Skip to main content

Nyheder

NYHEDER redigeret af Bente Bundgaard, bbu@dadl.dk

27. nov. 2009
12 min.

Blæst om vestjyske akutplaner



Læger kritiserer idé om »akuthus« i Lemvig for at være dårlig brug af lægeressourcer. Ekspertpanel og Sundhedsstyrelsen er mere lune på tanken.

Region Midtjylland har en plan om at etablere et »akuthus« i Lemvig som plaster på såret for de borgere omkring Thyborøn, som i den nye sygehusstruktur får næsten 90 km til nærmeste fælles akutmodtagelse - det kommende akutsygehus i Gødstrup. Akuthuset skal døgnet rundt være bemandet med bl.a. en akutmediciner (se boks).

Forslaget er kommet i stærk blæst. Med vind fra forskellige retninger. Fra lægerne er der strid modvind. Der vil ikke være nok at bestille for en akutmediciner, mener de og er desuden fagligt betænkelige:

»Set fra et organisatorisk synspunkt er det ikke nogen god udnyttelse af lægelige ressourcer, fordi der er et meget lille patientunderlag i området. Modellen er også betænkelig, fordi man er gået på kompromis med de faglige anbefalinger. Som anæstesiolog bekymrer det mig, hvis man har tænkt sig at stabilisere svært tilskadekomne patienter der, i stedet for at flytte dem til den definitive behandling. Også i forhold til de medicinske patienter vil der være et problem, hvis tanken er, at de skal kunne ligge der et par dage. Det kan ikke undgå at blive et tilbud af ringere kvalitet, fordi der ikke er nødvendig specialviden og diagnostiske redskaber til rådighed,« siger Lægeforeningens formand, Jens Winther Jensen, der konkluderer: »Det her er et politisk forslag, der mangler fagligt input.«

To eksamener

Netop fra politisk hold kan medvinden komme. Region Midtjyllands akutplaner skal i princippet til to eksamener. Til sommer hos regeringen og Dansk Folkeparti (DF), der som led i finanslovsaftalen blev enige om, at Region Midtjylland skal have en plan klar, som regeringen og DF skal godkende, før der kan gives penge til sygehusbyggeriet.

Også til sommer skal regeringens ekspertpanel under Erik Juhl se på det. Da skal regionen søge om forhåndsgodkendelse af Akuthospitalet Gødstrup hos panelet. En godkendelse herfra - og dermed en indstilling til regeringen om økonomisk bevilling til projektet - forudsætter, at sygehuset indgår i en sammenhæng, der overbeviser om, at det samlede tilbud er i orden. Panelet har hidtil lænet sig op ad de faglige anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen.

Medlem af ekspertpanelet og sundhedsøkonom, Kjeld Møller Pedersen, siger:

»Det gør vi fortsat. Vi har i starten af oktober givet regionen et foreløbigt o.k. til Gødstrup. I den forbindelse opfordrede vi desuden regionen til at overveje en akutløsning i Lemvig. Og det var ikke et supersygehus, vi tænkte på, med de krav, der ligger til en fælles akutmodtagelse. Det var for at imødekomme en lokal bekymring. Jeg ser ingen modstrid mellem regionens forslag og Sundhedsstyrelsens anbefalinger.« Han tilføjer, at han ser udspillet som en prøveballon og at den endelige model ikke er på plads endnu.

Sundhedsstyrelsen forholder sig neutralt til spørgsmålet:

»Ifølge akutplanen skal regionerne etablere særlige præhospitalsplaner for yderområderne. Vi vil ikke blande os i, hvordan de ser ud,« siger Enhedschef Lone de Neergaard.

Fra lægeside er bekymringen, at der vil skyde flere lokale mellemløsninger op, der er uhensigtsmæssige og fagligt set uholdbare. Jens Winther Jensen anerkender dog, at der er et afstandsproblem omkring Thyborøn-Harboøre. »Jeg tænker, man kunne finde en øløsning, der holder fagligt vand, og Bent Hansen har åbnet op for at diskutere det faglige i forslaget. Løsningen er nok at sætte en helikopter ind. Den skal både kunne transportere akutte patienter til Gødstrup og fragte en speciallæge ud. Et lægehus/lægevagthus til at tage sig af mindre alvorlige tilfælde.«

Bent Hansen vil ikke forholde sig til det konkrete udspil, men siger til Ugeskriftet:

»Generelt skal vi have lægehelikoptere i hele landet, og vi skal have flere lægeambulancer m.v., der kan bringe den nødvendige sundhedsfaglige ekspertise hurtigt ud til patienten, så behandlingen kan igangsættes på stedet - inden og under transporten til sygehuset. Men vi skal også udbygge sundhedstilbuddene i nærområderne til de mennesker, som er akut syge, men som ikke har behov for det avancerede tilbud på akutmodtagelsen, eller hvor det måske er problemfyldt at skulle tage til et fjerntliggende sygehus hver gang. Om det er sygeplejebemandede skadesklinikker, lokale sundhedshuse eller andet, skal afhænge af de konkrete lokale behov.«

Akuthus i Lemvig

Region Midtjylland har lavet en særlig plan for borgere i området omkring Thyborøn-Harboøre, fordi de har 80-90 km til det kommende akuthospital i Gødstrup.

