Nyheder

Regeringen slagter sin egen kommission

Ingen vej udenom øgede afgifter på tobak, sukker og fedt, hvis vi skal hæve danskernes levealder, siger Forebyggelseskommissionen. Men regeringen siger nej til de forslag, der vil have størst effekt på folkesundheden

Tre års ekstra levetid til danskerne. Sådan lød kommissoriet, da regeringen for et år siden nedsatte sin forebyggelseskommission.

Men bare få timer efter at formanden for Forebyggelseskommissionen, Mette Wier, i tirsdags havde præsenteret sit med spænding ventede udspil, var der skåret i danskernes adgangsbillet til et længere og sygdomsfrit liv.

For skal målet om de tre ekstra leveår nås, skal samtlige 52 forslag i kommissionens anbefaling følges til punkt og prikke. Og det er der ikke politisk opbakning til.

En ryger lever i gennemsnit ti år kortere end en person, der aldrig har røget. Rygeren kan samtidig imødese ti år med nedsat livskvalitet.

Derfor vil Forebyggelseskommissionen have cigaretterne ned under disken og prisen op til 50 kr. pakken. Samtidig skal der indføres totalt rygeforbud inden døre - undtagen i eget hjem.

Prisforhøjelsen er hverken landets sundhedsminister, Jakob Axel Nielsen (K), eller statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) umiddelbart med på. Cigaretpriserne bliver af hensyn til grænsehandlen ikke hævet yderligere end de netop bebudede afgiftsforhøjelser, som vil sætte cigaretprisen op med ca. tre kr. pr. pakke fra 2010. Når det gælder et evt. rygeforbud inden døre på alle offentlige steder, må afgørelsen vente til efteråret, hvor rygeforliget skal op til revision.

Politikerne siger også nej til ændringer i sukkerafgiften, som kommissionen ønsker fordoblet. Her er forklaringen, at det ikke kan lade sig gøre på grund af skattestoppet.

Børn og unge i fokus

Sunde vaner grundlægges tidligt. Der er således tæt sammenhæng mellem alder for alkoholdebut og senere forbrug. Ifølge Forebyggelseskommissionen vil det have en stærk signalværdi at hæve aldersgrænsen for køb af alkohol til 18 år, men sundhedsministeren tror ikke på effekten.

Det ærgrer praktiserende læge og medlem af Lægeforeningens bestyrelse, Jette Dam-Hansen, at politikerne er så hurtige til at skyde forslaget om højere cigaretpriser ned:

»Prisen har rigtig stor betydning hos de helt unge rygere. Og selvom man måske ikke kan få dem til at holde op, ville de i hvert fald ryge væsentligt mindre, hvis en pakke cigaretter kostede 50 kr. Det er rigtigt svært at flytte folkesundheden, når der ikke er politisk opbakning til de tiltag, der virkelig ville ændre noget«, siger Jette Dam-Hansen. Hun er tilfreds med forslaget om forbud mod alkoholreklamer, men efterlyser højere alkoholafgifter for at dæmpe de unges alkoholforbrug. Forebyggelseskommissionens forslag om højere afgifter på sukker og fedt falder i øvrigt godt i tråd med Lægeforeningens fødevarepolitik. Lægeforeningen har tidligere også foreslået at indføre differentieret moms, så sunde fødevarer blev billigere.

Det forslag fik kommissionen da også i opdrag at undersøge, men konklusionen lyder nu, at gevinsten ved nedsat moms på frugt og grønt langt fra står mål med udgiften. Staten ville tværtimod mangle ca. 1,6 mia. kr., som skulle hentes ind på anden vis.

Nej til screening

Forebyggelseskommissionens anbefalinger bygger på i alt 31 analyser af forskellige forebyggende virkemidler. På den baggrund siger kommissionen bl.a. nej til screening af hele befolkningen. Det anbefales i stedet at øge befolkningens viden om tidlige symptomer på KOL, diabetes type 2 og hjerte-kar-sygdom.

»Det er fint at skærpe borgernes opmærksomhed på evt. symptomer. Men når det gælder opsporing i risikogrupper, mangler vi i øjeblikket både viden om og evidens for effekten. Hvordan fanger vi de mest udsatte tidligt nok?« siger Jette Dam-Hansen.

»Den fremtidige opsporing skal være forskningsbaseret, så vi kan få dokumenteret, om indsatsen virker«.

FAKTA

Forebyggelseskommissionens 52 forslag er målrettet tre hovedudfordringer:

Danskernes korte levetid. Vi lever 2 år kortere end svenskerne og er faldet langt tilbage i levetid i forhold til en række vestlige lande.
Danskernes dårligere liv/livskvalitet. Livsstilssygdomme betyder ikke bare kortere liv, men også leveår med smerter og nedsat funktion.
Den store ulighed i sundhed. Jo højere uddannelsesniveau, jo sundere lever man.

