Overlæge i forsvaret

Den militære overlæge er gennem årene blevet rekrutteret fra mange forskellige specialer.

Når man i Ugeskriftet ser annoncer for ledige overlægestillinger i Forsvaret fremgår det, at ansøgeren skal have en for forsvaret relevant speciallægeuddannelse. I takt med det danske forsvars øgede virke udenfor Danmark, er der klart sket en ændring fra tidligere almindelig infirmeritjeneste for værnepligtige til en mere traumatologisk orienteret indsats i missionsområderne. I erkendelse heraf har Forsvaret også indgået aftale med H:S Rigshospitalet om ansættelse af 12 speciallæger, 6 anæstesiologer og 6 ortopædkirurger, og der planlægges indgået aftale med Amts-rådsforeningen om oprettelse af yderligere deltidsstillinger civilt/militært. Traumelægerne ved H:S Rigshospitalet gør tjeneste to måneder om året i Forsvaret, enten som udsendt i mission eller ved sejlende tjeneste med inspektionsskib i Nordatlanten.

Dette initiativ fra Forsvarets Sund-hedstjeneste (»lægekorpset«) og samarbejdet med Traumatologisk Selskab om indførelsen af ATLS-princippet i Dan-mark var i slutningen af forrige århundrede et banebrydende initiativ, både i relation til højnelse af den faglige standard ved de udsendte sanitetsenheder, som et middel til at sikre Forsvaret adgang til lægelig arbejdskraft.

Imidlertid kniber det nu i en sådan grad med rekrutteringen af overlæger (gælder også afdelings- og reservelæger), at der ved forrige besættelse af en overlægestilling i hæren kun var en ansøger, og den seneste annonce om dykkerlægestillingen ved Søværnets Dykkerskole gav intet resultat.

Personalesituationen i Forsvaret er så dårlig, at fortsætter udviklingen som hidtil, vil der snart ikke være nogen overlæger til udsendelse.

Det er en selvforstærkende proces, hvor manglende rekruttering medfører hyppigere udsendelser og et tidligere håndhævet princip om, at stabslæger (rangen over overlæge) ikke udsendes i almindelige missioner, nu blevet brudt. Udsendelse af tre måneders varighed hvert andet år slider på familien og dette sammenholdt med de lave lønninger sammenlignet med den civile sektor, høres ofte som et argument for ikke at søge fast ansættelse i Forsvaret.

Læger uden erfaring

Forsvarets Sundhedstjeneste (FSU) har aktuelt lægebemandede sanitetsenheder i Kosovo og Irak samt et kirurghold til støtte for det tyske felthospital i Kabul. Den lægelige bemanding i såvel Irak som Kosovo består af en ledende læge (»senior medical officer«) og to yngre læger. Den ene af disse i Kosovo er balter, idet styrken er sammensat af danske og baltiske tropper.

Funktionen som ledende læge er en stabsfunktion med rådgivning af ledel-sen i såvel små som store sager, mens den egentlige vagt og patientbehandling varetages af de yngre læger.

Også her er der problemer med rekrutteringen, og i begyndelsen af 2005 har der såvel i Kosovo som i Irak været udsendt yngre læger uden B-autorisation (turnus).

Danske Militærlægers Organisation (DMO) er uforstående over for denne politik fra FSU's side. Der er ingen tvivl om, at den yngre læge kan fungere ved infirmeriet i missionen, men man kan spørge med hvilken gavn. Det er DMO's opfattelse, at den lægelige bemanding er til stede for på bedste vis at kunne behandle traumatiserede patienter enten i lejren eller ude i felten. Så er de daglige forkølelser og patienter med fodvorter af mindre betydning. Det er derfor DMO mener, at en uerfaren læge er uden berettigelse.

Under mit ophold i Irak blev den danske sanitetsenhed alarmeret til en trafikulykke med en konvoj. En iraker var blevet fastklemt i en lastbil og måtte bedøves før lastbilerne kunne trækkes fra hinanden og irakeren skæres fri. Jeg valgte selv at forlade lejren og forestå proceduren, idet jeg fandt, at den yngre læge ikke selvstændigt ville kunne varetage opgaven. Tilsvarende opgaver i den hjemlige, civile præhospitale struktur varetages af erfarne læger, enten speciallæger eller læger på fase-III niveau.

Forsvaret har en målsætning om, at soldaten i missionsområdet skal have en sundhedsfaglig betjening som er på højde med niveauet på et dansk centralsygehus. Dette er selvfølgelig ikke muligt grundet de begrænsede faciliteter, som et felthospital i missionsområdet er udstyret med, men man kan selvfølgelig stræbe herefter. I DMO er vi derfor uforstående overfor udsendelsen af uerfarne læger. Kan disse ikke skaffes, må der gøres tiltag til bedring af rekrutteringen, eller det politiske system gøres bekendt med, at danske styrker ikke kan udsendes, hvis man fastholder princippet om erfarne danske læger til danske soldater.

