Organisation og multidisciplinær behandling af kolorektal cancer

Som det fremgår af dette nummer af Ugeskrift for Læger om kolorektal cancer (KRC), er der både internationalt og herhjemme sket en betydelig udvikling både inden for basal cancerbiologi og klinisk epidemiologi samt diagnostik og behandling.

KRC er den næsthyppigste cancerform, og selv om prog-nosen i de seneste 30 år er blevet bedre, dør fortsat omkring halvdelen af patienterne af deres sygdom, og de danske resultater er ikke så gode som i det øvrige Norden. På denne baggrund har der i de seneste ti år været en betydelig national aktivitet på det organisatoriske område. Den danske kolorektalcancergruppe (DCCG) blev oprettet i 1994, og DCCG har med få års mellemrum udsendt opdaterede nationale retningslinjer om diagnostik og behandling [1]. Siden 2001 er der foregået en løbende registrering af de kliniske resultater af behandling af KRC i en national database [2]. I 2001 blev der på Sundhedsstyrelsens initiativ udarbejdet en medicinsk teknologivurdering (MTV)-rapport om diagnostik og screening for KRC [3], og sidste år udarbejdede en arbejdsgruppe under Sundhedsstyrelsen en rapport med forslag til reorganisering af den kirurgiske behandling af KRC [4].

Det er regeringens erklærede mål, at cancerbehandlingen skal foregå på højeste internationale niveau. Det er efter vort skøn realistisk at nå dette mål, men det forudsætter betydelige resurser og en omfattende lægefaglig indsats i adskillige specialer. Indførelse af screening for KRC på basis af undersøgelse af skjult blod i afføringen vil være den indsats, som i forhold til resurseforbruget kan resultere i den største forbedring af prognosen. Gennemførlighedsundersøgelser er nu ved at blive implementeret i to amter, og det er vores forventning, at resultatet vil føre til politisk vedtagelse af at foretage landsdækkende screening. Desuden er der fortsat en betydelig forsinkelse af diagnosen KRC, som delvist skyldes patienternes uvidenhed om, at tarmblødning og ændret afføringsmønster kan skyldes cancer. Der er derfor et stort behov for folkeoplysning. Behandlingen af KRC udføres i stigende grad som et multidisciplinært samarbejde i et team af eksperter i kolorektalkirurgi, billeddiagnostik, patoanatomi og onkologi. Den kirurgiske behandling af KRC bør optimeres og evalueres løbende via KRC-databasen, og for at sikre den nødvendige kompetence bør udredning og behandling af KRC samles på 10-15 afdelinger med døgnberedskab af kolorektalkirurger. Desuden bør der efter engelsk mønster etableres en efteruddannelse af speciallægerne i de multidisciplinære grupper [4]. En sådan national efteruddannelse kan gennemføres for få mio. kr., men desværre har de bevilgende myndigheder endnu ikke set sig i stand til at finde midler hertil.

I fremtiden er det afgørende både at sikre uddannelsen af et tilstrækkeligt antal speciallæger og at optimere efteruddannelsen på det kolorektale område. I forbindelse med indførelse af det nye uddannelsessystem har man erkendt, at en speciallæge i kirurgi ikke fremover selvstændigt kan varetage behandling af KRC, og derfor er fagområdet kolorektalkirurgi ved at blive etableret. Derudover er det væsentligt, at der skabes muligheder for at tiltrække og fastholde engagerede læger med en særlig interesse i faglig udvikling og forskning på området. En arbejdsgruppe nedsat af Statens Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd har for nylig udsendt en rapport med konkrete forslag til styrkelse af infrastrukturen i dansk klinisk kræftforskning [5]. En rekruttering af videnskabeligt aktive læger og et velfungerende forskningsmiljø vil være nødvendige forudsætninger for, at de kommende års tiltagende biologiske indsigt kan omsættes til landvindinger inden for screening, diagnostik og behandling af kolorektal cancer. Kun derved kan prognosen i Danmark hæves til det øvrige skandinaviske niveau.

Korrespondance: Søren Laurberg , Kirurgisk Afdeling L, Sektion AAS, Århus Sygehus, Århus Universitetshospital. DK-8000 Århus C.
E-mail: soeren.laurberg@aas.auh.dk

Interessekonflikter: Ingen angivet