Skip to main content

Obsessiv-kompulsiv sygdom hos børn

Overlæge Ole Sylvester Jørgensen

14. nov. 2005
4 min.

Per Hove Thomsen , hvis statusartikel om obsessiv-kompulsiv sygdom (OCD) i barnealderen bringes i dette nummer af Ugeskriftet, har bidraget med forskning på dette område vedr. såvel psykopatologi som sygdomsforløb og behandling. OCD debuterer i 6-15-års-alderen hos drenge, senere hos piger. Mange normale børn har i en periode tendens til tvangshandlinger og tvangstanker, uden at det er led i senere OCD. Hvilke årsagsforhold der fører til OCD, er stadig ikke kendt. Genetiske faktorer spiller en vis rolle, men der er ingen entydig forklaring på, hvordan OCD opstår.

De tilbagevendende tvangsprægede tanker og adfærdsformer i forbindelse med OCD er egodystone, dvs. de virker på patienten som symptomer, der står i vejen for dennes intentioner og mål og er derfor meningsløse og forstyrrende. Man har overvejet forskelle og ligheder mellem symptomerne ved OCD og autismespektrumforstyrrelser. Ved infantil autisme er ritualiseret adfærd en del af hele den autistiske persons identitet og ved Aspergers syndrom opleves de repetitive særinter-esser absolut ikke som egodystone af patienten selv.

I de senere år er der beskrevet hyppig komorbiditet mellem OCD og andre syndromer, især autisme og Aspergers syndrom [1]. Ved komorbiditet mellem OCD og Aspergers syndrom har samme patient såvel egodystone tvangssymptomer, som patienten gerne vil behandles for, og egosyntone særinteresser, som er et vigtigt livsindhold, som patienten ikke ønsker intervention over for. Der er også betydelig komorbiditet mellem OCD og Tourettes syndrom (TS). TS findes hos mellem en tredjedel og halvdelen af alle patienter med OCD [2].

Vores viden om OCD i barnealderen vedrørende de bagvedliggende neuropsykologiske forstyrrelser må hentes fra forskningen i voksenalderen. Selv om resultaterne ikke er entydige, peger den neuropsykologiske forskning på underliggende vanskeligheder ved de såkaldte eksekutive funktioner, dvs. frontalt lokaliserede højere psykiske funktioner, der er styrende for normal adaptiv adfærd. Tanke-handling-fusion (THF) er betegnelsen for en kognitiv dysfunktion ved OCD, som kan være beslægtet med den svagt udviklede mentaliseringsevne ved autisme. Personer med THF har svært ved spontant at opleve, at en tanke ikke nødvendigvis er det samme som en handling og har derfor svært ved at undgå angst for f.eks. tanker om, at der sker deres nærmeste noget. De oplever tanken med samme emotionalitet som selve handlingen [3].

Visse antidepressiva, nemlig de selektive serotoningenoptagelseshæmmere (SSRI)-præparater, kan dæmpe symptomerne ved OCD, også hos børn og unge. Hvis den psykofarmakologiske behandling kombineres med kognitiv psykoterapi, er virkningen bedre, end hvis den psykofarmakologiske behandling sker isoleret. Dette er endnu et eksempel på interaktion mellem biologisk og psykologisk intervention.

Effekten af SSRI-præparater på OCD har styrket teorierne om en bagvedliggende dysfunktion i hjernens serotoninsystemer. Det er dog langtfra alle SSRI-behandlede patienter med OCD, der oplever positiv effekt. OCD kan være et heterogent syndrom med mere komplekse biologiske årsagsforhold. Stoffer med dopaminreceptorblokerende effekt, nemlig antipsykotika, kan ofte med held kombineres med et SSRI-præparat for at optimere effekten hos de patienter med OCD, der ikke responderer tilstrækkeligt på et SSRI-præparat [4].

I en nylig publiceret oversigt over positron emissionsto-mografi (PET)- og single photon -emissions-computertomografi (SPECT)-studier, hvor der er målt forskelle i radiotracer -optagelse mellem patienter med OCD og raske kontrolpersoner, peges der på, at de mest konsistente fund ved OCD involverer gyrus orbitalis og caput af nucleus caudatus [5].

Samlet har vi i dag en langt større viden om sygdommen OCD end for blot få år siden. Børn og unge med OCD skal diagnosticeres korrekt af en speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri og kan herefter tilbydes en effektiv behandling, der mindsker symptomerne og øger livskvaliteten markant for barnet eller den unge.



Korrespondance: Ole Sylvester Jørgensen , Børne- og ungdomspsykiatrisk Afdeling F, H:S Bispebjerg Hospital. E-mail: osj01@bbh.hosp.dk

Interessekonflikter: Ingen angivet


Referencer

  1. Bejerot S, Nylander L, Lindstrom E. Autistic traits in obsessive-compulsive disorder. Nord J Psychiatry 2001;55:169-76.
  2. Evans DW, King R, Leckman JF. Tics disorders. I: Mash E, Barkley R, red. Guilford, NY: Child Psychopathology, 1995:436-54.
  3. Shafran R, Rachman S. Thougt-action fusion: a review. J Behav Therap Exper Psychiat 2004;35:87-107.
  4. Denys D, Zohar J, Westenberg HG. The role of dopamine in obsessive-compulsive disorder: preclinical and clinical evidence. J Clin Psychiatry 2004; 65(suppl 14):11-7.
  5. Whiteside SP, Port JD, Abramowitz JS. A meta-amalysis of functional neuro-imaging in obsessive-compulsive disorder. Psychiatry Res 2004;132:69-79.