Content area

|

Økonomiaftale afskaffer endeligt produktivitetskravet

En milliard kroner til sundhed, heraf 200 millioner til psykiatrien og en ny styringsmodel, der skal fremme det nære sundhedsvæsen, er blandt ingredienserne i ny økonomiaftale om næste års økonomi på sundhedsområdet.

Der bliver omkring en milliard mere til sundhedsvæsenet til næste år. men der er brug for et større løft for at imødegå presset, mener Andreas Rudkjøbing, formand for Lægeforeningen.
Af
Anne Steenberger, as@dadl.dk

De årlige forhandlinger mellem regeringen og regionerne om næste års økonomi i sundhedsvæsenet er netop afsluttet.

Aftalen slår fast, at produktivitetskravet på 2 procent bliver endeligt afskaffet efter at være suspenderet i et år. De 1,5 mia kroner, der hidtil har været knyttet til produktivitetskravet skal fremover bruges på at fremme sammenhængende patientforløb og udbygning af det nære sundhedsvæsen. Hermed introducerer regeringen en ny styringsmodel. Målet er at borgeren skal behandles ”det mest effektive sted”, skriver Finansministeriet. For de patienter, der ikke kræver specialiseret behandling vil det ofte være i eller tæt på eget hjem og med sundhedshuse og praktiserende læger som centrum for behandlingen. Regeringen kalder den nye styringsmodel for nærhedsfinansiering, og præcist, hvordan den skal fungere, er ikke udtænkt endnu.

Regeringen bebuder et lovforslag om det, som skal forhandles i Folketinget til efteråret..

Det er et godt skridt, mener formanden for Lægeforeningen, Andreas Rudkjøbing.

”Jeg er rigtig glad for at produktivitetskravet er lagt endeligt i graven, og jeg er enig i retningen og intentionerne bag nærhedsfinansieringen om at langt flere patienter skal behandles i det nære sundhedsvæsen. Det er et markant og rigtigt skift i tænkningen, at mindre aktivitet nu også kan være den rigtige vej at gå på nogle sygdomsområder”, siger han.

Af aftalen fremgår det endvidere, at regeringen vil indføre et teknologibidrag, som skal fremme en fortsat effektivisering på sygehusene. Et sådant bidrag er Andreas Rudkjøbing til gengæld skeptisk over for:

”Modellen giver måske lidt mere metodefrihed for sygehusene end vi så med produktivitetskravet. Men det er langt fra givet, at ny teknologi altid fører til effektiviseringer. Hvis vil man virkelig vil noget med teknologi i forhold til at forbedre behandlinger, så kræver det tværtimod ofte investeringer. Hertil kommer at teknologi reelt fylder meget lidt i de konkrete effektiviseringer, som aftalen beskriver regionerne skal opfylde”, siger han.

Lidt mere til sundhed

Der bliver til næste år 1 milliard mere til sundhedsområdet. Det er et generel løft, men Andreas Rudkjøbing mener ikke, at det vil dække det behov, der er:

”Mange afdelinger kæmper med overbelægning og et stort pres fra det stadigt stigende antal patienter. Vi ser også kræftpatienter, som ikke får behandling til tiden. Alt sammen tegn på et sundhedsvæsen, som er gevaldigt under pres. De en mia. kr. er ikke tilstrækkeligt. Hvis befolkningen ikke skal opleve, at sundhedsvæsenet bliver ringere i takt med, der bliver flere ældre, der kommer nye behandlingsmuligheder og mere velstand i resten af samfundet, så er det nødvendigt med et markant større løft”, siger han.

De 200 millioner kroner af milliarden er øremærket psykiatrien. De skal gå til at nedbringe genindlæggelser og til at opbygge kapacitet og specialiseret tværsektoriel behandling af børn og unge. Ifølge aftalen kommer der efter sommerferien en ny psykiatriplan. Om der kommer yderligere penge til området, når den skal udmøntes, er uvist.

Læs hele aftalen her.

💬 0 Kommentarer

Right side

af Tata Marion Ringberg | 18/06
4 kommentarer
af Michael Lee Heyman | 18/06
2 kommentarer
af Gitte E. Egsdal Wienholtz | 18/06
3 kommentarer
af Finn Olav Hansen | 17/06
2 kommentarer
af Morten Sodemann | 17/06
5 kommentarer