Bemanding: en akutlæge døgnet rundt, ansat i Gødstrup Akuthospital. To sygeplejersker, døgnet rundt.

Patienter: svært tilskadekomne, der har brug for stabilisering »på vej« til Gødstrup. Lettere skader og sygdomstilfælde.

Der skal være et mindre antal observationssenge.

Udstyr mv: konventionelle røntgenundersøgelser, ultralydsundersøgelse, laboratorieanalyser.

Læs mere: www.rm.dk

Journalist Anne Steenberger, as@dadl.dk

Slut med sjællandsk enegang
Sjællandske regionsformænd dumper egne sygehusplaner. De retter nu ind efter regeringens og eksperternes krav.

Det er slut med drømmen om to specialesygehuse i Region Sjælland. Socialdemokraternes spidskandidat til regionsvalget, Steen Bach Nielsen, vandt formandsposten for regionen, men bøjer sig nu samtidig for regeringens, Sundhedsstyrelsens og Juhl-udvalgets krav om at samle alle de højtspecialiserede sygehusfunktioner på ét hovedsygehus, der også skal have akutfunktion. Dermed er vejen til regeringens milliardstøtte til sygehusbyggeri også banet for Sjælland, der er den eneste region, som endnu ikke har fået rigtig del i midlerne.

Steen Bach Nielsen gik ellers til valg på, at han ville kæmpe for den gamle såkaldte 2007-sygehusplan med fire akutsygehuse plus to specialsygehuse, selvom den var blevet dumpet af regeringen, der dermed også havde lukket for pengekassen.

»Jeg fik ikke det valg, jeg ønskede. Vi gik to mandater tilbage, og der er ikke politisk flertal for den gamle plan. Vi var det eneste parti, der troede på den gamle plan, og man er nødt til at flytte sig, hvis man vil have politisk indflydelse«, siger Steen Bach Nielsen, der med kovendingen fik konstitueret sig som formand med opbakning fra SF og Dansk Folkeparti.

Storm retter også ind

Juhl-udvalget kritiserede også Region Hovedstadens sygehusplan. Den samler - som i Region Sjælland - ifølge ekspertudvalget ikke sygehusfunktionerne nok. Derudover har regeringen trods regionspolitikernes modstand gennemtrumfet, at der skal bygges et helt nyt sygehus i Hillerød.

Efter stor tumult omkring konstitueringen efter valget sidder Vibeke Storm Rasmussen (S) fortsat på formandsposten i Region Hovedstaden, og hun er stadig ikke tilhænger af denne løsning.

»Men der er jo ikke andet at gøre end at rette ind, for vi vil jo gerne have pengene«, siger hun.

Hvordan hun og det nye regionsråd vil leve op til de øvrige krav fra Juhl-udvalget, vil hun endnu ikke kommentere.

Kristine Jul Andersen, kristine_jul@hotmail.com

Læger i regionsrådene

I alt 25 læger og tre medicinstuderende stillede op til valgene i de fem regionsråd, og resultatet blev et - for lægestanden - godt valg. Otte læger og to stud. med.er blev valgt ind.

I Region Hovedstaden blev Thor Grønlykke og stud.med. Maja Højgaard Nielsen valgt for S, Kirsten Lee for Radikale og Jannie Hjerpe for SF. Enhedslisten fik valgt to medlemmer ind i regionsrådet, og begge er læger. Det drejer sig om Peer Wille-Jørgensen og Karin Helweg-Larsen.

Dermed tegner læger sig for seks af de 41 pladser i Hovedstadens Regionsråd.

I Region Midtjylland blev Jørgen Winther indvalgt for Venstre og Mette Rohde Terp for SF. Desuden fik SF indvalgt stud.med. Jacob Isøe Klærke.

I Region Syddanmark indvalgtes Jørgen Pless, som var spidskandidat for Lokallisten.

I Region Sjælland opnåede ingen af de to opstillede læger valg, lige så lidt som det lykkedes for de to læger, som var opstillet i Region Nordjylland, at blive valgt.