En fordobling af tobaksafgiften vil øge middellevetiden med godt tre måneder.

Et totalt rygeforbud indendørs i det offentlige rum vil øge middellevetiden med ca. et halvt år.

Læs om planen på www.forebyggelseskommissionen.dk

Fem spørgsmål til: Niels Lihn Jørgensen direktør for Lægernes Pensionskasse

Sidste efterår havde pensionskassen tabt 15 pct. af formuen. Nu er årsopgørelsen klar, så hvordan ser det ud nu?

»Året endte med et tab, der var ca. halvt så stort, nemlig et formueafkast på minus 8 pct.«

Er det godt eller skidt?

»Det er aldrig tilfredsstillende at tabe penge, men pensionskassen ligger et sted i midterfeltet, når vi sammenligner med andre pensionskasser og livsforsikringsselskaber, og det er egentlig ganske godt. Afkastene svinger fra over minus 20 pct. til positive afkast på op mod 5 pct.«

Hvorfor er der så store forskelle i afkast?

»Vi er blandt de pensionsselskaber, som har store reserver og derfor haft råd til at have aktier. Det har været dårligt i et år, hvor aktiekurserne er halveret. Vi er også blandt de pensionsselskaber, der har afgivet garantier (se note, red.) til medlemmerne, som har gjort det nødvendigt at forsikre sig mod rentefald. Det har været godt i et år, hvor renterne er faldet betydeligt. Vi er derfor - rent afkastmæssigt - ramt af både noget dårligt og noget godt. Selskaber, der ligesom os har mange aktier, men ikke nogen garantier, har typisk tabt ca. 20 pct. Det gælder flere af pensionskasserne for akademikere. Selskaber, der omvendt ikke har haft ret mange aktier og samtidig har garantier, har typisk haft svagt negative eller svagt positive afkast. Vi har både aktier og garantier - derfor ligger vi i midterfeltet. I år ser det for øvrigt ud til, at det stadig er meget svært at opnå positive afkast.«

Man taber altså på aktierne lige nu - har I så solgt dem fra?

»Vi har opretholdt den aktieeksponering, som vores solvenssituation tillader, da vi stadig anser aktier for at være en god langsigtet formueanbringelse. Men solvensen sætter ret snævre grænser for, hvor mange aktier vi kan have.«

Kan medlemmerne fortsat regne med at få deres pension?

»Ja - pensionstilsagnene kan overholdes, men mulighederne for fremover at tilskrive bonus er selvfølgelig blevet formindsket kraftigt.«

Bente Bundgaard, bbu@dadl.dk

Note: Med »garanti« menes, at nogle pensionsselskaber - f.eks. Lægernes Pensionskasse - har garanteret, at det pensionstilsagn, der er afgivet til det enkelte medlem, rent faktisk kommer til udbetaling.

Fhv. K-ordfører ny patientformandAN>

København

Paraplyorganisationen Danske Patienter har udpeget sin nye formand. Det bliver den tidligere konservative ordfører, nu løsgænger i Folketinget, Pia Christmas-Møller.

Danske Patienter repræsenterer via sine medlemsforeninger flere end 750.000 patienter. Til foreningens hjemmeside siger den nye formand:

»Noget af det første jeg vil tage fat i, er naturligvis Forebyggelseskommissionens rapport (der kom i tirsdags, red.). Derudover vil jeg gå offensivt til værks for, at hensynet til den enkelte patient står stærkt i de kommende års sundhedspolitik«.

Nyt fra foreningerne

Yngre Læger

Sygt barn - fri med løn i to dage

Fra 1. april har ansatte i regionerne kunnet få fri med løn i to dage til at passe et sygt barn. Bestemmelsen om fri med løn på barnets første sygedag er nemlig udvidet til også at omfatte barnets anden sygedag. Reglerne er i forvejen indført for ansatte i staten.

Mere om reglerne på www.laeger.dk Løn og overenskomster Yngre Læger Find et svar om OK Barns første og anden sygedag.

Endelig aftale efter akut-kaos i Hospitalsenhed Vest

Akutafdelingen FAME ved Hospitalsenheden Vest har omsider indgået en aftale med YL om fællesvagt, der berører 70 læger. Men basislægerne måtte ikke komme med.

