Nye sygdomme på vej med ændret klima

En dukkert i bølgen blå - eller grøn - kan blive en risikabel affære i 2050.

For når temperaturen i vores næringsrige have og fjorde stiger under de mere hyppige hedebølger, boltrer en række giftige mikroorganismer sig. Og de større regnmængder, som vi kan forvente, hjælper dem yderligere.

»Der er ingen tvivl om, at vi får flere sygdomstilfælde på grund af havbakterier og såkaldte dræberalger, når vandtemperaturerne stiger. Vi kan se på havområder, der har højere vandtemperaturer end vores, at der er et helt andet niveau af mikrobiologisk aktivitet,« siger forskningschef Bo Riemann fra Danmarks Miljøundersøgelser. Han nævner flere sygdomme, som vi kan importere sydfra.

»Flagellater (encellede organismer, der bevæger sig med en hale, red.) kan forårsage dødsfald ved berøring eller hvis man spiser muslinger, der har ophobet dem. I USA forårsager dræberalger ikke kun fiskedød. De findes også i aerosoler over vandet, som gør, at man kan miste hukommelsen og orienteringsevnen. Vi kan sagtens få nye sygdomme på grund af klimaændringer,« siger Bo Riemann.

Organismerne kan komme hertil med havstrømme, via luften og med skibe, der tømmer deres ballasttanke i vores farvande.

Mere regn gavner giftige alger

Større mængder regn, som der er udsigt til, gavner toksiske alger.

»Saltindholdet betyder meget. Blågrønne alger tåler ikke meget salt, men med mere nedbør bliver vores havområder ferskere. Desuden vasker nedbøren flere næringsstoffer ud i havet,« siger Bo Riemann.

Han nævner alvorlige tilfælde af algeopblomstringer og havbakterier ved Australien, Tasmanien og Sydamerika. Her er folk døde eller blevet alvorligt syge efter at have badet eller været i kontakt med fisk og dyr, der har ophobet organismerne.

Alger og havbakterier er nævnt som en ud af en række mulige fremtidige sundhedsrisici i et katalog, som en tværministeriel arbejdsgruppe udarbejdede i august 2007. Og de dukker også op i regeringens nye strategi for tilpasning til klimaændringer. Både katalog og strategi fokuserer dog på hede-dødsfald, pollenallergier og infektionssygdomme.

Hedevarsler på vej

De mange dødsfald i Europa i sommeren 2003 fik blandt andre Frankrig til at etablere varslingssystemer og beredskaber ved hedebølger. Noget tilsvarende kan komme på tale i Danmark, siger afdelingslæge i Sundhedsstyrelsens Center for Forebyggelse, Lis Keiding.

Hun var tovholder for det sundhedsfaglige input til arbejdsgruppen, og hun har arbejdet med regeringens strategi for klimatilpasning.

»Som et vigtigt akut problem ved klimaændringerne har vi set på hedebølgerne, som kan give ekstra dødsfald. Hidtil har Danmark ligget på kanten af, hvor hedebølger forventes at have effekt på dødeligheden, men klimaet ændrer sig, og danskere reagerer stærkere på varme end folk i Middelhavslandene. Derfor arbejder vi blandet andet med øget rådgivning for at forebygge skadelige effekter af hedebølger,« siger Lis Keiding.

FN's klimapanel forudser i et scenarium, at antallet af hedebølger stiger fra en om året i dag til fire, og længden af hedebølgerne øges med cirka fem dage. Selv om det slår stærkest igennem op til 2100, kan vi få mærkbare konsekvenser inden da, hedder det i kataloget.

»Vagtlæger og praktiserende læger skal i særligt varme perioder være ekstra opmærksomme på hedeslags-symptomer og dehydrering, og uddannelse af plejepersonale i kommunerne bør omfatte, hvordan man kan forebygge problemer blandt ældre i varmen. Nogle hospitaler kan få problemer med tilstrækkelig solafskærmning og køling, således at indlagte, svækkede patienter kan få det dårligere på grund af varme,« siger Lis Keiding.

30 ekstra dødsfald i Stockholm

I Sverige har statistiker og forsker Joacim Rocklöv fra Umeå Universitets institut for folkesundhed og klinisk medicin undersøgt sammenhængen mellem varme og mortalitet.

En uge med en middeltemperatur på cirka 23 grader i Stockholm medfører ifølge Rocklöv 30 ekstra dødsfald i forhold til når det er 17 grader. Resultaterne er offentliggjort i Läkartidningen, og Rocklöv og hans kollega Bertil Forsberg har beregnet, at en sommertemperatur, der er forhøjet med fire grader årligt, giver mere end 1.000 varmerelaterede dødsfald flere i Sverige.

Akademisk medarbejder i Sundhedsstyrelsen, Jesper Marcussen, der arbejder med Dødsårsagsregistret, oplyser, at man hidtil ikke har set nogen overdødelighed om sommeren.