Klaus Larsen @kll.dadl.dk

Danmark o.k. med EU's sundhedsdirektiv

EU-forslaget om, hvordan patienter kan få behandling i andre EU-lande end deres eget på hjemstatens regning, er nu blevet formuleret sådan, at Danmark kan acceptere det.

Det fremgår af et notat til Folketingets Europaudvalg og sundhedsudvalget. Forslaget skal diskuteres på et møde mellem EU's sundhedsministre i denne uge, og det svenske EU-formandskab går efter at skabe enighed.

Regeringen kan »samlet set« stemme for forslaget, også selv om det ikke imødekommer samtlige danske ønsker. Men de vigtigste er opfyldt - først og fremmest at bevare det danske system med henvisning til videre behandling via praktiserende læge.

»Konsekvensen af direktivet kan dog blive, at henvisning til specialistbehandling godt kan komme fra en udenlandsk læge - det behøver ikke være en praktiserende læge i Danmark«, siger lektor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, Dorte Sindbjerg Martinsen.

Kompromisforslaget imødekommer også Danmarks bekymringer om forhåndsgodkendelser, som sundhedsministrene er enige om skal kunne anvendes for specialiserede behandlinger og hospitalsbehandlinger - mens ikkehospitalsbehandlinger er undtaget.

Man kan altså som dansk patient ikke blot spadsere ind på et hospital i et andet EU-land og få f.eks. en hjerteoperation der. Det skal først godkendes af danske myndigheder.

Bliver ministrene enige om direktivforslaget, er det dog ikke ensbetydende med, at det er vedtaget. For så skal der forhandles med Europa-Parlamentet, og først når parlamentarikere og ministre er enige, er der tale om en endelig vedtagelse.

Bente Bundgaard, bbu@dadl.dk

YL vandt voldgift mod regioner
Skejby fik smæk for at tilsidesætte pligten til at give fire ugers varsel ved ændringer i arbejdsplanen

Yngre Læger (YL) har netop vundet en vigtig voldgiftssag mod Danske Regioner om fortolkning af varslingsreglerne i overenskomsten.

Sagen udsprang af, at en afdelingsledelse på Århus Universitetshospital, Skejby, af sparehensyn ændrede arbejdsplanerne med kort varsel og pålagde en række yngre læger at holde fri på dage, hvor de ifølge arbejdsplanen skulle have været på arbejde. Andre fik besked om at gå på arbejde på dage, hvor de skulle have haft fri.

Ændringerne skyldtes, at ledelsen ville have normtimetallet til at gå i nul ved normperiodens afslutning. YL holdt fast ved, at sådanne ændringer skal varsles fire uger i forvejen. Opmandens kendelse giver foreningen medhold.

»Hvis vi havde tabt sagen, havde reglen i overenskomsten, om at man skal kende sin arbejdsplan fire uger før, reelt været uden indhold« siger Lisbeth Lintz.

»Vi er rigtig glade for, at opmanden nu har slået fast, at der kun undtagelsesvis ved sygdom og ved afspadsering af overarbejde fra en tidligere normperiode kan ændres i arbejdsplanen med mindre end fire ugers varsel. Vi er også enige med opmanden, når han fastslår, at yngre lægers overenskomst er overordentlig fleksibel, og at det er muligt ved passende styring at lave en økonomisk forsvarlig arbejdstilrettelæggelse - og samtidig overholde fire- ugersvarslingen«, siger YL's formand.

Klaus Larsen kll@dadl.dk

Netværk om lægers helbred

European Association for Physician Health er et nyt initiativ, der vil udveksle information, forskning og erfaringer inden for området: lægers eget helbred. Både via konferencer og på internettet.

British Medical Association (BMA) har påtaget sig at være vært for netværket via BMA's egen hjemmeside om lægers sundhed: www.bma.org.uk/doctors_health/

index.jsp.

»Vi ved fra forskning, at læger har tendens til at søge hjælp for egne helbredsproblemer for sent, og måske gør de det ikke på den rigtige måde«, siger Dr. Michael Peters fra BMA, som står i spidsen for foreningens indsats på området.

»For eksempel kan det være, at en læge spørger en kollega hurtigt til råds i korridoren, mens han eller hun egentlig burde booke en ordentlig tid hos en specialist«, siger han.

»Jeg tror også, at læger har tendens til at vente længe, fordi de dramatiserer. De ser jo ofte svære tilfælde og ved, hvor slemt det kan gå«, siger han.

Så et af netværkets formål er at fremme fornuftig sundhedsadfærd hos læger selv. Et andet formål er at samle og sprede forskning, viden og erfaring.