Danske Militærlægers Organisation

DMO repræsenterer 31 læger - overlæger, stabslæger samt generallægen i Forsvaret. I den forbindelse var DMO involveret i dette års overenskomstforhandlinger med Personalestyrelsen. Resultatet var mildest talt pauvert og ikke fremmende for den fremtidige rekruttering. Det var fra DMO's side et krav, at såvel grundløn som efteruddannelse var blevet prioriteret, men intet skete ud over den generelt aftalte procentuelle forhøjelse af lønningerne i staten. Efteruddannelsen blev ikke berørt.

Eneste positive udmelding fra personalestyrelsen var 100.000 kr. til forhøjelse af døgnvagthonorering i erkendelse af, at vagtbetaling i forsvaret halter efter det civile marked. Det svarer til ekstra 91 kr. pr. døgn, hvorved stabslægevagten på en hverdag vil blive honoreret med ca. 440 kr. for tilkaldevagt fra hjemmet. Herudover blev DMO-gruppen tildelt 300.000 kr. til pensionsdækning af tillæg.

Efteruddannelse og løn

To væsentlige og afgørende områder kan forbedre situationen for de udsendte læger og gøre det attraktivt at søge ind som læge ved militæret. Det ene er obligatorisk efteruddannelse og en mulighed for jævnlig opdatering ved klinisk arbejde i det civile sundhedssystem sammen med en løn, der modsvarer overlægernes løn i det offentlige sundhedsvæsen samt en tilsvarende vagthonorering.

Løn har tidligere været brugt til bedring af rekrutteringen til missionsudsendelse. Således modtager udsendte læger 1.150 kr. pr. dag i missionsområdet. Dette er øjensynligt ikke længere nok, idet der på ny er problemer med at besætte stillingerne. Man kan formode, at udviklingen i Irak har haft indflydelse, idet der ikke er problemer med at besætte den sejlende tjeneste på inspektionsskibene i Nordatlanten.

Forsvaret har med held i forbindelse med afgang af piloter fastholdt disse med et substantielt fastholdelsestillæg. Det er DMO's håb at Forsvaret/Forsvarsministeriet vil forstå, at forsvinder grundstammen i Lægekorpset, vil Danmarks muligheder for deltagelse i internationale missioner blive væsentligt begrænset.

I Forsvaret tilsigter man, at militærlægerne får en måneds efteruddannelse om året, men det sker ikke. Lægerne afspadserer i stedet deres overarbejdstimer, for overarbejdstimer i Forsvaret kan ikke udbetales. Så er det herefter op til den enkelte, hvorvidt vedkommende vil bruge sin tid til vikariater. Eneste faglige møde om året er et fire dages seminar for overlægerne, men dette er ikke klinisk efteruddannelse.

Ved dette års overenskomstforhandlinger blev d er stillet krav om 1 måneds obligatorisk efteruddannelse for læger ansat i Forsvaret. Kravet blev afvist.

Fremtiden

I forbindelse med årets overenskomstforhandlinger var det DMO's håb, at der ville være forståelse for de problemer, der er med rekruttering af læger i et samfund med mangel på speciallæger. Yderligere sker rekrutteringen til et lavtlønsområde med dårlig vagtbetaling, ingen mulighed for honorering af overarbejde samt ikkeeksisterende efteruddannelse.

Problemet er ikke nyt, idet DMO allerede i 1998 udarbejdede en rapport til belysning af rekrutterings- og fastholdelsesproblematikken. Det eneste, som er sket siden hen, er, at problemet er blevet større og den gennemsnitlige alder i overlægegruppen højere. I 2005 går to overlæger og en stabslæge på pension. Yderligere to overlæger går på pension i foråret 2006. Disse stillinger kan ikke forventes besat.

Efter 14 år i hjertekirurgien, heraf 11 som overlæge på Skejby Sygehus, søgte jeg ind i Forsvaret for at få nye og spændende udfordringer - og dem er der mange af. Det var også med vished om, at jeg ikke ville vende tilbage til hjertekirurgien. Men der er næppe mange som vil træffe så definitivt et valg, og specielt ikke hvis man går tidligt ind i Forsvaret. Sidder man i en højt specialiseret funktion, mister man hurtigt eks-pertisen.

Viborg-modellen

Problemet med at vende tilbage til klinisk hospitalsarbejde er ikke ulig den, som eksisterer for overlæger, der påtager sig funktionen som ledende overlæge. FAS har i den forbindelse medvirket til Viborg-modellen, hvor en ledende overlæge, som ønsker at indtræde i en administrativ stilling, for hvert års ansættelse får en måneds »genoptræning« i klinisk arbejde (betalt af arbejdsgiveren). Herved sikres tilbageslusning til klinikken.

Vi vil gerne have en lignende ordning for læger ansat i Forsvaret - for eksempel med en klausul om, at efter seks år i Forsvaret så klapper fælden, så har man valgt at blive i militæret.

Fakta

Henrik Allermand har, efter 11 år som overlæge ved Hjerte-lunge-karkirurgisk Afdeling på Skejby Sygehus, siden efteråret 2001 været overlæge i Forsvaret. Først ved Dronningens Artilleriregiment i Varde og siden juli 2004 ved Flådestationen i Korsør. Han kom hjem fra sin sidste udstationering i Irak den 26. januar 2005.