Dødeligheden er så at sige flad fra marts til september, men til gengæld dør flere af infektionssygdomme om vinteren, især ved jul og nytår. Og her kan klimaet få en positiv effekt.

Allergikerne får det sværere

Den tværministerielle arbejdsgruppe peger på pollenallergi som et område, hvor klimaet sandsynligvis vil forringe folkesundheden. En række vækster med allergifremkaldende pollen kan få bedre vilkår med mildere vintre, tidligere forår og længere somre.

»Det kan betyde, at flere mennesker med pollenallergi får flere og sværere symptomer i længere tid, fordi der vil være mere pollen i luften, og pollensæsonen bliver længere. Flere kan måske også blive sensibiliseret,« siger læge Jette Blands fra Sundhedsstyrelsens Center for Forebyggelse.

Det kan give flere lægebesøg og et øget forbrug af forebyggende medicin og allergivaccinationer. Ligeledes kan flere patienter få brug for rådgivning - blandt andet om, hvordan de kan minimere eksponeringen for pollen.

I den forbindelse arbejder styrelsen på at få området bedre overvåget, forklarer Jette Blands. I dag har styrelsen ikke præcise opgørelser over antallet af personer med allergiske sygdomme, blandt andet fordi praktiserende læger og speciallæger ikke skal indberette diagnoser. Men ifølge de seneste befolkningsundersøgelser har op mod hver tredje dansker nu en overfølsomhedssygdom, og op mod hver femte har høfeber, det vil sige både sæson- og ikke-sæson-betinget allergisk snue.

Biolog blæser til kamp mod invaderende plante

I Astma-Allergi Forbundet peger biolog og pollenansvarlig Janne Sommer på en enkelt plante som ret afgørende for fremtidens sundhed. Den stærkt allergifremkaldende bynke-ambrosie har etableret en mindre bestand i Danmark, og med højere temperaturer får den gode forhold. Den hvidblomstrede plante udsender meget små pollen, og det gør den farlig af to årsager. Dels transporteres de små pollen let over lange afstande, og dels kan de bevæge sig langt ned i menneskers luftveje.

»Hvis den får rodfæste, får vi mange flere allergikere. Vi har set en enorm spredning af planten i Central- og Sydeuropa, og i Schweiz er 12 procent af befolkningen blevet allergiske i de områder, hvor den vokser. 25 procent af dem får astma af planten, så det er alvorligt. Planten skaber store problemer i de lande, der ikke har forsøgt at bekæmpe den, eller hvor bekæmpelsen er slået fejl,« siger Janne Sommer.

Bynke-ambrosien vil forlænge pollensæsonen med seks til otte uger, for planten blomstrer sent, i september og oktober .

Janne Sommer råder læger til allerede nu at være opmærksomme på, at patienter kan blive sensibiliseret, når de opholder sig i lande, hvor planten er udbredt. For patienter, som reagerer negativt på allergitesten, men har haft tydelige symptomer på pollenallergi på deres ferie, kan årsagen være allergi over for pollen fra bynke-ambrosie.

Forandringerne i vejret kan ændre andet end pollensæsonen, der i dag er forlænget med tre uger i forhold til for 25 år siden, forklarer Janne Sommer.

Tørre somre og hedebølger kan svede græsset, så græsallergikere slipper lettere. Til gengæld kan tordenstorme give flere astmaanfald. Netop torden og skybrud tiltager, spår meteorologerne.

»Elektriske udladninger og voldsom regn slår pollen i stykker, og dermed frigives der allergene proteiner til luften, ofte i store mængder. Tordenvejr har sendt masser af astmatikere på hospitalet, blandt andet så man i London en episode for nogle år siden,« siger Janne Sommer.

Flere tilfælde af diarré

Infektioner og smitsomme sygdomme fremhæver den tværministerielle arbejdsgruppe som ret klima-afhængige.

Højere temperaturer kan give flere mave-tarminfektioner, legionella-infektioner og zoonotiske infektioner. Med mildere vintre kan vi forvente flere tilfælde af Weils sygdom, fordi flere rotter og mus overlever.

Det svenske Smitskyddsinstituttet har kig på Campylobacter, E-coli, Salmonella, Cryptosporidium, Entamoeba og Giardia som smitteemner, der får bedre grobund i et varmere klima. Overlæge Steffen Glismann fra Epidemiologisk Afdeling på Statens Seruminstitut er enig i, at klimaet kan give et højere smittetryk.

»Vi skal være mere opmærksomme på sygdomsforekomsterne, så vi bedre kan dæmme op for en given bakterie. Det handler også om hygiejne, og vi så ved oversvømmelserne i Greve, at kloakslam ender i haver, hvor det udgør en smitterisiko. Heldigvis viste det sig ved orkanen Katarina i Louisiana, at bakterierne ikke overlever længe i mudderet,« siger Steffen Glismann.

