Nyheder

Politisk røre om hospitalsplan i hovedstadsregionen

Regions Hovedstadens politiske partier må nu sætte sygehuse i spil for at få de sidste brikker af sygehusplanen på plads og sikre finansieringen af den.

Sidste år meddelte regeringens ekspertudvalg ved Erik Juhl, at Region Hovedstaden skulle ændre på sine sygehusplaner og bygge et helt nyt hospital i Hillerød. Så ville der komme støtte fra Kvalitetsfondens sygehusmilliarder. Det stod også klart, at det sandsynligvis vil betyde, at der skal lukkes hospitaler i regionen.

Der skal ske en politisk afklaring inden 1. juni, hvor ekspertudvalget skal have regionernes finansieringsansøgninger. Det har skabt drama i hovedstadsregionen, og De Konservative og Dansk Folkeparti har forladt forhandlingerne.

»Det er sket i lyset af måden, det foregår på. Der er en politisk aftale mellem S, SF og R, som midt i et møde delte et papir ud, som vi ikke havde tid til at sætte os ind i,« siger Per Tærsbøl (K). »Vi vil gerne have et helt nyt hospital i Hillerød, men vi er modstandere af, at man nedlægger hospitaler i Helsingør og Frederikssund, som der lægges op til. Skadestuerne i de to byer er livsvigtige.«

Regionsrådets socialdemokratiske gruppeformand, Leila Lindén, siger:

»Jeg kender ikke til noget papir. Vi er i forhandlinger, hvor det hele er i spil.« Ifølge Berlingske Tidende er også Frederiksberg Hospital og Sct. Hans i spil.

Socialdemokraterne har hidtil været modstandere af et helt nyt barmarksprojekt i Hillerød, og den sygehusplan, som regionsrådet vedtog sidste år, opererede med en stor tilbygning og renovering af det eksisterende Hillerød Hospital og bevarelse af de fleste sygehuse, herunder Frederikssund og Helsingør. Men den holder næppe, erkender Socialdemokraterne nu.

»Regeringen siger, at vi skal have et helt nyt hospital i Hillerød, og ekspertudvalget har stort set lige ud sagt, at det vil få konsekvenser for akutbetjeningen mod nord. Og her ligger der altså to små hospitaler. Faktum er, at et nybyggeri er dyrt. Det koster en milliard kroner mere for os at bygge helt nyt i Hillerød. Og det må vi se på. Men der er intet vedtaget, alt er i spil,« siger Leila Lindén.

Regionsrådet skal finde en politisk beslutning på regionsrådsmødet den 25. maj.

Anne Steenberger, as@dadl.dk

Vitaminer er et uudforsket felt

Danmark er i dagene den 19.-21. maj vært for verdens første, internationale vitaminkonference. Og den tegner på forhånd til at blive et tilløbsstykke, fortæller konferencens primus motor, seniorforsker Jette Jakobsen, DTU Fødevareinstituttet.

»Danmark har en lang historie for forskning i og analyse af vitaminer. Men vores viden om de 13 vitaminer er i virkeligheden ret begrænset. Vi ved en masse om, hvilke sygdomme vitaminmangel kan afstedkomme, langt mindre om deres sundhedsfremmende effekter. Der er behov for at styrke vores viden om vitaminers betydning for menneskers sundhed og for at finde mere effektive metoder til måling af vores vitaminstatus og af vitaminindholdet i vore fødevarer,« fortæller Jette Jakobsen.

Formålet med konferencen er bl.a. at skabe internationale netværk om vitaminforskning. »Det er vigtigt at holde sig ajour med forskningen på verdensplan, så vi undgår modsatrettede eller direkte sundhedsskadelige budskaber. Et skræmmeeksempel er betacaroten, som man anbefalede folk at tage i store mængder. Betacaroten viste sig siden at øge risikoen for kræft hos rygere,« fortæller Jette Jakobsen. Hun forventer, at måling af D-vitamin-status bliver et af konferencens hotte emner. Selvom der bare er tale om at måle på en serumprøve, har den analytiske bestemmelse af D-vitamin-niveauet vist sig at volde store vanskeligheder. Der er på verdensplan meget store niveauforskelle, selvom man anvender en accepteret biomarkør. På konferencen vil et nyt referencemateriale angående D-vitamin-måling, fra National Institute of Standards and Technology i USA, blive præsenteret og diskuteret.

