Overvægtige børn skal hjælpes tværfagligt

Enheden for overvægtige børn og unge under Holbæk Sygehus' børneafdeling er det eneste sted i Danmark, som har et målrettet og flerstrenget behandlingstilbud til overvægtige børn og unge. Behandlingstilbuddet har eksisteret i knap to år, og resultaterne er så positive, at der nu er bred politisk opbakning til at oprette lignende enheder i alle landets regioner.

Leder af Holbæk Enheden, børnelæge og ph.d. Jens-Christian Holm, har ambulatorium på Ringsted Sygehus, da Ugeskrift for Læger møder ham.

Dagens første patient, en 13-årig dreng, kommer langvejsfra sammen med sin moster og lillebror. En scanning har vist, at han har en fedtprocent på 45. I forhold til hans alder skulle den ligge på 25.

»Det her er ikke bare en sludder for en sladder,« indleder Jens-Christian Holm konsultationen.

Familien ser lettede ud over den melding og lytter intenst til, hvad der mere kommer.

»Vi er eksperter på området. Det bliver hårdt, og det kræver, at hele familien støtter op,« fortsætter Jens-Christian Holm, mens han kigger dem dybt i øjnene.

Patrick og familiens vægthistorie, hjerte-kar-sygdomme og diabetes bliver gennemgået grundigt. Han bliver målt, vejet og får taget blodtryk, og hans kostvaner bliver systematisk gennemgået. Familien har allerede strammet gevaldigt op på det område, og det er lykkedes for dem ved egen hjælp at holde Patricks vægt stabil i de sidste to måneder. Jens-Christian Holm roser dem i høje toner og instruerer dem myndigt og præcist i, hvilke yderligere justeringer de skal foretage, inden han går videre til punkterne motion, mobning og forskning.

Tværfaglig behandling

I enheden er der 14 medarbejdere, som består af læger, sygeplejersker, diætister, socialrådgivere, sekretærer og en børnepsykolog. Deres arbejde med at opspore og behandle børnene er inspireret af internationale eksperters anbefalinger fra 2007. Ekspertkomitéen blev nedsat af den amerikanske lægeforening, børnelægeforeningen og Centers for Disease Control and Prevention. Baggrunden var den hurtigt voksende fedmeepidemi og manglen på evidens på området.

Det første skridt i behandlingen er en lægeundersøgelse af barnet, som skal afdække, i hvilken grad overvægten påvirker helbredet, og om der ligger sygdom til grund for tilstanden. Barnets liv og hverdag bliver grundigt gennemgået med hensyn til kost- og motionsvaner og faldgruber i forhold til vægttab. I samarbejde med en diætist bliver der så lavet en nøje, individuel plan for, hvordan livsstilen skal laves om.

Barnet og familien kommer gennemsnitligt til kontrol og vejledning hos diætister og/eller sygeplejersker hver 10. uge, mens de er i behandling. Hvis der er behov for det, kan de blive fulgt af enheden, til de er 22 år, for at forhindre tilbagefald.

»Tværfagligheden er en stor styrke hos os. Børnene, der kommer her, bliver ofte udsat for massiv mobning og har et dårligt selvværd. En del af dem har sociale problemer og en kompliceret familiebaggrund, og det i sig selv gør det svært at tabe sig. Ca. 20% af børnene her har behov for psykologbehandling,« fortæller Jens-Christian Holm.

Socialrådgiverne kommer på banen, hvis familien har brug for ekstra støtte fra kommunen til f.eks. at gå til sport i fritiden, eller hvis der er problemer med at få stoppet mobning i skolen.

Pædagogik og resultater

Den største udfordring med hensyn til at få børnene til at tabe sig er at fastholde dem i behandlingen.

»For at nå ind til familierne er det vigtigt at møde dem med respekt. Vi skal opnå deres tillid, før de lytter til os og forstår, at deres barns helbred er truet. Vi er i gang med at udvikle en ,ny` pædagogik på området, som er funderet på empati og forståelse. På den baggrund kan vi diktere de nødvendige ændringer i børnenes liv,« siger Jens-Christian Holm.

»Vi involverer børnene så meget som muligt. Det kan f.eks. godt lade sig gøre at få en niårig, som aldrig har rørt en grøntsag, til at spise masser af dem, eller at blive enig med en 13-årig dreng om, at det er bedst, han ikke får lommepenge, hvis han ikke kan lade være med at købe slik for dem.«

Tidligere på året modtog enheden Region Sjællands Sundhedsspris for deres pionerarbejde og gode resultater. Indtil videre har de behandlet knap 600 børn og unge. Responsraten er på 65%, og dropout- raten er på ca. 25% .Det er flotte resultater i international sammenhæng. Ved tilsvarende tilbud i andre lande er dropoutraten på mellem 50 og 80%.

Responsraten er uafhængig af socialgruppe. Det vil sige, at enheden har lige stor succes med at få dem i socialgruppe fem til at tabe sig som dem i socialgruppe et.

