, XxxXxx,XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, 2012;174:2920-1.
XxxXxx, XxxXxx,XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, 2012;174:2920-1.
XxxXxx, XxxXxx,XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, 2012;174:2920-1.