Læs mere på: www.vitamin2010.dk

Annette Hagerup, annette@hagerup.info

I dag skal Sønderjylland til eksamen i kvalitet

Sygehus Sønderjylland skal i denne uge måles og vurderes efter Den Danske Kvalitetsmodels standarder, og derfor rykker syv surveyore fra Institut for Kvalitet og Akkreditering ind på sygehusets fire adresser.

F ra i dag og til og med fredag er der gæster med et årvågent blik på Sygehus Sønderjylland. Det er de såkaldte surveyore, der skal vurdere, om det er lykkedes at implementere Den Danske Kvalitetsmodel fælles standarder, og Sygehus Sønderjylland er de første, der bliver vurderet.

»Vi vil blandt andet blive bedt om en liste over de akutte patienter, der er kommet ind det seneste døgn, og herfra vælger de enkelte patienter og går i dybden med, hvordan forløbet har været. Det bliver således meget konkret, og vi bliver dels vurderet på, om vi kender procedurer og standarder, dels på, om vi så også arbejder efter dem. Vores fordel er, at vi har prøvet det før, fordi vi to gange tidligere er blevet akkrediteret. Så vi føler os godt klædt på, men derfor er der da alligevel sommerfugle i maven«, fortæller akkrediteringskoordinator Tove Salting.

Stort engagement

Ledende overlæge Anne-Marie Grell Ulrik, Anæstesi- og operationsafdelingen, medgiver, at processen med at implementere standarderne har trukket tænder ud, men hun glæder sig over det engagement, der har været overalt:

»Jeg tror, det er lykkedes, men det vil jo vise sig. Vores afdeling skal akkrediteres som én afdeling, selv om den har funktioner på tre matrikler. Det har været en udfordring, for hvis det falder negativt ud et sted, får det konsekvens for hele afdelingen. Det kræver gensidig ansvarlighed, hvor udgangspunktet er fælles faktuel viden og ikke de holdninger og traditioner, man måske har på det enkelte sted.«

Anne-Marie Grell Ulrik ser det som en stor fordel, at systemet til dokumenthåndtering er åbent i Region Syddanmark, så man kan har adgang til retningslinjer mv. fra de øvrige hospitaler:

»Dermed kan vi inspirere hinanden og se, hvordan det gøres andre steder. Der er jo ingen grund til at opfinde den dybe tallerken flere gange«.

Institut for Kvalitet og Akkreditering giver efter de fem dages vurdering en mundtlig melding om, hvordan det overordnet ser ud, men Sygehus Sønderjylland må vente til efteråret på rapporten. Der skal først laves vurderinger på flere sygehuse, så der kan sammenlignes og lægges et niveau.

Kurt Balle Jensen, kurt@ps-presse.dk

Novopris til sukkerforsker

En pioner inden for forskningen i glykobiologi (sukkermekanismen) - den 52-årige dr.odont. Henrik Clausen - har fået dette års Novo Nordisk Pris. Prismodtageren er professor ved Institut for Cellulær og Molekylær Medicin ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet samt leder af Centre for Glycomics ved Københavns Universitet.

Sukker er essentielt for stort set alle livets processer, og Henrik Clausens forskning kan føre til nye gennembrud omkring sikker blodtransfusion, hurtig kræftdiagnose og transplantation fra dyr til mennesker.

»Mange forskellige sukkerstoffer kan binde sig til det enkelte protein (glykosylering), og hvert eneste sukkerstof giver proteinet helt nye funktioner«, siger Henrik Clausen.

Det er nok en af grundene til, at vi mennesker kan klare os med kun c a. 25.000 gener, der igen koder for ca. 100.000 forskellige proteiner. Vi har ikke mange flere gener end en bananflue, men det kompenserer mennesket for ved at koble en række komplekse sukkerkæder til proteinerne, således at antallet af forskellige proteiner øges endnu mere med glykoproteiner.

Det er også forskellige sukkerstoffer på overfladen af de røde blodlegemer, der bestemmer menneskers blodtype. Her er det lykkedes Henrik Clausen og hans forskerteam at udvikle enzymer, der kan fjerne blodtypesukkerne. »Ved den metode kan vi i realiteten omdanne alle slags blodtyper til et universelt blod (blodtype 0), der skulle kunne tåles af stort set alle uanset blodtype«, fortæller Henrik Clausen.