Bente Bundgaard, bbu@dadl.dk

Nyt fra foreningerne, FAS
Ferie med løn eller feriegodtgørelse?

Overlæger følger ferieaftalen og er ansat med ferie med løn. Efter ferieaftalen kan den enkelte medarbejder dog vælge feriegodtgørelse med 12,45 pct. af lønnen i optjeningsåret i stedet for fem ugers ferie med fast påregnelig løn og særlig feriegodtgørelse. Den sjette ferieuge udbetales eller afholdes uafhængigt heraf.

Hvis du ønsker at gøre brug af muligheden for at få 12,45 pct. feriegodtgørelse i stedet for ferie med løn, skal du meddele det til din arbejdsgiver inden udgangen af december 2009.

I nogle situationer kan det være en økonomisk fordel at vælge feriegodtgørelse i stedet for ferie med løn, f.eks. hvis du i det kommende år forventer at få udbetalt væsentligt merarbejde og/eller honorering af ekstra vagter.

Se regneeksempler på www.laeger.dk under Løn og overenskomster/FAS/Aktuelle emner.

Sagt & skrevet

»Det er meget beklageligt, og de vaccineskeptiske læger bærer et stort ansvar«.

Overlæge Kåre Mølbak, Statens Serum Institut, om at kronisk syge risikerer at dø af A(H1N1)-influenza, fordi de ikke tør lade sig vaccinere. Politiken.

»Det er dejligt at se, at budskabet om, at solarier er sundhedsskadelige - ikke mindst for børn og unge - er nået ud til danskerne«.

Anja Philip, projektchef for Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens solkampagne, om en undersøgelse, der viser, at 55,8 pct. af befolkningen går ind for et forbud mod kosmetisk brug af solarier for unge under 18. www.cancer.dk.

»,Mormortalen`« hvor de på 45 sekunder fortæller deres mormor, hvad de konkret beskæftiger sig med, er efter mange år igen blevet vigtig, når man vælger uddannelse«.

Studiechef på Københavns Universitet, Claus Nielsen, om nutidens studievalg. Urban.

»Den bedste hjælp, vi kan give ofre, er i virkeligheden at sørge for, at krænkerne får hjælp til at håndtere deres fantasier om børn, før overgrebet er begået«.

Ellids Kristensen, overlæge på Sexologisk Klinik i Region Hovedstadens Psykiatri, om den nye hjemmeside brydcirklen.dk. www.psykiatri-regionh.dk.

»Hvis du bliver standset i lufthavnen med et kilo amfetamin, ryger du i fængsel resten af dit liv. Men hv is du bliver taget med et kilo Viagra, sker der ikke ret meget«.

Steven Allen, chef for Pfizers afdeling for global sikkerhed, om smugling af falske lægemidler. Morgenavisen Jyllands-Posten.

Fem spørgsmål til Henrik DibbernSpidskandidat til posten som PLO's næste formand på repræsentantskabsmødet i lørdags (efter dette blads deadline)

Hvorfor vil du være formand for PLO?

Fordi fagpolitisk arbejde i PLO er direkte forbundet med min egen hverdag som praktiserende læge.

Som formand for PLO kan jeg være med til at sikre mine kollegers og min egen økonomi og arbejdsvilkår.

Hvad har du af mærkesager?

Vi skal værne om den unikke position, almen praksis har i sundhedsvæsnet; vi skal fastholde diversiteten i måder, man kan indrette sit praksisliv på, og vi skal fortsætte specialets udvikling.

Hvad er den største udfordring, PLO står over for efter din mening?

At få de politiske kredse, som forstår betydningen af almen praksis, og som vil tildele os nye opgaver, til at tale bedre med de politiske kredse, som har økonomisk mandat ved overenskomstforhandlingerne.

Hvad er dit succeskriterium som PLO-formand?

At almen praksis om seks år har tilstrækkelig bemanding af både læger og klinikpersonale til at klare de mange arbejdsopgaver og med gode arbejdsvilkår for alle. At indtjeningsvilkårene matcher slutstillinger i andre specialer. Og at vi har haft en faglig udvikling med bl.a. øget efteruddannelse.

Hvordan vil man kunne mærke, at PLO har fået ny formand, hvis det bliver dig?

Jeg har ikke planer om at revolutionere en velfungerende organisation, men vil fortsætte Michael Duponts linje med åbenhed over for PLO's medlemmer og offentligheden og forhandlingsvilje over for Danske Regioner. Samtidig har jeg en viden med mig om, at praktiserende læger har rigeligt at lave og stærkt savner konkret investeringsvilje bag de mange smukke ord om almen praksis' rolle.

Bente Bundgaard, bbu@dadl.dk