Opbakning til ny politik om efteruddannelse

Lægeforeningens udspil til en ny politik om efteruddannelse fik opbakning på lægemødet. Det nye i udspillet er, at efteruddannelse eller kompetenceudvikling hos speciallæger skal gøres mere systematisk og mere individuel. Den skal tage udgangspunkt i lægens dagligdag.

»Den drivende kraft skal være kvaliteten i det, man går og laver i dagligdagen. Det skal styre efteruddannelsen. Selve indholdet i uddannelsen kan gå ud på at specialisere sig i sin niche, det det kan også være noget andet. Fokus kan skifte fra år til år. Det er også derfor, at vi vil fravælge certificering og pointsystemer - de fører ikke nødvendigvis til bedre patientbehandling«, sagde Lars Riber, Yngre Læger, som har været formand for arbejdsgruppen bag udspillet.

Han understregede, at skitsen til efteruddannelse skal ses som et arbejdsredskab - en minimumsmodel, der kan bruges til inspiration. De lægevidenskabelige selskaber er meget indstillede på at komme ind over og udvikle modellen, så den passet til de forskellige specialer, oplyste han.

Danske Regioner har vist sig positiv over for udspillet og har sagt ja til at indgå i dialog om det. På Lægemødet var der dog flere, der udtrykte stor skepsis over for økonomien i det. Mange oplever, at afdelingerne gerne vil give deres speciallæger efteruddannelse i en eller anden form, men at de desværre ikke kan tilbyde det. Der er ingen penge til at sende dem af sted, og der er ikke personale til at erstatte dem, mens de er væk. »Der er skåret ind til benet«, sagde Poul Jaszczak, FAS.

Henrik Dibbern, formand for PLO, og andre kritiserede forslaget for at fokusere på specialisering. Praktiserende læger og måske også andre specialer kan også have brug for at udvikle det brede fundament.

Men det skal være et både og - kompetenceudviklingen skal kunne fokusere på begge dele, sagde Lars Riber.