Han håber at kunne udnytte viden om immunforsvaret til at skabe en kræfttest i form af en blod- eller spytprøve. »Kræftceller har uorden i sukkermaskinen og er forsynet med andre sukkerstoffer på overfladen end raske celler. Det gør det i teorien muligt at måle, om immunsystemet har ,set` cancercellen før og har dannet antistoffer mod dens sukkerstoffer.«

En af Henrik Clausens opfindelser er allerede godkendt og taget i brug i USA. Det drejer sig om en metode til at fjerne sukkerstoffer fra dyrevæv, så man nu kan anvende svinehud ved xenotransplantationer uden risiko for afstødning.

Novo Nordisk Prisen består af en forskningspris på 1.000.000 kr. samt en personlig hæderspris på 500.000 kr.

Annette Hagerup, annette@hagerup.info

Nye (og gamle) sundhedsforslag fra Venstre

Venstres folketingsgruppe har sendt et debatoplæg på gaden med navnet »Danmark i bedre balance«. Nogle af forslagene på sundhedsområdet har allerede vakt en del opmærksomhed. Således forslaget om, at ikkelæger skal kunne eje lægepraksis. Hvorfor skal en kreds af aktive og engagerede borgere i en købstad ikke kunne slå sig sammen om at drive en lægepraksis?, lyder et forslag fra partiet, der på den måde ser en mulighed for, at yderområderne kan få læger, der måske ikke ønsker det administrative ansvar, men gerne vil ansættes i en lægepraksis. Andre forslag i den boldgade er, at regionerne laver fastholdelsestillægget om til et opstartstillæg til læger, der vil starte i praksis. Partiet foreslår også, at regionerne ommøblerer lidt på økonomien, så praktiserende læger i yderområder får lidt flere penge, mod at betalingen til andre læger i regionen eller landet sænkes.

Derudover har Venstre tre overordnede ønsker for fremtidens sundhedsvæsen.

Ekspertisen skal ud til patienten; det gælder både akut hjælp og ikkeakutte tilbud.

Der skal være én indgang til sundhedsvæsenet uden for de praktiserende lægers åbningstid for ikke-akutte henvendelser. Det kunne fx være en rådgivning for ikkeakut sygdom.

Uhensigtsmæssige grænser skal nedbrydes. Fx mener Venstre, at kommunernes beredskab af sygeplejersker og sosu-assistenter skal indgå som et element i det regionale beredskab.

Anne Steenberger, as@dadl.dk

Fem spørgsmål til Birgitte Josefsen (MF) Sundhedsordfører for Venstre

Venstre har for nylig meldt ud, at alarmcentralerne skal bemandes med sundhedsfagligt personale. En arbejdsgruppe under Sundhedsstyrelsen anbefalede sidste år, at politiet fortsat skal tage telefonen, men stille den om til sundhedspersonale, hvis opkaldet drejer sig om sundhed. Mener Venstre, at alarmopgaven skal flyttes fra politiet?

Vi mener, at opkald af sundhedsfaglig karakter skal betjenes af personale med sundhedsfaglig baggrund.

Men skal alarmopgaven flyttes over i sundhedsvæsenet?

Regeringen har nedsat et udvalg, der arbejder med den præhospitale betjening, og vi vil ikke sabotere dens arbejde. Vi vil se, hvad den spiller ud med.

Men er udmeldingen en politisk markering over for det udvalg?

Vi melder ud politisk, at der er behov for at øge kvaliteten i den sundhedsmæssige del af alarm-fasen. Derfor skal personalet, der besvarer sundhedsfaglige opkald, være sundhedsfagligt.

Men I har ingen mening om det organisatoriske?

Vi forventer, at det præhospitale udvalg vil fremlægge nogle modeller, som vi politikere skal tage stilling til. Og der vil vi selvfølgelig gøre vores indflydelse gældende.

Er dette, noget I har drøftet med politi/Justitsministerium?

Vi har talt med rigtig mange om det her. Mere vil jeg ikke sige nu.

Anne Steenberger, as@dadl.dk