»Vi tager også imod svært overvægtige børn med andre diagnoser, såsom ADHD, epilepsi, astma og mental retardering. Disse svært overvægtige børn får en prioritering, udredning og behandling, som er på niveau med den behandling, som børn med kroniske sygdomme får på andre børneafdelinger«, siger Jens-Christian Holm.

Det anslås, at der er ca. 60.000 fede og 240.000 overvægtige børn i hele landet.

Forskning

Børnene, der er i behandling i enheden, deltager samtidig i et forskningsprojekt, som skal kortlægge de helbredsmæssige risici og grunde til overvægten. De bliver screenet for diabetes, forhøjet blodtryk, fedtlever og genetiske dispositioner.

Desuden er enheden ved at etablere Den danske biobank for overvægtige børn i samarbejde med Steno Diabetes Center og Statens Serum Institut. Biobanken danner grundlag for en række ph.d.- forskningsprojekter i hormon-, genetiske og hjerte-kar-sygdommme.

»Det ser ud til, at ca. 50% af børnene har for højt blodtryk, ca. 10% lider af svær fedtlever, og ca. 5% har et defekt MC4R-gen, som gør dem disponerede for overvægt,« siger Jens-Christian Holm.

»Vi har i samarbejde med den radiologiske afdeling på Herlev Hospital fået adgang til MR-skanninger, hvor vi undersøger leveren på de af vore børn, der har den største risiko for fedtlever.«

Han forventer at kunne publicere resultaterne i et internationalt tidsskrift primo 2010. Resultatopgørelsen bliver formentlig det største materiale om børn og overvægt offentliggjort fra ét behandlingssted.

Det er hans patienters dårlige livskvalitet og helbred, som er grunden til, at Jens-Christian Holm har valgt at gå forrest for at hjælpe dem:

»Det er simpelthen ikke i orden, at de her børn ikke får den hjælp, de har behov for. Deres livskvalitet er på linje med kræftsyge børns, og deres helbred kan tage varigt skade«, siger Jens-Christian Holm, som er yderst tilfreds med, at politikerne nu ser ud til at anerkende problemet.

Komplikationer for svær overvægt hos børn

Hypertension - Dyslipidæmi - DM type 2 - Metabolisk syndrom - NAFLD, galdesten -

Gastrointestinal refluks - Polycystisk ovarie syndrom PCO - Ancanthosis nigricans - intertrigo - Blounts Sygdom - Epifysiolyse - Platfod - Pseudotumor cerebri - Depression - Obstruktiv søvn apnø - Astma - Dårlig livskvalitet - Pickwinian syndrom

Overordnet vejledning

• Tv/computertid reduceres til to timer dagligt. Fjernsyn og computer fjernes om nødvendigt fra barnets værel se.

• Portionsanrettede tallerkener. Evt. anden portion serveres 20 min efter første portion er spist.

• Tallerkenmodellen (kød, fjerkræ, æg, fisk, ost og fedtstof skal udgøre en femtedel af tallerkenen. Brød, kartofler, ris eller pasta to femtedele og grøntsager og frugt to femtedele).

• Alle søde drikke elimineres.

• Morgenmad hver dag.

• Måltiderne skal indtages ved bordet sammen med familien mindst fem gange om ugen.

• 500 g frugt og grønt hver dag.

• 60 minutters fysisk aktivitet om dagen (svært overvægtige børn kan starte med mindre).

• Kostprogram laves individuelt i.f.t. alder, overvægt og kultur.

Komplikationer for svær overvægt hos børn

Hypertension - Dyslipidæmi - DM type 2 - Metabolisk syndrom - NAFLD, galdesten -

Gastrointestinal refluks - Polycystisk ovarie syndrom PCO - Ancanthosis nigricans - intertrigo - Blounts Sygdom - Epifysiolyse - Platfod - Pseudotumor cerebri - Depression - Obstruktiv søvn apnø - Astma - Dårlig livskvalitet - Pickwinian syndrom

Overordnet vejledning

• Tv/computertid reduceres til to timer dagligt. Fjernsyn og computer fjernes om nødvendigt fra barnets værelse.

• Portionsanrettede tallerkener. Evt. anden portion serveres 20 min efter første portion er spist.

• Tallerkenmodellen (kød, fjerkræ, æg, fisk, ost og fedtstof skal udgøre en femtedel af tallerkenen. Brød, kartofler, ris eller pasta to femtedele og grøntsager og frugt to femtedele).

• Alle søde drikke elimineres.

• Morgenmad hver dag.

• Måltiderne skal indtages ved bordet sammen med familien mindst fem gange om ugen.

• 500 g frugt og grønt hver dag.

• 60 minutters fysisk aktivitet om dagen (svært overvægtige børn kan starte med mindre).

• Kostprogram laves individuelt i.f.t. alder, overvægt og kultur.

Kilder