Hospitalsenheden Vest har indgået aftale med Yngre Læger vedrørende akutafdelingen FAME. Den betyder blandt andet, at lægerne på medicinsk, kirurgisk og ortopædkirurgisk er omfattet af fællesvagt og dermed kan arbejde med i FAME. Derimod er de 22 basislæger ikke omfattet af fællesvagt:

»Det er de ikke af den simple grund, at de ikke skal arbejde på de respektive afdelinger, men kun på FAME, siger cheflæge Per Østergaard Jensen, Hospitalsenheden Vest.

»De har kun seks måneder på FAME, og derfra skal trækkes fridage, kurser, ferie, sygdom mv. Hvis de i tilstrækkelig grad skal lære at modtage, diagnosticere og behandle akutte patienter, er der ikke tid til, at de også skal gå stuegang, være på ambulatorium og deltage i operationer. Til gengæld er jeg ikke i tvivl om, at de på det halve år får nogle meget brede kompetencer og kommer til at se rigtig mange akutte patienter inden for en række kategorier«, siger cheflægen, der også mener, at der nu er klarhed omkring ansvarsfordelingen:

»Det har givet nogen forvirring, at formuleringer om basislægernes ret til supervision kunne tolkes sådan, at de kun måtte arbejde under supervision. Der var dermed ikke klarhed om, hvad basislægerne måtte og ikke måtte. Det er der nu: Naturligvis må basislægerne arbejde selvstændigt og under ansvar inden for de instrukser, der foreligger. Hvor der så er behov for supervision, og mellemvagter og bagvagter fra de respektive afdelinger arbejder med, har disse læger ansvar for det, de udfører. Man kan firkantet sige, at »du har ansvar for det, du foretager dig«.

Yngre Læger: Det handler jo om kvalitet

Næstformand i Yngre Læger, Nikolai Hoffman-Petersen, har siddet med under forhandlingerne med ledelsen i Vest, og han er glad for, at det nu er endt med en aftale:

»Vi ville gerne også have haft basislægerne med i fællesvagten, men det ønskede man altså ikke. Nu har vi forhandlet en ramme på plads, og der kan så være noget inden for denne ramme, der skal pudses til. Vi vil følge op på sagen til efteråret, og det er klart, at hvis der i de konkrete patientforløb viser sig at være ansvars/referencemæssige uklarheder, må vi have ledelsen til at komme med yderligere afklaringer heraf«, siger Nikolai Hoffmann-Petersen.

Formand for Yngre Læger, Lisbeth Lintz, kan helt tilslutte sig denne holdning. For hende er det hjerteblod, at spørgsmålet om det lægelige ansvar i konkrete situationer er helt på plads:

»Det er jo ikke éntydigt, når der er flere forskellige læger fra forskellige afdelinger involveret. Så kan det godt være kompliceret, og derfor er det vigtigt, at der nu skabes klarhed på dette område, ikke mindst af hensyn til de unge basislæger, men så sandelig også af hensyn til patienterne. Jeg er glad for, at der nu er indgået en aftale, og det er vigtigt at understrege, at når det gælder FAME, er vi enige i målet, nemlig større kvalitet i patientbehandlingen. Derfor er det også vigtigt at komme rigtigt i gang«.

»Vi er her for at lære noget«

Berit Sørensen, basislægernes tillidsrepræsentant i Holstebro, håber på mindre turbulens fremover:

»Det har fyldt meget de første tre måneder, og det skulle nødigt fylde de sidste tre måneder også. Jeg synes, det er vigtigt, at vi har fokus på det uddannelsesmæssige og ikke på det produktionsmæssige. Det er, som om læring har været noget sekundært i forhold til bestræbelserne på at få enderne i den nye afdeling til at hænge sammen. Men vi basislæger er her jo ikke for at få en ny afdeling til at fungere, vi er her for at lære noget.«

Tillidsrepræsentant for basislægerne i Herning, Anders Kjærgaard:

»De første måneder har nok været noget turbulente, men nu håber vi på, at det ændrer sig. Der er blevet ansat en uddannelsesansvarlig overlæge, der har ført samtaler med hver enkelt basislæge, hvor vi kan komme med ris og ros, hvilket er udmærket. Dertil kommer, at mulighederne for at opleve andet end arbejdet i FAME, er blevet bedre. Jeg er tilknyttet medicinsk afdeling, og her er der indført en ordning, så der hver dag er én af os basislæger, der har en såkaldt uddannelsesdag, dvs. fri til at følge andet end arbejdet i FAME. Det giver os mulighed for at være med på »en kigger« på stuegang, ambulatorium og operationsstue«, siger Anders Kjærgaard.

Kurt Balle Jensen, kurt@ps-presse.dk
Stadig mange ledige pladser til praktiserende læger

I alt findes der p.t. 179 ubesatte ydernumre til praktiserende læger rundt omkring i landet - dvs. de numre, lægerne skal have for at få ret til at levere sundhedsydelser.

