Paracetamol til børn

Det febrile, pjevsede barn, der ikke vil spise, er velkendt i danske børnefamilier, og ikke så sjældent er barnet gæst i almen praksis og på børneafdelinger. Efter vores erfaring ender et sådant barn ofte med at få paracetamol med det sigte at bedre barnets velbefindende og nedsætte feberen. I dette nummer af Ugeskriftet gennemgår Kasper Buus Jensen & Kim P. Dalhoff i en oversigtsartikel [1] rationalet for brug af paracetamol til børn og belyser den foreliggende viden på området.

I artiklen gennemgås de nyeste rekommandationer, far-makokinetik og farmakodynamik samt evidens for paracetamols virkning (analgesi, feberreduktion og bedring af almentilstanden).

Paracetamol bruges ofte til at bedre barnets velbefindende, men der er kun udført en enkelt valid (randomiseret, dobbeltblindet, placebokontrolleret) undersøgelse over emnet [2]. Denne undersøgelse viser, at aktivitet, feber og nærvær bedres ved paracetamolbehandling, mens humør, almentilstand, føde- og væskeindtagelse ikke er forskellig fra ved placebo.

Effekt og sikkerhed af paracetamol som analgetikum ved enkeltdosering er relativt veldokumenteret. Derimod er effekten og farmakokinetikken mangelfuldt belyst ved gentagne doseringer, og der er beskrevet hepatotoksicitet ved gentagen indgift ned til 60 mg pr. kg pr. døgn [3]. Risikoen øges formentlig af dehydrering, faste og feber. Hos børn er paracetamolforgiftning ved gentagne doseringer derfor en større risiko end den akutte forgiftning efter enkeltdosis, som børnene tilsyneladende tåler bedre end voksne [3, 4].

Paracetamol til børn er velindiceret ved behov for analgesi i en kort periode (1-2 dage). Mange klinikere har det subjektive indtryk, at paracetamol bedrer barnets velbefindende ved infektionssygdom. Så længe paracetamol gives i rekommanderede doser og i kort tid, finder vi denne holdning acceptabel ud fra et praktisk, klinisk synspunkt. Det ville dog være ønskeligt med bedre videnskabelig dokumentation.

Der er en stor kontrast mellem den udbredte anvendelse af paracetamol og den beskedne viden om præparatet ved indgift over flere dage og mht. effekten på almentilstanden. Det er desværre hovedreglen, at den farmakologiske viden om lægemidler til børn halter betydeligt efter tilsvarende viden inden for voksenområdet. Det skyldes formentlig to faktorer: 1) Det er vanskeligt at udføre klinisk farmakologisk forskning på børn bl.a. pga. besvær med at få accept fra barn/ forældre til at tage blodprøver og manglende tilgang til raske forsøgspersoner. 2) Den farmaceutiske industris manglende kommercielle interesse i børnepopulationen, der er relativt lille, og hvor opnåelse af viden som nævnt er vanskeligere og dermed mere omkostningskrævende.

Halvdelen af lægemidlerne på det europæiske marked er ikke godkendt til pædiatrisk brug. Det er derfor opmuntrende, at EU er ved at gennemføre tiltag, der kan fremme den kliniske afprøvning af medicin til børn. Det sker dels ved rådgivning og vejledning af medicinalfirmaer, og dels ved at forlænge patentet på produkter, der bliver klinisk afprøvet til børn (http://pharmacos.eudra.org/F2/home.html). En sådan politik bør sikre den bedst mulige medicinering af det syge barn og kan indebære et opgør med den tendens, at børnelæger ofte er nødt til at ekstrapolere fra voksenstudier, for at børn kan få glæde af nye, potente farmaka.

I oversigtsartiklen anføres en doseringstabel [1]. I håb om at reducere hyppigheden af hepatotoksicitet ved længerevarende brug vil vi foreslå en noget mere restriktiv dosering som foreslået af Arana et al [5]: højst to døgns rektal indgift (pga. usikker og variabel absorption) og revurdering efter to dages oral indgift. Risiko for fejldosering kunne formentlig mindskes ved anvendelse af faste doser og dosisintervaller uden mulighed for skøn.

Paracetamol er håndkøbsmedicin og anvendes ofte uden forudgående lægerådgivning. Det er derfor vigtigt, at disse forsigtige rekommandationer når ud til befolkningen via information på og i pakningerne og rådgivning fra sundhedspersonale og apoteker, når anledning gives.

Korrespondance: Marianne Hørby Jørgensen , Pædiatrisk Klinik I, Juliane Marie Centeret, H:S Rigshospitalet, DK-2100 København Ø.
E-mail: mari@dadlnet.dk

Interessekonflikter: Ingen angivet