Flere rapporter peger på, at vektorer som skovflåter og tigermyg breder sig yderligere, og at vi kan forvente flere tilfælde af viral hjernebetændelse som tickborne encephalitis, TBE og vestnilfeber. Her er Steffen Glismann dog mere tøvende.

»Jeg er i tvivl, om de breder sig. Skovflåter har allerede gode vækstbetingelser herhjemme med masser af rådyr, og selv om TBE findes i mange lande øst og syd for os, tror jeg ikke, at den vil brede sig drastisk herhjemme. Vestnilfeber er fundet i heste i Sydfrankrig, men har ikke smittet til mennesker. Men hvis trækfuglene flytter sig, kan de komme med den. Det kræver så, at vi også får culex-myg, som overfører smitten fra fugle til mennesker,« siger Steffen Glismann.

Nye sygdomme opstår

Han advarer mod kun at lægge vægt på klimaet, når det gælder fremtidens sundhed. Nye zoonoser vil opstå og kan i høj grad påvirke vores sundhed, mener Glismann.

Han peger på, at sygdomme spreder sig hurtigere, fordi vi i dag rejser mere og transporterer friske fødevarer fra kontinent til kontinent. Den voksende befolkning i andre dele af verden spiller også ind.

»Vi bor tættere og tættere, og vi holder flere dyr, fordi vi skal mætte flere munde. Der er mange eksempler på, at mikroorganismer, der lever i dyr, ændrer sig og overføres til mennesker. Om 40 år har vi en række nye sygdomme. Klimaet gør det måske sværere at bekæmpe dem,« siger Steffen Glismann.

Han nævner en række zoonoser. Hiv kom fra afrikanske aber, sars stammer sandsynligvis fra stribede desmerdyr i Kina, mens nipah-virus er overført til mennesker fra flagermus i Malaysia. Vestnilfeber stammer fra Rift Valley i Afrika og findes i dag i hele USA.

»Det er for enøjet at se global sundhed ud fra klimaforandringer alene. Verdensøkonomi og sociale forhold får stor betydning. Sidder vi på flæsket om 50 år eller har kineserne og inderne overtaget? Har vi en nationaløkonomi og dermed et sygehus- og sundhedsberedskab, så vi kan dæmme op for nye sygdomme? Beredskabet kan være afgørende for, hvordan en ny sygdom sætter sit aftryk i befolkningen,« siger Steffen Glismann.

Det varmere vejr kan også gavne sundheden

• Vi motionerer mere og får færre indeklimaproblemer, hvis vi opholder os mere udendørs

• Børn i daginstitutioner spreder mindre smitte, hvis de oftere er ude

• Færre luftvejsproblemer, fordi vi forurener mindre, når vi ikke skal varme huse op

• Færre sygdomme og skader relateret til kulde, sne og is.

Fra insektstik til lynnedslag

Det nye klima påvirker vores sundhed både direkte og indirekte. Et katalog fra en tværministeriel arbejdsgruppe har følgende punkter om mulige konsekvenser:

• Flere ældre og svækkede med hedeslag og dehydrering og risiko for øget dødelighed

• Flere tilfælde af hudkræft og modermærkekræft ved ubeskyttet ophold i sol

• Flere personer udvikler pollenallergi

• Flere tilfælde af allergisk chok på grund af stik fra bier og hvepse

• Flere fødevare- og vandbårne infektioner

• Mulighed for frembrud af insektoverførte sygdomme, som vi i dag regner som tropiske eller subtropiske

• Infektionsrisiko på grund af havbakterier og varmere havvand

• Flere sygdomstilfælde ved kontakt med giftige alger

• Flere ulykker som følge af storme, lynnedslag og udendørsaktiviteter i varmere vejr

• Flere problemer med skimmelsvamp og husstøvmider i boliger

Danske læger og klimaet

Det britiske British Medical Journal har været med til at tage initiativ til at danne Climate and Health Council, som skal mobilisere læger og andre sundhedsprofessionelle til at gøre noget for at afbøde konsekvenserne af klimaforandringerne. Lægeforeningens Hovedbestyrelse besluttede i december 2007 ikke at støtte initiativet direkte, men opfordrede Ugeskriftet til at omtale initiativet.

Læs mere på www.climateandhealth.org

Varmere somre og vådere vintre

• I Danmark kan vi i dette århundrede forvente mildere og vådere vintre og varmere og tørrere somre.

• Det vil regne mere på årsbasis, men mindre om sommeren, hvor der kommer flere tørkeperioder og kraftigere regnskyl.

• Den maksimale vandstand både ved Vestkysten og i de indre danske farvande.

• forventes at stige, ligesom den maksimale stormstyrke forventes øget.

• Risikoen for flere længerevarende hedebølger og voldsommere storme stiger.