Skip to main content

Ny regering ændrer femårsfristen

Den nye trekløverregering vil ændre femårsfristen til en seksårsfrist. Glædeligt, men fjern bare fristen helt, siger Lægeforeningens formand. DF støtter forslaget.

Anders Heissel, ah@dadl.dk

27. nov. 2016
4 min.

Yngre læger vil fremover få et år mere, inden de skal starte i et hoveduddannelsesforløb og dermed lægger sig fast på, hvilken speciallæge de uddanner sig til.

Som reelt den største nyhed inden for sundhedsområdet for den nye trekløverregering med Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti bliver femårsfristen ændret til en frist på seks år.

Fakta

Fakta

I regeringsgrundlaget, der blev præsenteret søndag, står følgende:

”Den nuværende femårsfrist blev indført for at understøtte uddannelse af speciallæger i hele landet. Fristen betyder imidlertid, at nogle læger ikke får taget en speciallægeuddannelse, og den sætter en begrænsning på unge lægers mulighed for at skifte speciale eller afprøve flere specialemuligheder. Regeringen foreslår derfor at udvide fristen fra fem år til seks år.”

Og den ændring bliver modtaget med åbne arme, hos Lægeforeningens formand, Andreas Rudkjøbing.

”Det er meget positivt, at ændringen bliver skrevet ind i regeringsgrundlaget, for det har vi både i Lægeforeningen og i Yngre Læger arbejdet for i mange år,” siger Andreas Rudkjøbing og fortsætter:

”Men hvorfor ikke bare afskaffe fristen helt? Man får kun de bedste læger, hvis man lader dem prøve sig af i forskellige specialer, i stedet for at presse dem ind i specialer, de måske fortryder. Og man skal huske på, at årene ikke er spildt, men at lægerne både dygtiggør sig og arbejder undervejs,” siger Lægeforeningens formand.

Ændringen betyder, at flere yngre læger vil åbne for muligheden for at tage eksempelvis et år i en uklassificeret stilling på Bornholm. Camilla Rathcke, formand for Yngre Læger

Flere yngre læger til Bornholm

Også formanden for Yngre Læger, Camilla Rathcke, er begejstret for ændringen.

”Jeg er glad for, at også den nye regering har skelet til det problematiske i fem-årsfristen. Vi ser et tiltagende problem med, at visse specialer og visse områder af landet har svært ved at rekruttere. Og det skyldes, at yngre læger – på grund af reglen - ikke tør bruge et år i et speciale og et sted uden for de store byer og som afviger en smule fra deres hovedplan,” siger Camilla Rathcke.

Derfor vil ændringen reelt betyde noget for lægedækningen, mener Yngre Læger-formanden

”Ændringen betyder, at flere yngre læger vil åbne for muligheden for at tage eksempelvis et år i en uklassificeret stilling på Bornholm eller andre områder med mindre sygehuse. Det vil give lægen solid og uvurderlig erfaring i det videre lægeliv. Så på den måde vil en seksårs-regel styrke lægedækningen ved, at flere formentlig vil gennemføre introduktionsstillinger uden for det ønskede speciale og samtidig give den enkelte yngre læge mulighed for at prøve nogle andre ting og blive en læge mere flere nuancer. Når det er sagt, er der fortsat behov for at tilgodese særlige områder og specialer ved i højere grad at dispensere for reglen, hvis man eksempelvis har taget et års ansættelse i Nykøbing Falster,” siger Camilla Rathcke.

Stadig imod reglen

Yngre Læger er dog stadig grundlæggende i mod reglen, fordi den stavnsbinder lægerne, siger YL-formanden.

”Vi er i mod, at man fra staten stavnsbinder yngre læger til inden for en bestemt periode at uddanne sig. Motivation kommer ikke ved, at man giver folk en spændetrøje og siger, at det ikke uddanner sig hurtigt nok. Det har jo også den konsekvens, at uddannede læger fravælger Danmark inden de bliver speciallæger. Og de kommer oftest ikke tilbage, og så er de tabt for samfundet,” siger Camilla Rathcke.

Ifølge den nye dimensioneringsplan planlægger Sundhedsstyrelsen og Danske Regioner med 100 færre uddannelsesstillinger end der bliver uddannet læger. Og det vil stort set annullere gevinsten ved ændringen til seksårsfrist, siger Yngre Læger-formanden.

”Forudsætningen for at få en hoveduddannelsesstilling er, at der er nok - uanset om man har fire, fem eller seks år til at starte hoveduddannelsen. Derfor har regionerne og Sundhedsstyrelsen naturligvis et ansvar for at sikre nok stillinger,” siger hun.

DF støtter, men...

Netop den anke har sundhedsordfører for Dansk Folkeparti, Liselott Blixt.

Hun er som udgangspunkt ikke i mod regeringens forslag om at forlænge fristen fra fem til seks år, men:

”Betyder det så ikke bare, at de yngre læger venter endnu længere tid? Hvis man gerne vil være pædiater, men der ikke er uddannelsesstillinger nok, får man jo ikke nemmere en stilling ved at vente et år. Så spørgsmålet er, om denne udvidelse betyder så meget. Jeg støtter forslaget, men er meget i tvivl om, hvorvidt det giver os flere speciallæger på en hurtigere måde,” siger Liselott Blixt.

Fireårsreglen blev indført i 2008 af den daværende VK-regering for at presse læger til hurtigere at uddanne sig til speciallæge.

Men lægerne har hele tiden været modstander af reglen, og i 2014 blev reglen så ændret til femårsfristen. Og nu bliver der så lagt et ekstra år oveni, hvis regeringen får gennemført ønsket.