Det betyder dog ikke, at der »mangler« 179 læger. De fleste numre er tildelt en praksis - nemlig 118. Det vil sige, at numrene typisk står og venter på, at f.eks. en amanuensis går i kompagniskab på et vist tidspunkt og dermed tager det tildelte nummer i brug.

Så er der 61 tilbage. Flere af ydernumrene er dog først for ganske nylig kommet i spil, så det har i realiteten ikke været muligt endnu at finde ud af, om de vil blive hurtigt besat eller ej.

Til gengæld er der flere steder i landet til at afbøde lægemangelen etableret midlertidige nødløsninger, som ikke kan opretholdes på længere sigt, og som dermed i realiteten dækker over, at der er mangler læger.

Region Nordjylland: 34 ubesatte pladser - heraf 19 tildelt.

Region Midtjylland: 29 ubesatte pladser - heraf 21 tildelt.

Region Syddanmark: 44 ubesatte pladser - heraf 31 tildelt.

Region Sjælland: 42 ubesatte pladser - heraf 21 tildelt.

Region Hovedstaden: 30 ubesatte pladser - heraf 26 tildelt.

Kilde: Regionerne

Regioner: Kommission glemte kronikere

København

Regeringens forebyggelseskommission burde have haft mere fokus på forebyggelse blandt kroniske patienter og personer med en lettere psykisk lidelse. Det mener Danske Regioner.

»Vi havde gerne set et større fokus på forebyggelse i forhold til alle de patienter, der allerede har en kronisk sygdom. Her tænker jeg blandt andet på sygdomme som diabetes, rygerlunger, muskel-skelet-lidelser og hjerte-kar-sygdomme«, siger Ulla Astman, formand for Danske Regioners Sundhedsudvalg.

Hun kritiserer også forebyggelseskommissionen for at overse, at forebyggelse også er mulig inden for psykiatrien.

»Vi kunne godt ha ve tænkt os mere fokus på den lettere del af de psykiatriske patienter. Man kan komme meget langt i den forebyggende indsats i forhold til stressramte og personer med lettere depressioner. Og det er sygdomme, som rammer bredt og som samtidig koster samfundet rigtig mange økonomiske ressourcer«, siger Ulla Astman.

Socialdemokrater og radikale vil også forebygge

Skolelæger og sundhedsplejersker skal kunne bruge timer på samtaler med elever og deres forældre, hvis eleven synes at være på vej ud i misbrug, er overvægtig eller ryger. Og de skal kunne henvises til rygestopkurser eller en diætist. Det foreslår Socialdemokraterne, der ligesom Venstre og SF nu lancerer et udspil om forebyggelse.

Socialdemokraterne vil have forbud mod reklamer i forbindelse med børne- og familieunderholdningsprogrammer, ligesom al markedsføring af usunde fødevarer rettet mod børn og unge skal forbydes. Større afgifter på usunde fødevarer og tobak er ikke på tapetet, men slik skal væk fra børnehøjde, butikkerne skal ikke give mængderabatter og producenterne skal holde sig fra kæmpecolaer og megaslikposer. Cigaretter skal gemmes væk under disken.

Voksne skal tilbydes et årligt gratis sundhedstjek hos den praktiserende læge. Partiet henviser til England, som netop har indført et tilsvarende tilbud rettet mod 40-74-årige. Her regner man med at kunne redde 2.000 liv årligt. Men først skal der gennemføres et forsøg, hvor tilbuddet gives til alle over 40 år på Amager.

Også De Radikale vil forebygge og de vil bruge masser af penge på det. De vil med egne ord revolutionere forebyggelsesindsatsen. Bøtten skal vendes og sundhed indtænkes i alt. Økonomisk skal det give sig udslag i, at en tredjedel af alle nye penge, der bliver brugt i sundhedsvæsenet for fremtiden skal gå til forebyggelse. De Radikale vil oprette en forebyggelsesstyrelse. Usunde fødevarer skal være markant dyrere. Rygning skal være forbudt på offentlige steder, og uddannelsesinstitutioner og unge skal ikke kunne købe alkohol. Praktiserende læger skal kunne henvise til en gratis diætist. Sådan lyder nogle af forslagene, som viser, at De Radikale ikke er bange for forbud og afgifter. Men partiet erklærer også, at det ikke vil »blande sig i, hvordan den enkelte dansker lever.« Men danskernes sundhed er et politisk ansvar, erklærer partiet, der har som mål, at vi kommer på højde med de øvrige nordiske lande.

Anne Steenberger, as@dadl.dk