Nyt fra Det Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse

Rådets opgave er at rådgive Sundhedsministeriet og Sundhedsstyrelsen om lægers videreuddannelse på overordnet og principielt niveau. Den altdominerende opgave i øjeblikket er gennemførelsen af en fornyet og forbedret speciallægeuddannelse. I øjeblikket slider de videnskabelige selskaber med målbeskrivelser og logbøger for hver deres uddannelse. En række intern medicinske og kirurgiske selskaber er yderligere i gang med de to fællesuddannelser (tidligere common trunk), som klart er de vanskeligste opgaver.

Parallelt med dette har et af Rådets udvalg udarbejdet retningslinjer for en række fælles elementer beskrevet nedenfor under kurser. Indledningsvis skal dog omtales det meget debatterede emne: fagområder.

Fagområder

Rådet har på sit møde den 17. april 2002 i enighed vedtaget følgende beskrivelse af et fagområde:

Et fagområde afgrænser et særligt interesse- eller kompetenceområde, som enten ikke er dækket af et godkendt speciale eller udgør en mindre del heraf.

Fagområder kan ikke opnå eller tildeles godkendelse eller autorisation af sundhedsmyndighederne. Heraf følger, at et fagområde ikke kan defineres ved formelle målbeskrivelser eller uddannelsesbestemmelser, men at kompetence inden for et fagområde alene vurderes i forhold til et konkret stillingsopslag til speciallæge i sundhedsvæsnet.

For ansættelser i sundhedsvæsnet som overlæge/ledende læge gælder lægelovens § 14. I det omfang der ved ansættelse af en overlæge stilles særlige krav ud over speciallægeautorisation, skal dette fremgå af stillingsopslaget. Sundhedsstyrelsens bestemmelser om § 14-bedømmelse, suppleret med de videnskabelige selskabers eventuelle vejledende retningslinjer til uddannelse inden for fagområder eller andre kompetencer, vil være grundlag for såvel bedømmelse af ansøgere som vejledning for potentielle ansøgere.

Det Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse anbefaler derfor Sundhedsstyrelsen, at ovennævnte definition danner grundlag i arbejdet med revision af bekendtgørelse ved § 14- vurderinger.

Det kan tilføjes, at Rådet ikke har planer om at komme med flere anbefalinger eller udtalelser om emnet fagområder.

Om kurser - i bredeste forstand

Videreuddannelsen kommer fremover til at foregå i tre afsnit: turnusuddannelse i 18 måneder, introduktionsuddannelse i 12 måneder og hoveduddannelse i 48-60 måneder, dog for de intern medicinske og kirurgiske specialer op til 72 måneder. I disse forløb indgår en række kursuselementer, hvortil der nu er udarbejdet retningslinjer. Disse er tilsendt de udvalg i specialeselskaberne, som arbejder med forslag til målbeskrivelser og logbøger for uddannelsen, idet de specialespecifikke kurser og forskningstræningen skal indarbejdes i de enkelte specialers målbeskrivelser. Interesserede bedes venligst henvende sig til deres selskab, såfremt eksemplarer af retningslinjerne ønskes. Se boks nederst.

Tværfaglige kurser

De tværfaglige kurser skal sikre minimumskompetencer inden for kommunikation, pædagogik samt ledelse, administration og samarbejde.

De er obligatoriske og ens for alle uddannelsessøgende læger. Hvis nogle specialer har behov for yderligere kompetencer inden for de nævnte områder, hvad man må forvente, falder dette under specialespecifikke kurser.

Kurset i kommunikationstræning kommer samlet til at vare en uge, opdelt i to moduler, med højst tre måneders interval. I perioden mellem modulerne skal den uddannelsessøgende løse en individuel opgave.

Kurset i pædagogik er ligeledes opdelt i to moduler, et kursus i læring, som skal ligge i turnusuddannelsen, og et kursus i vejledning, som finder sted i introduktionsuddannelsen. Til disse moduler er også i alt afsat en uge.

Kurset i ledelse, administration og samarbejde henlægges til og opdeles i tre moduler. De to første skal foregå decentralt under introduktionsuddannelsen, mens det sidste placeres centralt under hoveduddannelsen. Tilsammen er afsat to uger.

Specialespecifikke kurser

I retningslinjerne sættes rammer for beskrivelsen af kurserne og er samtidig baggrundsinformation og inspirationskilde til specialerne i udarbejdelsen af de afsnit i målbeskrivelserne, som vedrører kurser. Målbeskrivelserne skal ikke indeholde et kursusprogram, men udformes på et generelt plan med mål/kompetencer samt forslag til, hvordan disse mål læres og evalueres.

De tidsmæssige rammer er af Sundhedsstyrelsen sat til ca. 30 kursusdage a 7 timer for hvert speciale. Men da specialernes behov forventes noget forskellige, kan det enkelte speciale i sit oplæg afvige fra denne tidsramme, ledsaget af detaljeret begrundelse.

Forskningstræning

Forskningstræning skal foregå som et led i hoveduddannelsen. Den tager sigte på at opøve en kompetence til at opsøge og vurdere ny viden samt at overføre denne til praktisk klinisk brug. Den skal sikre træning i en arbejdsform, som kan danne grundlag for livslang læring. Den bygger videre på den basale kompetencetræning fra grunduddannelsen, men adskiller sig herfra ved at være klinisk orienteret og specialespecifik, dvs. rettet mod klinisk praksis i det speciale, lægen søger uddannelse i, og vil derfor variere specialerne imellem på emner og metoder.

Tidsrammen er 12 uger. I forløbet skal den uddannelsessøgende formulere projekt, gennemføre og afrapportere, samt deltage i nødvendige kurser, seminarer m.v. for at understøtte projektet. Der forventes ikke et samlet tidsforbrug, men et forløb over flere år.

Forskningstræning kan variere i sin opbygning. I retningslinjerne er skitseret tre forskellige forløb, hvor elementer af forskningstræningen veksler med vanligt klinisk arbejde. Der forudsættes vejledning og er opsat mål som kriterier for godkendelse.